Tilbage fra Malaga

Alt i alt havde jeg nogle dejlige dage i Malaga. Bedre end forventet og det var en god blanding af afslapning, familievisit, bare at være i landsbyen og lave ingenting.
Sidste dagen endte lidt i strid og misforståelser omkring far ogjeg, så det var ikke så heldig en afslutning på min korte ferie.
Jeg har nu været retur i en uge her på Tenerife, og det er faktisk også skønt at ”være hjemme igen” her på øen.
Har arbejdet meget energisk og gjorde alle mine spørgeskemaer færdige allerede om onsdagen, og så havde jeg mere tid til mig selv resten af ugen. Det var herligt at det var færdiggjort onsdag aften og torsdag var jeg så på min tredje Teide udflugt. Denne gang var der sne på toppen, så der var tydelig forskel på luften fra de andre gange. Solen skinnede og det var en hyggelig tur med alle mine 44 danske vikinger ;)
Folk var i godt humør, da vi tog hjem fra bodegaen og alle takkede for dagen og gav buschaufføren drikkepenge, så det så ud til at det var en succes.

GRILL HOS DIREKTØREN :

Alle os guider har i lang tid haft planlagt at vi skulle op på toppen af Teide og have en slags ”teamkväll”. (Team aften), hvor vi ville vandre de sidste tohundrede meter op til toppen og spise middag sammen efterpå. Det viste sig, desværre, bare at der var for meget sne på Teide, så vi måtte aflyse, og i stedet inviterede Casinodirektøren alle os guider op til Orotavedalen, hvor han har en ”finca”. (Et landhus).
Det var rigtig ude på landet og vi 10 tøser kom i fint tøj og små ballerinasko, og så tændte vi op i grillen osv. Det var koldt, det regnede i lange baner, vi var gennemblødte, vi spiste, hyggede os, gav pølser til hundene og drak en masse hjemmelavet vin fra selve gården. Da det regnede så meget, så måtte vi flytte alt maden, bordet og stole ind i et lille skur, for at sidde i tørvejr, og der var fyldt med gammelt bras og gamle ting, spindelvæv og knap nok lys.
Det var simpelthen så sjov en oplevelse, at ”Direktøren fra casinoet bød på middag på hans gård”. Det lød jo meget eksklusivt og fint, og i virkeligheden, så er han jo (herre Gud), jo også bare en ganske almindelig mand. Det var en rigtig hyggelig aften, og efter vi havde tilbragt en masse timer på landet og efterhånden stank af røg og mados, så tog vi hjem igen. Anezka (en svensk kollega) og jeg gik i byen med to af de finske kollegaer, og vi var på vores egen Pub-crawl, hvor vi endte med at være fire forskellige steder, fik gratis drinks, og Anezka og jeg var i byen til den meget lyse morgen. Vi vinkede farvel til vores udflugts bus, som skulle køre til La Gomera lørdag morgen. Meget underholdende aften/nat.

LUFTHAVN :

I går søndag var det tid til lufthavn igen, og jeg havde stort set ingen kontakt med danskere i går, da jeg kørte med Malmø og Oslo gæster til lufthavnen og en bus fyldt med Stockholms gæster tilbage til Puerto de la Cruz. Flyet var endda forsinket, så jeg var først hjemme omkring klokken 18:00 den dag fra lufthavnen.
Jeg gav slet ikke så meget information, som jeg plejer at gøre, når jeg køre kun med danske. Fortalte det vigtigste og prøvede så godt jeg kunne på mit bedste skandinaviske. Og fik endda ros da vi nåede frem til byen. Det havde jeg ikke troet.

Ellers er det bare en god dag. For hver time der går, glæder jeg mig mere og mere til i morgen, hvor min mor kommer på besøg (igen), med hendes veninde Annie. Det bliver godt at se hende igen, og da min kontrakt blev lavet om, så viser det sig vi begge skal hjem samme dag. (3. April 07). Jeg ved endnu ikke om det er samme fly.

