Rengøring og ny dag

Havde fri i går, hvor jeg stod op klokken halv elleve efter endnu en af de sædvanlige byture, og Hanne havde sovet hos mig.
Vi tog til palme stranden "Palm Beach", for at sole og fede den af, men der er altså ingen palmer, selvom det hedder "Palm Beach".
Der spiste vi frokost i solen og på den time jeg havde ryggen mod solen er jeg bare blevet så skoldet. (Desværre)
Det er helt utroligt hvordan solen den brænder på no time, på trods af man har solcreme på.

Efterfølgende blev det til hyggelig afslapning og solbadning på stranden og senere på eftermiddagen en tur i Alanium, stort indkøbscenter og i Metro. Vi var fem i bilen og kunne næsten ikke komme hjem med alle vores indkøb. Jeg fik købt gulvspand, rengøringsmidler, sæber osv osv, og da jeg kom hjem lavede jeg hvidløgsrejer, som jeg spiste alene (gambas pil pil), og om aftenen stod det på rengøring i HELE huset sammen med min sambo. Vi var simpelthen så aktive og flittige på trods af vi først gik i gang kl. ca. ti om aftenen og vi gjorde simpelthen ALT rent. Ja selv terrassen blev skrubbet og skuret og begge tæpper blev banket på terrassen, så vi var ved at få støv allergi begge to. Så herligt at få det gjort, og at vi kunne hjælpes ad.

I dag står den så på arbejde igen. Skal bare have service her fra klokken ni til halv elleve og så har vi uge-møde. Klokken fire skal jeg så være klar til lufthavn og så er jeg hjemme engang ved midnat. Sådan bliver min dag i dag.
I aften kommer Louises (kollega som arbejder på samme hotel som jeg) forældre på ferie, så i næste uge har Louise nogle feriedage, hvilket betyder jeg allerede har fri igen på tirsdag. Lidt irriterende, men sådan er det jo, og håber bare der er en bil ledig, så jeg kan køre ud og se noget af landet ;)

God dag til alle

Tirsdag - 14 timers job

I tirsdags var der en kollega som ramlede på cyklen, så hun var på sygehuset og skulle hvile sig. Hvilket betød at hun havde "sende-busser" om natten. Det betyder man skal køre med buschaufføren ud til forskellige hoteller og hente gæster, og når alle er hentet, så giver man information inden man selv stiger af bussen, og så kører gæster og buschauffør selv til lufthavnen.
Jeg blev så spurgt om jeg ville tage en af hendes ”sende-busser”. Egentlig tænkte jeg "øv", (men i det her job handler det om at træde til og vise at man kan være fleksibel, så selvom det var irriterende, så sagde jeg (selvfølgelig) ja, og holdte mig vågen efter Show Night på hotellet, som også var tirsdag aften.
Til Show Night på hotellet havde vi 18 børn med til Mini Disco på scenen og senere på aftenen kom min Service chef sammen med Sharni og så showet osv.




Et billede af Hanne, Sun Park Gardens hotelchef og mig :



Jeg havde Hanne til at holde mig med selskab, så vi kørte Alanya rundt i bil ca. klokken tolv om natten og fandt nogle af vores hoteller, som vi ikke har haft gæster på endnu, vi var næsten oppe ved borgen, og en tur på Kleopatrastranden. Vi havde det utroligt sjovt og kom til kontoret halv et, hvor jeg gik direkte til ”sende-bussen”.
Det viste sig så at i går arbejdede jeg fra klokken halv ni om morgen og faktisk til kvart over et om natten med noget der svarede til fire timers pause i løbet af dagen. Så det blev hurtigt til en arbejdsdag på små 13 timer og det føltes slet ikke sådan. Det har faktisk været en af de bedste arbejdsdage mens jeg har været her. Jeg var sammen med Hanne hele dagen og der var en rigtig god stemning på hotellet. Folk var glade, og det var en god kombination af Service, Open House, hvor børnene fik lov til at male på mig, og en dansk pige (Camilla) og jeg opfandt fantasidyret "Kalabuka". Det er så sjovt at se børnene i ansigterne, når man for eksempel siger at de gerne må male på en, for de ting som de ikke må hjemme må man i Open House, og jo flere skøre ting vi gør, jo sjovere synes børnene også det er.

