Team Crazy Cats Dag

I dag havde alle stort set normal arbejdsformiddag. Det havde jeg dog ikke. Jeg havde samtale med min service chef i to en halv time. En samtale hvor vi blandt andet kommer ind på jobbets nuværende stilling og hvad ens ønsker og planer er med fremtiden, og hvad man vil søge for næste sæson, altså vintersæsonen osv. Jeg havde det bestemt ikke godt den morgen og det var utrolig frustrerende for mig at sidde til den samtale og skulle pludselig til at planlægge en masse om min fremtid.

Det mest frustrerende eller det som gjorde det ”ubehageligt” ved at skulle tage valget var måske ikke så meget om at prøve noget nyt eller se fremtiden i øjnene eller finde ud af hvor man kunne tænke sig at arbejde, men mere det at skulle indse, at man skal give slip på den tilstand, det sted, de kollegaer, hotel osv., hvor jeg er i lige nu. For grunden til at man har samtalen, er jo fordi man pludselig indrømmer overfor sig selv, at man skal videre og ikke skal blive i det man er i.

Det gjorde i hvert fald at jeg var halvvejs ked af det og nede i et stykke tid, da man pludselig blev mødt med virkeligheden og da jeg opdagede at det var jo egentlig sådan det hang sammen. Og ja... Det bliver et kæmpe mareridt at skulle rejse her fra. Både mht. landet, menneskerne, kulturen, hotellet, kollegaer og ikke mindst sine nærmeste venner som er omkring een nu.
Måske er det sådan et lille skub der skal til, for at man ”vågner op” og finder ud af hvad man vil. I hvert fald, så var det to en halvtimes hyggelig brunch med service chefen og jeg fik ”karakter” for mit arbejde, udtalelser og mundtlige bedømmelser og vurderinger. Det endte med at jeg søgte, og så må vi se hvad det bliver til. Man søger første, anden og tredje prioritering, og så er der selvfølgelig større chance for at havne på en af de Kanariske øer her til vinter, da det er begrænset hvor mange steder man kan rejse hen her i vinterperioden, som ikke er langdestinationer.

Her står pernille, Richard og jeg og "mingler" udenfor kontoret :



Da klokken var 14:00 var det ”Team Crazy Cats” dag, hvilket er vores navn for team Sun Garden. Vi var delt op i tre hold, og Christoffer, Jenny og jeg skulle være klædt og møde op i lyserødt tøj. Det var meget vanskeligt, da det ikke er det mit skab består mest af.
Vi tog på Palm Beach og solede, slappede af, badede og spillede en masse volleyball og det var en herlig eftermiddag. Ved syv tiden mødtes vi så alle igen og spillede minigolf, og jeg var blev så skoldet i ansigtet, så det var helt ulideligt at gå rundt i over tredve graders varme og spille minigolf, mens ens ansigt bare drev af sig. Det blev til at de tre hold spillede minigolf mod hinanden og jeg blev faktisk dybt overrasket over mig selv, da jeg faktisk var rigtig god, (ellers var jeg bare heldig, ha ha)





Aftensmaden var på en meget fin og utrolig lækker restaurant, som lå nede mod centrum. Alt var kvalitet, stilet, specielt og luksus. Et sted der virkelig kan anbefales, hvis man ikke har noget i mod at betale danske priser i Tyrkiet. ;)
Det var hyggeligt og efter middagen og efter alle havde spændt deres bælter op, for at kunne få luft, så var vi nogle stykker som gik videre i byen en lille tur, og min sevice chef, Hanne og jeg endte på Sky Lounge (surprise) og mødte bartenderne og mødtes blandt andet nogle fra hotellets personale.

En dag med overraskelser.

Var træt og havde servicetelefonen hele dagen på job.
Faktisk blev jeg hel høj af at have telefonen. Det er så spændende når den ringer. Man aner ikke om det er nogen som er sure i den anden ende, nogen som blot har brug for et råd, en læge, en som vil bestille flybillet eller en som blot vil spørge om man skal have en trøje med på en udflugt..) ha ha.. det sidste var mest ment som en joke, for det var der nogen som ringede og spurgte om, da jeg var på Tenerife. De ringede på servicetelefonen for at spørge om man skulle have en trøje med op til Teide. Der må man bare stadig møde gæsten hvor han/hun er og tage spørgsmålet alvorligt og fortælle at man er jo oppe i over 3000 meters højde, hvilket betyder i Alpin zonen, så det ville nok være en god idé.
Dog ringer de ikke om sådanne ting her, men nogen gange er det tilsvarende ting og sager man bliver mødt med i den telefon. Utroligt underholdende til tider og jeg blev hel ”høj” af at have den som sagt, da der sket noget nyt og jeg skulle til at bruge ”min hjerne” på en anden måde, end den rutinedannende facon.
Mens vi så kørte rundt skulle Hanne og jeg så lege babysitter for servicetelefonen også, og besvarede telefonen, ringede til kontoret, bestille udflugter som skulle bookes og spørgsmål besvares om hvornår gæster skulle hentes med bus til onsdag når de skulle hjem med transfer og lige en ottende som skulle have en læge osv osv.. Der skete i hvert fald ikke for lidt mens vi kørte rundt til hotellerne. Og generelt kan det mærkes at vi er ved at komme ind i toppen af højsæsonen. For hver dag der går, er der mere og mere at se til og flere ting som sker.