WEEKEND OG TAPAS :

WEEKEND OG TAPAS :

Min far havde fri hele weekenden skulle ikke arbejde før mandag, så jeg glædede mig til at
være sammen med ham. For mig betød det ikke noget hvad vi lavede i løbet af dagen, bare det at være sammen og bare glo ud i luften og møde folk man kender på deforskellige barer, var helt okay og skønt.
Efter at have arbejdet så mange timer på Tenerife hver dag, og med kun en ugentlig fridag, så var det rart bare at sidde og lave ingenting.
Far var ved fiskehandleren, mens jeg var en tur ved frisøren. Jeg fik lige klippet et godt stykke af spidserne og fik flere etager og rettet pandehåret, og blev meget positivt overrasket over resultatet og fik lige sat mine fordomme på plads. (Fordomme mht. at jeg ubevidst nok har tænkt at en frisør i en landsby nok ikke er så dygtig, som en frisør i en storby).
Hhhmm...

Det endte med, at far og jeg var på bar og for hver gang der blev bestilt et glas,
blev der serveret en gratis tapas på ejerens regning. Fisken som min far ellers havde købt til frokost blev gemt til senere, for da vi kom hjem hen ad eftermiddagen var vi godt mætte.

Min ældste kusine kom og fik kaffe hos far og mig. Hun så mine billeder fra Tenerife, og jeg var glad for, at der ren faktisk var interesse for at se mine billeder og høre om min hverdag, omkring mit arbejde på Tenerife, og hvordan det er at arbejde som guide, fra en der står mig nær,
Min far er bestemt ikke god til at vise interesse og spørger ikke ind til jobbet eller om at se fotos. Jeg tænker det må være svært at sætte sig ind i en anden persons liv, når det er så forskelligt og ekstremt anderledes i forhold til ens eget. Det er nok for farligt.

PUEBLOEN

LANDSBYLIVET :

Min fars liv er nærmest gået i stå. Ikke kun min fars, men hele min familie og hele landsbybefolkningens liv er gået i stå. Det er altid de samme mennesker man ser, de samme gader, de samme restauranter og barer, de samme torve, de samme transportmidler og de samme ting, der tales om.

På den ene side er det jo det, som er fantastisk ved min landsby og dét, som er med
til, at man længes efter at komme tilbage, for man ved på forhånd hvad man skal besøge og hvad man forventer at se og opleve, inden man kommer. På den anden side synes jeg det er forfærdeligt at størstedelen af byens befolkning gør det samme hver eneste dag, for hvert år og at børnene træder i deres forældres fodspor. Det er usædvanligt at man hører om nogen der har fået en højere uddannelse, eller om en, som er flyttet hjemmefra i starten af tyverne, eller at nogen er rejst ud for at se verden ellerhar købt sig en bestemt ting til et bestemt formål, ud over de almindelige goder som TV, DVD, Foto eller lign.
Hver dag er en rutine for dem og der er ingen variation i deres hverdag. Størstedelen har heller ikke har nogen deciderede interesser at gå op i, så istedet går man altså op i at snakke om hinanden og om naboens kones kusine, som man så forleden, eller hvem der nu har fået børn eller venter sig, eller hvem man har set køre forbi.

Kvindernes typiske rolle er indkøb, sladder, madlavning, rengøring, sladder, at opvarte børn og mænd. Drikke en kop kaffe med naboen eller veninden og få lidt mere sladder, og madlavning igen om aftenen.
Og det så ser ud, som om, at man har meget travlt eller masser at lave, når de så er rigtigt gode til at besøge hinanden ofte og ryge en masse cigaretter og få udvekslet hvad de har tænkt sig at lave til frokost til familien den dag med hinanden.
Det er set fra min side i meget firkantede træk).