Her er et foto af Camilla og mig, som er malede på arme, ben og i ansigtet :



I Open House var der også omkring 6 finske børn og en af dem talte konstant til mig og fortalte en masse og jeg forstod jo ingenting af hvad han sagde. Til sidst satte jeg en finsk Disney film på, for de larmede simpelthen sådan og jeg anede ikke hvordan man sagde at de skulle være rolige osv, så da filmen kom på, så hoppede de alle over i puderne og de var nøjde. Helt vildt sjovt at se. Ha ha..

Billeder fra Open House :





Senere var der Spoondiving, hvor det galt om at dykke efter skeer, så mens Hanne havde Spoondiving, så havde jeg Waterpolo. Der var kun 7 som ville være med, så de begyndte at råbe og heppe om at jeg skulle være med til Waterpolo, så vi kunne blive et lige antal, hvilket endte med at jeg hoppede i poolen (frivilligt) i hele uniformen og spillede Waterpolo.
Jeg havde aldrig haft Waterpolo før som aktivitet, så det var udfordrende at være en af de yngste i spillet og sætte sig i respekt og at skulle skære igennem og fortælle hvad man måtte og ikke måtte i spillet og spontant finde på regler. En titel og en uniform kan gøre en del må jeg sige.

Jeg endte selvfølgelig også med at få Hanne i poolen, og dum som jeg var så havde jeg ikke set hun havde mavetasken på sig, så hun røg i poolen med kamera, mobil, maaaange penge, stopur m.m. ikke så populært. Ups! (Det er elelrs en regel vi har lavet os, at når man har mavetasken på, så er der ingen form for forsøg på at få hinanden i poolen). Ups...

Her er et foto hvor både Hanne og jeg lige er kommet op af poolen :



Efter alle de almindelige aktiviteter og hotelservice, så spillede Hanne og jeg volleyball med hotellets personale. Sjovt at være med til at spille på tyrkisk, hvilket betød, at man forstod ikke så meget af hvad der foregik eller hvad stillingen var. Nogle af fyrene gik også utroligt højt op i det, men det er vel meget normalt.

Sun Garden Kick-off

Jeg nyder det stadig, som I nok kan læse ud fra min blog. Her sker noget nyt hele tiden og det der motiverer mig mest er, at hver dag er uforudsigelig, at der sker noget nyt i skemaet hver uge og at man konstant er omgivet af positiv energi.



Mandag eftermiddag havde vi ”Sun Garden Kick-off”. Hvilket betød, at alle som arbejder med Sun Garden konceptet skulle mødes i Side og have en masse information og gode råd osv af Sharni (min tidligere guideskolelærer, som nu sidder i Stockholm som den hovedansvarlige for Sun Garden konceptet).
Det var hyggeligt at se Sharni igen og gode timer vi havde i Side, hvor vi kom med masser af idéer og pludselig fandt man selv ud af, at man selv var fuld af idéer, som man ikke anede man havde.
Alle Sun Garden teams havde forberedt to Mini Disco danse hver, så dem viste vi også for hinanden og folk gav den hele armen, på trods af det var så simple danse, så børn skulle kunne følge med på dem. Hylende skægt og især morsomt at se dem som på ingen måde har en form for rytmesans i kroppen. Vi sad alle med tårer i øjnene og var ved at tisse i bukserne. Kanon underholdning.

Om aftenen tog vi så alle til Manavgat og mødtes med alle de andre guider. Vi skulle sejle på Manavgatfloden ”by night” og der var kun My Travel staff ombord på båden.
Hyggelige timer med snak, musik, god mad, Mini Disco danse med mere.

Fridag med bådtur

FREDAG (18. Maj)

Fridag og det var bare en dag jeg havde set frem til.
Jeg valgte at tage med på vores udflugt til Manavgat. (Bådtur med sol og bad).
Hanne og Christoffer skulle med på turen for at se den, så jeg tog med for at slappe af og for at komme ud af Alanya. Jeg vidste, at hvis jeg blev hjemme, så ville det være en dovnedag med film og rengøring hjemme osv, så det var fint jeg tog af sted.

