Amandas blog

En blog hvor jeg vil dele mine erfaringer, overvejelser og oplevelser med andre i min periode fra sommeren 2006 og frem.

Thursday, March 15, 2007

FAMILIESAMVÆR

HOS TITI & ENTRECOTE :

Spiste morgenmad med Titi på en af de lokale barer, (Molina), i landsbyen hvor andre af landsbyens kvinder kommer og mødes og da vi var ved at være igennem morgenmaden sad kvinderne (inklusiv min faster) og talte højlydt sammen og havde sat sig ved hinandens borde og samtaleemnet gik var ellers OVERGSNGSALDEREN. Og den fik ikke for lidt. Der blev fortalt alle detaljer om hvor varmt de havde det om natten og snakken
gik især også på andre kvinder i byen, som også var kommet i overgangsalderen og hvordan de andre kvinder havde hedeture osv.
Må indrømme at jeg følte mig bare en smule malplaceret i den samtale, og nød i stedet at kigge på de forbipasserende og fik bestilt en kaffe mere. Herregud, tænk at kunne bruge over en halv time på at snakke om hinandens overgangsaldre. Ha ha...

Jeg var med Titi rundt og handle ind, blandt andet ved fiskehandleren og i supermarkedet. Jeg fik hilst på min veninde Teresas mor. Og ja, fik hilst på endnu flere end dagen før. Utroligt hvor mange forskellige menneskers kinder man har været i kontakt med på sådan en dag.
Jeg frøs simpelthen sådan, og havde faktisk frosset siden jeg var kommet til Málaga. Der var meget koldere her end på Tenerife, og jeg havde godt nok fået at vide, at jeg skulle tage varmere tøj med, men det var bare svært lige at forestille sig, da jeg pakkede. Blev simpelthen nød til at gå hjem og skifte tøj.
Titi gav frokost (Fideo y pescaito frito). Mums. Jeg færdiglæste min bog, som jeg havde været i gang med pinligt længe, og om aftenen var far og jeg ude. Vi hyggede os og morede os over en af fars barndomsvenner på baren, som havde fået lidt for meget at drikke. Og apropos drikke, så delte far og jeg en halv flaske rigtig god rødvin, som egnede sig perfekt til entrecoten, som vi havde bestilt.
Et ritual/tradition far og jeg efterhånden har fået os, at vi SKAL have entrecote sammen når jeg er på besøg. Det var en skøn aften, og da jeg gik i seng den aften, så tænkte jeg, at hvis resten af dagene ikke går som forventet elelr noget uventet dukker op, så havde denne aften med far været hele flybillettens pris, ferien og besøget værd.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home