Ikke nok med at det er spansk kultur, men det er samtidigt et landsbysamfund, som er et par generationer bagud pga. Francotiden og borgerkrigen samt de stramme regler fra Paven, og det ses tydeligt, feks ved, at det først er nu, folk begynder at have kendskab nok til elektronik, iPods, mobiltelefoner, computere, Internet, m.m. og lærer informationssamfundet at kende. Hele udviklingen sker så hurtigt i byen, også bebyggelsesmæssigt, at folk ikke kan nå at følge med, og der er kommet mange nye tilflyttere til, fra andre dele af Spanien, ligesom der bliver flere og flere danskere, englændere og sydamerikanere der flytter til kommunen.

Det, som for tyve år siden blev kaldt for Benalmádena Pueblo, og havde omkring
et par tusinde indbyggere, er nu på tyve år smeltet sammen med nabobyen
Arroyo de la Miel, og det hele hedder nu bare Benalmádena og har nu et indbyggertal på 52.000 Der er store kampagner og reklamer i øjeblikket fra regeringen og byens borgmester med, det ”nye” Benalmádena, som er bedre og større og med plads til alle osv osv.
Om sommeren er indbyggertallet på over 200.000 i Benalmádena, hvilket kan få MIG til at
blive helt panisk, ærgerlig og skræmt på een gang. Helt utroligt hvad der er hændt Puebloen.

EL BARATO & TERESA :

MARKED & TERESA :

Marked i Arroyo de la Miel. Titi, som egentlig hedder Alegria Margarita, hentede mig og i bilen var også hendes genbo Clara. Vi spiste morgenmad sammen og fik set markedet, og når jeg siger set, så mener jeg vikrelig set.
Der var ikke en gade af markedet vi ikke fik set, på trods af at hver sjette bod har de samme ting, så vi hver stand/bod og hver en gade af markedet, og da vi nærmede os bilen for anden gang sagde jeg, ”Nåh, så skal vi vel også se at komme hen til bilen?”.
Jeg fik bare blikket, og så sagde de næsten i kor, ”Nej, der er der masser af markedet vi
slet ikke har set endnu. Vi mangler flere gader endnu”. Man skulle tro det var første gang de var på barato/marked, med alt det de skulle se og købe.

Vi havde en masse gode timer sammen og da vi returnerede til landsbyen, satte jeg mig på El Parador, byens Pizzaria/restaurant, og der sad jeg godt med en bog, en dansk vand, og observerede alt og alle som kom forbi. Ved nabobordet sad en anden bekendt dansk kvinde, som min familie og jeg har haft en masse sjov med. Jeg blev sulten og fik så den længe ventede pizza fra Parador. Og det smagte himmelsk som altid, og jeg nød hver en bid.
Mens jeg sad der, blev der nærmest familiesammentræf, da min kusine kom med sin søn, og en anden fætters kone kom med sin søn, og pludselig kom en tredje fætter på løbehjul, og så sad vi der og okkuperede en del borde.

Pludselig - midt i gadebilledet så jeg Teresa, min spanske veninde, og da hun ikke havde set mig, ville jeg lave sjov med hende. Jeg var dog ikke hurtig nok, for da hun pludselig fik øje på mig, kom hun løbende, som et lille barn og omfavnede mig der i restauranten og hoppede, og vi var begge så glade for at se hinanden. Det var Teresa, jeg var taget til Jerez de la Frontera, Cádiz og Sevilla med i September måned.

Vi aftalte at mødes om aftenen i byen og pludselig gik tiden bare, og det endte med vi gik hjem til hende og spillede musik, en fælles interesse. Vi spillede på keyboard, sang, lavede sjov, og lærte hinanden en masse på keyboardet og det var fedt. Og jo mere vi spillede, jo hyggeligere var det, og jo mere fandt jeg bare ud af hvor meget jeg havde savnet at spille musik. Eftermiddagen gik alt for hurtigt, og efterfølgende mødtes vi lidt sent og fik en øl på en af byens få ”gå-ud-steder”.

DEN SPANSKE MODERROLLE

Jeg betragtede min fasters typiske spanske husmoderrolle, som måske er mere
overdrevet end en almindelig spansk husmor, men det er jeg bange for den ikke er.