Hanne og jeg foran båeden :



Det var alt i alt en dag med hyggeligt samvær, sol, badning i middelhavet, beachvolley med lokalguiderne, mere sol, god frokost og sidst men ikke mindst en fed tur på vandscooter.
Det var anden gang i mit liv jeg prøvede vandscooter. Første gang var i Bulgarien på en charterferie med Anne, en veninde.
Det var så god en dag, så jeg var hel høj da jeg kom hjem og fandt ud af, at jeg havde fået rigeligt med sol.
En dag hvor jeg havde fået samlet energi og motivation til lørdagens arbejdsdag, hvor jeg var i lufthavnen om aftenen og utroligt nok kom hjem igen som den første guide fra lufthavnen.

Rahmi (lokalguide) og jeg som kører på vandscooter :



Det blev lige fikset at vi kunne køre sammen gratis, for argumentationen lød, at jeg var guide og "blev nød til" at prøve det, for at kunne anbefale det til mine gæster ;-)
I LOVE IT!!! Det er så fedt at køre på vandscooter.

Samling og Kick off

Torsdag morgen :

Jeg havde fri, så jeg havde valgt at jeg ville med på Hannes og Christoffers Hamam. De skulle til Hamam for at prøve det, her under deres introduktions uge, og det var herligt at blive nusset om og få en ordentlig omgang kropsmassage.
Hamam er tyrkisk bad, hvor man kommer ind i et stort baderum, ofte lavet af marmor. Her slapper man bare af og vænner sig til den meget varme luftfugtighed, som er inde i rummet.
Efter det første dush, så sidder man inde i det her baderum og vænner sig til den varme luft og bare slapper af. Efterfølgende bliver man skrubbet (så alle de gamle hudceller kommer af), vasket, sæbet ind og nusset om af en ansat på stedet.

Idet jeg havde fri, havde fået sovet ud, og følte jeg havde masser af overskud, så hjalp jeg dem med at ordne alle deres papirer da vi kom tilbage til kontoret. De skulle gøre deres transferbrædder klar, kopiere, sortere osv osv. Det var en fed fornemmelse af, at det var mig der vidste noget og kunne videregive min information og erfaringer til dem. Jeg brugte to timer på at hjælpe inden vi fik lidt frokost og så havde vi ellers ”AYT SAMLING” på mit hotel, Sun Park Garden.
AYT er forkortelsen for Antalya, som er lufthavnen man flyver til. Så da der stod AYT samling på vores skema, betød det hele teamet fra Side og teamet fra Alanya som skulle mødes.

Vi skulle høre om sommerens mål og hvad vores Area Maneger forventer af os. Vi hørte om alle udflugterne, som lokalguiderne fortalte om (Astral), og alt i alt brugte vi en lang eftermiddag på at høre om ting vi allerede godt vidste i forvejen, men vi fik det alle hørt i fællesskab og det tror jeg var en god idé.

Torsdag aften :

Efter nogle timer mødtes vi så alle igen. Vi blev alle hentet i en stor bus og kørte samlet til ”Sky Lounge”, som er baren på toppen af restaurant ”Red Tower”, hvor vi havde været den anden dag også.
Her var der aftensmad og drikkevarer og så ellers fest og hyggeligt samvær resten af aftenen. Vi dansede og det var herligt at være sammen med folk fra Side også.

Billedet er fra samme aften. Charlotte, en kollega i Alanya (neders til venstre), Anna (øverst til venstre), som var min sambo på selve guideskolen på Mallorca, Jenny (øverst til højre) er min nuværende sambo her i Alanya, og så nederst til højre er så mig ;)




Et billede af Hanne og mig på ”Sky Lounge”.

