KAFFE

Reflektioner over kaffe:

Det er skønt at kunne bestille en ”normal” kop kaffe på baren og ren faktisk få hvad man bestiller. (På Tenerife findes der nemlig ikke så mange slags, som her i Malaga-området. På Tenerife bestiller du kaffe med mælk, og så får du en balje mælk i en kop, hvor der blot er hældt en skvat kaffe i.
Ellers kan du bestille en ”cortado” som slet ikke er det samme som i Malaga. Hvis du bestiller ”cortado” på Tenerife, så får du det, som svarer til en ”Mitád” i Malaga. Halv kaffe og halv mælk. Der eksisterer desuden ikke begrebet ”doble”, hvis du vil have en større kaffe, og ofte når du bestiller ”cortado” på Tenerife, så spørges man, om det skal være ”leche leche” (mælk-mælk), hvis du ikke selv har sagt det inden. ”Leche leche” betyder om det skal være kaffe med
almindelig mælk, OG med kondenseret mælk. (Lechera). Meget sødt og et ordentligt sukkerchok man får sig efterfølgende.
Hvis jeg ønsker en hel almindelig ”Café Mitád Doble”, hvilket er Halv kaffe og halv mælk i et større glas, hvis du bestiller det i Malaga, så skal jeg sige ”Un café con leche, muy fuerte de café y en un baso”, hvilket betyder. ”En kaffe med mælk, som er stærk af kaffe og i et glas”. Det er da lidt morsomt hvordan udtryk og bestillingsmåder skifter fra sted til sted ik?

Det her ville være en typisk cortado i min landsby, Benalmádena Pueblo, hvis man bestiller den dér.



MINERVA

Far tog på job igen, og jeg mødtes med min fætter Miguel, som også havde hentet mig i lufthavnen aftenen før.
Han sad med sin kone og min nyfødte kusine Minerva på en anden bar. Det var første gang jeg skulle se Minerva, og det første jeg tænkte på, da jeg så hende var Barbara, storesøsteren. Det var fuldstændigt som at se Barbara igen som lille. Utrolig sød og klare øjne. Sød som en nyfødt baby nu er.
Vildt at tænke på at ”den lille ting” var af samme blod som jeg, familie, og det var så herligt at udveksle nyheder og oplevelser med familien.



Fortalte om guidejobbet og hvordan Tenerife er i forhold til fastlandet osv.
Miguel skulle på arbejde, så jeg tilbragte resten af formiddagen med familien og var forbi frisøren og spiste frokost hos ”Titi” (faster). Hun er også min Madrina, Gudmor.
Dejligt at være i det spanske temperament igen og endda i det meget snæversynede landsby samfund. Intet var forandret på det halve år jeg har været væk bortset fra min faster/gudmor, der var så optaget af sit andet barnebarn, Minerva, at man skulle tro hun havde drukket. De har problemer med det navn i familien. Mormoren kalder hende konsekvent for Nivea, og andre Oliva, da der er et olivenolie mærke der hedder Minerva.

Min faster, barnets farmor, var helt oppe at køre og snakkede meget højlydt og overdrevent til barnet,... som spanierne nu en gang har tendens til. Det var så overdrevet og morsomt at opleve i forhold til, at hun ser barnebarnet næsten hver dag. Det var først da Minerva sov, at hun fik fokus på mig, og kunne spørge ind til hvordan jeg havde det syd på osv. Før i tiden, eller da jeg var mindre, ville det have såret mig at opleve situationen sådan, men det gjorde mig faktisk ikke noget, og jeg var helt okay med det og nød bare at føle mig mere spansk end dansk, hvilket sker sjældent.