Her hentyder jeg til, at min fætter som er over tredive stadig bor hjemme, og hun servere mad og gør ting for ham, som om han stadig var et barn. Han betaler ingenting for at bo
hjemme, hun reder hans seng, han betaler intet mad, laver aldrig mad eller husligt arbejde, inviterer aldrig sine forældre på en kop kaffe, køber ikke selv sit tøj, og både min onkel og min fætter skifter totalt roller og personlighed, når de er hjemme sammen med min faster, i forhold til hvis man taler med dem på gaden.
Det er den meget typiske patriakalske holdning, som dominerer i hjemmet og min
faster sørger for alt. For mig at se, er vi ovre i det helt ekstreme og det virker som om det ikke kun et eksempel på det almindelige spanske samfund. Sikkert mere andalusisk.

Det er sjovt at se det udefra, som halv spansk og halv dansk, for sådan en fordeling af det huslige arbejde og kønnenes opførsel overfor hinanden ville aldrig gå i et samfund i Nordeuropa. Utroligt der kan være så ekstreme forskelle og forskellen er også endnu større, da det her er et eksempel fra et bondsk landsbysamfund i det sydlige Spanien som jeg sammenligner med familiestrukturerne og samfundene i den nordlige del af Europa. Store kontraster!

Eftermiddagen gik med ren afslapning på sofaen hos ”Titi” og med at tegne sammen med Barbara (kusinen), som var kommet fra skole, og da min far fik fri klokken halv fem, så mødtes vi og spiste sent frokost / tidligt aftensmad hjemme.
Dejligt at være sammen med far, og høre hvordan hans dag havde været og at jeg kunne være hjemme og vente på ham, da han kom. Det havde været en skøn dag med familiebesøg, gåtur i landsbyen og havde hilst på alle mulige forskellige mennesker jeg kender i byen.

FAMILIESAMVÆR

HOS TITI & ENTRECOTE :

Spiste morgenmad med Titi på en af de lokale barer, (Molina), i landsbyen hvor andre af landsbyens kvinder kommer og mødes og da vi var ved at være igennem morgenmaden sad kvinderne (inklusiv min faster) og talte højlydt sammen og havde sat sig ved hinandens borde og samtaleemnet gik var ellers OVERGSNGSALDEREN. Og den fik ikke for lidt. Der blev fortalt alle detaljer om hvor varmt de havde det om natten og snakken
gik især også på andre kvinder i byen, som også var kommet i overgangsalderen og hvordan de andre kvinder havde hedeture osv.
Må indrømme at jeg følte mig bare en smule malplaceret i den samtale, og nød i stedet at kigge på de forbipasserende og fik bestilt en kaffe mere. Herregud, tænk at kunne bruge over en halv time på at snakke om hinandens overgangsaldre. Ha ha...

Jeg var med Titi rundt og handle ind, blandt andet ved fiskehandleren og i supermarkedet. Jeg fik hilst på min veninde Teresas mor. Og ja, fik hilst på endnu flere end dagen før. Utroligt hvor mange forskellige menneskers kinder man har været i kontakt med på sådan en dag.
Jeg frøs simpelthen sådan, og havde faktisk frosset siden jeg var kommet til Málaga. Der var meget koldere her end på Tenerife, og jeg havde godt nok fået at vide, at jeg skulle tage varmere tøj med, men det var bare svært lige at forestille sig, da jeg pakkede. Blev simpelthen nød til at gå hjem og skifte tøj.
Titi gav frokost (Fideo y pescaito frito). Mums. Jeg færdiglæste min bog, som jeg havde været i gang med pinligt længe, og om aftenen var far og jeg ude. Vi hyggede os og morede os over en af fars barndomsvenner på baren, som havde fået lidt for meget at drikke. Og apropos drikke, så delte far og jeg en halv flaske rigtig god rødvin, som egnede sig perfekt til entrecoten, som vi havde bestilt.
Et ritual/tradition far og jeg efterhånden har fået os, at vi SKAL have entrecote sammen når jeg er på besøg. Det var en skøn aften, og da jeg gik i seng den aften, så tænkte jeg, at hvis resten af dagene ikke går som forventet elelr noget uventet dukker op, så havde denne aften med far været hele flybillettens pris, ferien og besøget værd.