Ingen telefon

Var i lufthavnen og kom hjem omkring klokken to på natten. Sent i forhold til at jeg skulle tidligt op og have to velkomstmøder.
Det første møde trak ud og der var så mange som havde spørgsmål og som ville købe billetter efter mødet, så jeg var forsinket til mit andet møde, som skulle holdes på et andet hotel.
Emeli min service chef, og som er svensk, gik ind i lokalet til alle danskerne og præsenterede sig. Hun sagde blandt andet at hun vidste jo godt at danskerne meget hellere ville have et møde på dansk fremfor af hende på svensk, så der ville lige gå fem minutters tid, for så ville der komme en dansk guide, som hun havde hyret akut til mødet. Man må sige et det var en lille hvid løgn, og da jeg ankom var de fyrre danskere som sad og ventede på mig glade og klappede, og nogle sagde decideret det var godt jeg kunne komme.. ha ha ha..

Min telefon fungere ikke i øjeblikket, da der går en uges tid før den bliver helt registreret, så hvis nogen vil i kontakt med mig, så er det på min mail.

En lille opsummering:

Jeg har det rigtig godt og nyder tilværelsen. Jeg er meget fascineret af den tyrkiske kultur og samfundet, og jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg er kommet her til.
Alanya er helt afgjort en turiststorby, og det gør mig ingenting, da der så er mange nationaliteter blandet med tyrkerne, det ses tydeligt i hverdagen, som religionen præger og jeg finder miljøet er skønt. Jeg snakker meget med de lokaleguider, som vi arbejder med, og ...ja.. af et team på tyve personer, med både norske, svenske, danske og finske guider, så er jeg (åbenbart) også den som DE finder det nemmest at snakke med. Jeg lærer derfor meget om kulturen, deres personlige historier og også sproget, som jeg ”jo” har sat mig for at lære mig, bare lidt.

Jeg havde f.eks. en lang snak med en af lokalguiderne fra Side den anden dag. Nogle af de ting han fortalte om sit liv, sin fars død, kulturen, holdninger og mentaliteten her gjorde det til en meget indholdsrig snak og en stor oplevelse at et andet menneske bare åbnede sig og fortalte så fortrolige ting. Måske det er den fælles baggrund i sydlandsk kultur?

Hele det her sydlandske temperament og middelhavskulturen er med til, at jeg faktisk føler mig meget mere spansk her, end jeg gør i Danmark. Både i min væremåde, udadvendthed, kropssprog og måden jeg siger ting på kommer min spanske baggrund mere frem her og det er faktisk herligt, for når jeg er i Spanien, føler jeg mig bestemt ikke altid som spanier. Det har været svært for mig at indrømme, men det er sandt.



Kulturforskellene i min baggrund

Min sydlandske baggrund gør nok at jeg føler mig mere hjemme og mere på bølgelængde med de lokale, og ikke som de andre skandinaviske guider. (På en positiv måde).
Når vi er ude, så har det hver gang været sådan at lokalguiderne har talt med mig, budt mig på drinks, danset med mig, joker med mig. osv osv. (som man nu også gør i Spanien). Man inviterer gensidigt og går ikke op i hvem der har spist hvad og hvad de skal betale hver især. Jeg kan ikke forstå at 20DKR fra eller til kan betyde noget. Det er bare mig, og sådan har jeg det også i Danmark. Altid mig der lige giver en drink eller tilbyder folk noget, hvis de vil have, og jeg gør det jo fordi jeg kan lide det. Det ligger bare naturligt at sådan gør man. Jeg forstår jo godt den forskellighed i vores baggrund og har fuld respekt for dem, som ikke har det sådan.