Billeder fra byturen dagen før. Og ja, sådan der en Strawberry Daiquiri ud, når man bestiller den på Sky Lounge Bar :





Hjemmesiden til Sky Lounge Bar : http://www.skyloungebar.com/

Uge 28

Et helt almindeligt syn i dagligdagen :



Det har været en meget mærkelig uge, med ekstra timers arbejde, lidt humørsvingninger og op og ned ture. Hannes familie har været på besøg i denne her uge, så jeg var ude at spise med dem en aften.
Vores team stod for at skulle pakke velkomstmateriale, til alle de nye gæster, som skulle ankomme, for alle som ankommer skal have en velkomst bog i bussen til transferen. Det tager lang tid at få kopieret alt op og få foldet papirerne og ikke mindst at få papirer ind i ret materiale og rigtige sprog og få alt pakket i rigtige kasser til rigtige busser.

Vi er begyndt at have poolservice på hotellet. Det betyder at vi nogle gange har en ekstra servicetid udenfor ved poolen, så vi syner endnu mere for gæsterne, og vi havde poolservice en dag, hvor vi også lavede vafler til gæsterne og solgte meget billigt. Utroligt hyggeligt og sjovt at se hvor populært det egentlig var.



Tirsdag d. 10. juli var min første tyrkiske lektion. Det var fedt at ren faktisk skulle i gang med det kursus, når man havde snakket så meget om det. Vi er syv i alt som skal begynde og vores lærer er faktisk ejeren / manegeren fra diskotek Bellmans, som vi samarbejder med. Utrolig hyggeligt og allerede efter den første gang på kursus, gik vi der fra med en masse nyt og havde fået lektier for. Utroligt at der aldrig har været tyrkisk kursus før i MyTravels historie, så da jeg blev ved med at spørge om det til min service chef, og om det kunne blive til noget osv osv, så endte det til sidst med at der blev et kursus og min AM (Area Maneger) blev hel vild og syntes det var hel fantastisk at vi som de første skulle have tyrkisk kursus i MyTravels historie. Egentlig vildt at tænke på, at der ikke skulle mere til, men sådan er det vel bare. Nogen skal tage initiativet, og så er der flere der følger med på vognen.
Efter kurset gik Hanne med mig hen for at se på trommer, da jeg gerne vil købe mig en tromme her nede. De er utrolige billige, og da jeg ikke kunne bestemme mig, så endte det med en dejlig middag på Ottomans house med ren afslapning og hjernen fik lov at koble helt fra. (Og aftenen blev dermed uden køb af tromme).

Torsdag d. 12. juli havde vi team dag, hvilket betød, at alle kollegaer fra Side og Alanya skulle mødes i Vandland og have en hyggelig eftermiddag sammen, og om aftenen mødtes vi så alle i Alanya, for at spise middag sammen og for at gå i byen. Vældig socialt og mange mennesker. Ventede i alt for lang tid på maden og jeg var blevet godt solbrændt den dag.

Her er Richard, Hanne og jeg, som bader i Waterplanet :



Det var blandt andet i den her uge vi fik listerne over hvor vi kan søge hen som guider til vinter, og hvis vi vil fortsætte som guider så skal alt være udfyldt og klart inden d. 25. juli. Det er meget frustrerende for mig at tænke så langt ud i min fremtid, når man ikke engang ved om man ren faktisk eksisterer i morgen.
Generelt lidt stressende uge med lidt for mange ting at tænke på og samtidigt gik ugen bare rigtig hurtig.

Her er min adresse

En lille hentydning til at det er bestemt IKKE forbudt at sende brev til mig, mens jeg er her.
Om ikke andet så til dem skulle have glemt det, så har jeg jo snart fødselsdag.. ha ha ha..


Amanda Rico Abildskov
MyTravel Northern Europe
Astral Bastiyali

Saray Mahallesi
Dizdaroglu Sok. No 7
074 40 Alanya-Antalya
Turkey

To uger med besøg

Team SUNP (Sun Park Garden). Fra venstre : Louise, Hanne, Meeri og mig.



Mange dage er gået og der er sket utrolige mange ting. Jeg har haft besøg af min veninde Josephine og af min mor, som kom d. 16. juni og rejste hjem d. 30. juni. De var her i to uger, og det var to fantastiske uger med skønne oplevelser, samvær, nærvær og ferie/fridage for mit vedkomne. Nedenunder kommer lidt info om de to ugers forløb og nogle fotos.