KAFFE

Reflektioner over kaffe:

Det er skønt at kunne bestille en ”normal” kop kaffe på baren og ren faktisk få hvad man bestiller. (På Tenerife findes der nemlig ikke så mange slags, som her i Malaga-området. På Tenerife bestiller du kaffe med mælk, og så får du en balje mælk i en kop, hvor der blot er hældt en skvat kaffe i.
Ellers kan du bestille en ”cortado” som slet ikke er det samme som i Malaga. Hvis du bestiller ”cortado” på Tenerife, så får du det, som svarer til en ”Mitád” i Malaga. Halv kaffe og halv mælk. Der eksisterer desuden ikke begrebet ”doble”, hvis du vil have en større kaffe, og ofte når du bestiller ”cortado” på Tenerife, så spørges man, om det skal være ”leche leche” (mælk-mælk), hvis du ikke selv har sagt det inden. ”Leche leche” betyder om det skal være kaffe med
almindelig mælk, OG med kondenseret mælk. (Lechera). Meget sødt og et ordentligt sukkerchok man får sig efterfølgende.
Hvis jeg ønsker en hel almindelig ”Café Mitád Doble”, hvilket er Halv kaffe og halv mælk i et større glas, hvis du bestiller det i Malaga, så skal jeg sige ”Un café con leche, muy fuerte de café y en un baso”, hvilket betyder. ”En kaffe med mælk, som er stærk af kaffe og i et glas”. Det er da lidt morsomt hvordan udtryk og bestillingsmåder skifter fra sted til sted ik?

Det her ville være en typisk cortado i min landsby, Benalmádena Pueblo, hvis man bestiller den dér.



MINERVA

Far tog på job igen, og jeg mødtes med min fætter Miguel, som også havde hentet mig i lufthavnen aftenen før.
Han sad med sin kone og min nyfødte kusine Minerva på en anden bar. Det var første gang jeg skulle se Minerva, og det første jeg tænkte på, da jeg så hende var Barbara, storesøsteren. Det var fuldstændigt som at se Barbara igen som lille. Utrolig sød og klare øjne. Sød som en nyfødt baby nu er.
Vildt at tænke på at ”den lille ting” var af samme blod som jeg, familie, og det var så herligt at udveksle nyheder og oplevelser med familien.



Fortalte om guidejobbet og hvordan Tenerife er i forhold til fastlandet osv.
Miguel skulle på arbejde, så jeg tilbragte resten af formiddagen med familien og var forbi frisøren og spiste frokost hos ”Titi” (faster). Hun er også min Madrina, Gudmor.
Dejligt at være i det spanske temperament igen og endda i det meget snæversynede landsby samfund. Intet var forandret på det halve år jeg har været væk bortset fra min faster/gudmor, der var så optaget af sit andet barnebarn, Minerva, at man skulle tro hun havde drukket. De har problemer med det navn i familien. Mormoren kalder hende konsekvent for Nivea, og andre Oliva, da der er et olivenolie mærke der hedder Minerva.

Min faster, barnets farmor, var helt oppe at køre og snakkede meget højlydt og overdrevent til barnet,... som spanierne nu en gang har tendens til. Det var så overdrevet og morsomt at opleve i forhold til, at hun ser barnebarnet næsten hver dag. Det var først da Minerva sov, at hun fik fokus på mig, og kunne spørge ind til hvordan jeg havde det syd på osv. Før i tiden, eller da jeg var mindre, ville det have såret mig at opleve situationen sådan, men det gjorde mig faktisk ikke noget, og jeg var helt okay med det og nød bare at føle mig mere spansk end dansk, hvilket sker sjældent.