Godt nok er jeg den yngste her i Alanya, og bliver den yngste hele sæsonen igennem, men det betyder ikke, at jeg er naiv mht de tyrkiske mænds flirt.
Jeg ved jo udemærket godt, hvordan den sydlandske kultur er og hvordan de kan flirte, gøre sære ting for at få kontakt med en skandinavisk pige. Måske jeg nok er den, der forstår det bedst her i teamet, af de unge og kan se når de blot er ude på noget, for JA, tyrkerne er nok den mest flirtende og pågående befolkning jeg i mit liv har mødt, og hvis man er naiv, så hopper man altså nemt på deres finurligheder og alt for søde bemærkninger. Spaniernes og tyrkernes væremåde er meget lig hinanden. Faktisk helt vildt meget,... Her har de blot helt andre holdninger til og anden omgangsform overfor kvinder, end hvad vi er vant til. De er på ingen måde vant til at kvinder siger fra overfor ting de ikke vil eller at en kvinde kan tillade sig at sige nej til en mand.
Havde blandt andet en buschauffør som var pågående og troede at jeg ville være med på hans ”lege”. Han havde travlt med at finde ud af om jeg havde kæreste og troede han kunne gøre hvad der passede ham. Da jeg kom hjem til kontoret sagde jeg det til service cheferne og astral ”agenterne” og der skal åbenbart ikke meget til at få en chauffør fyret, for det blev han med det samme.
Jeg kan nu godt frygte lidt hvordan det bliver i løbet af sommeren. Måske ikke frygter, men mere venter på, at vi skal komme længere ind i sæsonen. Vi er trods alt tyve piger og vi skal lære hinanden at kende.
Der er allerede flere der lader sig charmere og jeg kan forestille mig at mindst 1/3 i løbet af kort tid kan falde for en tyrkisk flirt. - Tyrkernes holdninger til kvinderollen er anderledes her end i Spanien, og jeg kan slet ikke sætte mig ind i deres tankegang eller holdningen, og jeg kommer nok ikke til at forstå det, og det SKAL jeg måske bare heller ikke, men bare acceptere det er sådan her i Tyrkiet, imens jeg er her.



Iagttagelser

Der er ingen rigtige legepladser til børn, eller steder hvor børn og kvinder kan tage hen eller være aktive her i Alanya. Har for eksempel ikke set et eneste barn med en dukke eller en legetøjsbil.
Der er et vandland, men det er begrænset hvor mange tyrkiske kvinder, som viser sig offentligt i en badedragt. Der er ingen caféer sådan decideret til kvinder, ingen boldbaner til børn osv. (Kvinder køre faktisk sidelæns på knallert her i Alanya, og aner ikke om det har noget at gøre med religion eller kultur osv. Det er i hvert fald sjovt at se et par på en knallert, hvor kvinden sidder sidelæns). Børnene render rundt mellem pap, kasser og gamle efterladte ting, og ni ud af ti gange, hvor
jeg ser et barn lege, så er det med en tom plastiskflaske, som de bruger som fodbold eller børnene slår på hinanden eller cykler rundt mens de råber til hinanden.

Jeg hilser altid på de lokale guider, er høflig, sætter mig i respekt, og spørger ind til dem, joker lidt men hvis nogle af mine kollegaer kommer ind på kontoret, så kan det ske, at de måske slet ikke hilser på lokalguiderne eller astral agenterne, som sidder ved computerne på kontoret. Det kan jeg nu heller ikke forstå. Hhmm... Måske får jeg det her til at lyde ret "selvfed", men det er svært at forklare, især på skrift.

Med alt det her vil jeg blot sige, at jeg er glad for at være her og nyder at få lov til at være en del af deres hverdag, og jeg føler der er meget rum til at være mig, og det er skønt og trygt. Jeg føler mig på nuværende tidspunkt godt tilpas.

Når jeg kommer ind i en butik, kan jeg nu sige god morgen eller god aften. Så spørger de som regel altid, hvordan man har det, og jeg kan svare det går godt og spørge igen, og så er man ligesom på ligefod, og de siger tak og siger på gensyn og farvel. Nogle gange spørger de mig på tyrkisk, om jeg kan tale tyrkisk, og så må jeg forklare at jeg kan få ord. Og det er samtidigt utroligt hvor meget man ren faktisk kan få kommunikeret sig frem til med bare kropssprog. Hel vildt. Har prøvet det nogle gange efterhånden med buschaufførerne, som INTET engelsk kan, og så må man prøve at vise og pege at det er for koldt i bussen, vi skal til venstre, gæsterne vil have slukket lyset osv osv. Spændende at kommunikere på den måde med et andet menneske.

Fem gange er det sket, at der folk, som har troet, at jeg var tyrker, og talt tyrkisk til mig. En anden gang var der nogle tyrkere udefra, som spurgte mig om noget fra en bil for at finde vej osv... underligt!!