BENALMADENA PUEBLO

Min hjerne kunne ikke helt finde hoved og hale i, hvor jeg var og det tog
faktisk et godt stykke tid for mig, før jeg kom i tanke om, at jeg var fløjet
til Malaga aftenen før, og at jeg vågnede op i Benalmádena Pueblo i mit
værelse hos min far.
På trods af at det var rigtig koldt inde i huset, så var det herligt at gå rundt og nyde alle fars ting og den stemning, som er i hele huset og selv den ufærdige , malede væg, som har ventet på at blive malet i et par år. Alting lignede sig selv og hele huset mindede om min abuela og min far
Havde aftalt at spise morgenmad med min far henne på en af barerne på hovedgaden, for
han havde en halv times pause om formiddagen. Vi mødtes halv elleve og jeg
glædede mig sådan til at skulle hilse på Mary Carmen, som er ejeren af
baren. Det viste sig bare, at hun slet ikke var der, og jeg kunne mærke skuffelsen stige indvendigt. Det viste sig at hun var taget på en uges ferie, og først kom tilbage om mandagen, (den dag jeg rejser tilbage
til Tenerife) ØV.

På besøg i Malaga

Der er gået noget tid efter Maries hjemrejse og jeg har arbejdet med det sedvanlige. Vejret er blevet bedre og man kan se foråret er begyndt her på øen. Syntes ellers der var mange blomster før, men nu er der endnu flere farver og mere frodigt end før og byen er harmonisk og skøn. Har været en del svækket af noget sygdom,. hvilket har taget en del af min energi, så jeg har haft lidt svært ved at holde humøret oppe, men dagen i dag er endelig kommet.. nemlig dagen hvor jeg skal til Malaga på familiebesøg. Jeg skal flyve fra den nordlige lufthavn "Los Rodeos" og så tager det faktisk 2 timer og tyve minutter at flyve til Malaga, hvilket overrasker mig. Det ligger åbenbart længere væk Tenerife, end man lige går og tror.
Jeg flyver i aften og skal lige hjem og lukke kufferten. Jeg har fået en god ven (en af buschaufførerne) til at give mig et lift, da ingen af kollegaerne har tid. Hel perfekt at kunne spare taxipenge, når ens løn ikke er den største indkomst man har sig.
Hver dag sker der ellers noget nyt og man oplever nye ting. Busser, som ikke er til tiden i lufthavnen så vi må sende 300 gæster afsted med taxier, en kone som omkommer på sin ferie, en som snubler og brækker armen, et tvillingepar, som fyler 60 år osv osv.. Så der er hver dag ting at tage sig til og nye uforudsigelige udfordringer, hvilket til tider kan være anstrængende, ikke at vide, hvad dagen bringer, og samtidigt synes jeg at det er noget af det bedste ved det her arbejde. Nemlig at ens dag ikke er forudbestemt. Der kan altid ske eller opstå noget, hvor det bare kræver at man trækker på skuldrene og er fleksibel.

Nu går turen til MALAGA!!!! (Er retur igen på Tenerife mandag d. 19. marts 2007)

Fotos fra fridagene

Flamingo show fra Tenerife Palace. Et konference "hotel/sted", hvor der er shoe hver onsdag og søndag aften. Underholdende, flot og eksperimenterende flamingo. Marie og jeg var inde og se det en af aftenerne og da jeg "jo" er guiden, så kom vi begge ind, sad på en af de bedste pladser og fik gratis drinks. Man føler sig pludselig så priviligeret i sådanne situationer.. ha ha!!

Fridag i Loro Parque

Marie og jeg brugte næsten syv timer i Loro Parque. Vi så på alle de forskellige shows, naturen, spiste tapas til frokost og nød vejret.



Pingvinerne var en stor oplevelse og ved udgangen er der et kæmpe akvarium, hvor man bl.a. går igennem en tunnel, og så er man selv nærmest inde i akvariet. Så mens man gik i tunnellen af glas, så svømmede der fisk og hajer over en. Vildt fed og grænseoverskridende oplevelse.




Spækhukkerne er nok noget af det bedste.. For vildt at et dyr kan tæmmes på den måde.




Loro Parque ER altså et MUST!!!!