I går så jeg så den femte person, som var ude at lufte sin kamel på gaden. Det er altså lidt morsomt, at se sådan en kamel midt i gadebilledet foran supermarkedet og mellem bilerne.
Og apropos biler, så er der ingen regler for hvordan man kører, holder tilbage for hinanden, overhaler osv. Men blinker og dytter til gengæld af hinanden hele tiden, og det er bare med at følge med trafikken, når vi for eksempel skal cykle til hotellerne. Lidt sindssygt, men man kan ikke køre med skandinavisk temperament her i Tyrkiet.

Massage og lufthavn

Så er dagen kommet, hvor danskerne ankommer til Alanya. Jeg skal i lufthavnen i aften og har første pick up om en time. Jeg skal tilbage til Alanya med gæsterne fra Billund, og i morgen er det så jeg skal have to velkomstmøder.... ALENE!
Først holder ejg mødet på mit eget hotel klokken halv ti og så klokken elleve på hotel Villa Moonflower.
Ud over at have læst lidt på velkomstmødet i dag, så har jeg haft service på hotellet, fik sagt farvel til alle nordmændene, spillet fodbold og fik massage af massøren på Sun Park Garden og det var bare lækkert. Lige hvad jeg trængte til og hun var virkelig dygtig.

Ellers har det været en slags halv fridag, hvor jeg fik frokost på taget og solede mig i en time, så nu er jeg halvrød-brun, for jeg brugte selvfølgelig ikke solcreme.

I morgen aften har vi partnermiddag igen hvor alle guider og agenterne fra Astral (vores lokale personale og lokalguider) også skal med ud og spise. Måske det bliver til en lille bytur efterfølgende, da der er nogle som har fri om mandagen.

Ser frem til at have dansk transfer-bus i aften / nat og ren faktisk have "danske gæster". Nu har jeg trods alt også kun haft kontakt med norske, svenske og tyrkiske mennesker i en måned ca.

God start på dagen!

Jeg stod op lidt i syv og mødtes med kollegaen Frida, og så power walkede vi i femogfyrre minutter. Det var skønt at få sig rørt på en anden måde og vi havde en hyggelig gåtur. Efter de femogfyrre minutter tog jeg selv en løbetur på tyve minutter og så var jeg ellers frisk og klar til dagen. Jeg skal først møde klokken elleve, så jeg fik ordnet lidt praktiske ting og det var dejligt at få gjort.
I dag vågnede jeg før megafonerne, som er udenfor mit vindue.. ha ha.. Jeg har i mellem tiden fundet ud af, at det som bliver råbt ud i megafonen handler ikke reelt om regeringen og at der snart skal til at være valg her i Tyrkiet, men det er begravelser de taler om osv. Hhm.. Der er store oprør i Istanbul for tiden og det påvirker heldigvis ikke os i Alanya. Det handler om at tyrkerne ikke vil have et religiøst styre, men vil have et sekulært styre, så det er der nogle demonstrationer over for tiden.

Her er billeder af udsigten fra min balkon. Læg mærke til det første billede, hvor megafonerne er placeret på masten :






Skal møde klokken elleve og der har jeg aktivitet (Boule), mens der er velkomstmøde på svensk for alle de nyankomne gæster. Jeg skal selv have dansk velkomstmøde på søndag, efter jeg har været i lufthavnen lørdag aften og hentet danske gæster fra Billund, så det bliver spændende at skulle have et "rigtigt" velkomstmøde alene, fremfor en byvandring, som jeg havde på Tenerife. Jeg skal faktisk over til et andet hotel efterfølgende og holde endnu et dansk velkomstmøde, så det bliver to møder på søndag. Ser frem mod det og glæder mig til at se nogle danske ansigter, så det ikke kræver så meget energi at blive forstået hele tiden og at skulle forstå.

(Havde ellers min første tur i poolen i går, da Louise og jeg havde Surf-race med børnene, og pludselig var det sjovere for børnene at få mig ud på surfbrædtet og i poolen fremfor de selv skulle prøve, så det blev en våd omgang med hele uniformen på, sko osv.. Børnene og folk rundt om poolen grinede og klappede og syntes det var rigtig underholdende at "guiden faldt i vandet".. ha ha)