Amandas blog

En blog hvor jeg vil dele mine erfaringer, overvejelser og oplevelser med andre i min periode fra sommeren 2006 og frem.

Friday, November 23, 2007

10. nov - Kano Safari



En rigtig adventuretur med hygge, badning og skøn natur. Her er nogle af de sukkerbjrgtoppe som vi kunne se mens vi sejlede.



I dag har jeg set flagermus på vores kano safari udflugt, som vi også skulle observere. (Og generelt, så har jeg set SÅ mange fantastiske dyr på alle vores ture, at jeg aldrig i mit liv troede, at jeg skulle se så mange eksotiske dyr og truede dyrearter). Jeg så også rigtige diamanter i dag, da vi sejlede i kanoerne inde i grotterne. De var på stenene og klipperne som ellers glitrede utroligt smukt, når man lyste på dem med lommelygterne. Simpelthen så utroligt og så var der masser af krabber, som sad rundt omkring.





Jeg skal love for jeg fik ”nok” krabbe, da vi gjorde pause på en ø i en time. Anne, min finske kollega, som også arbejdede med mig i Tyrkiet, og jeg gik en tur hen ad stranden og jeg opdagede et hul i sandet og kunne se et skjold på en krabbe nede i hullet. Jeg tog en musling og gravede lidt i sandet, og da den var ret ligeglad, så gravede jeg lidt dybere, og PLUDSELIG sprang krabben op, og Anne blev så forskrækket så hun skreg op og SHIT den kunne løbe stærkt sådan een... den løb direkte over mod en dames fødder så I skulle se hvordan hun kunne springe og lave et fint hop op i luften og dansede rundt på tæerne. Jeg var ved at dø af grin og samtidigt var det jo lidt synd for den dame. Jeg turde slet ikke se på hende bagefter. (Ups!)
Wouw, jeg anede ikke en krabbe kunne løbe så stærkt.

Jeg fik blandt andet også lov til at ro, og det var midt inde i en lagune og også ude på havet, så jeg kunne faktisk mærke det lidt i armene om aftenen, på trods af hvor lidt tid jeg roede. Der var også godt med bølger, så det krævede en del.

På vej ind i grotten og for enden af grotten kom vi ind til lagunen :



Inde i lagunen så vi fisk som denne:



Det var så skøn en tur i skønne omgivelser og omringet af flere meter høje sukkerbjergtoppe, som vi sejlede forbi inde i Phang-Nga bugten. I selve bugten er der over 40 sukkerbjergtoppe hvoraf den højeste er 300 meter, så det er ikke underligt, at man kan føle sig lidt lille i en båd, når man sejler forbi. Det er blandt andet her i Phang-Nga bugten ”James Bond Island” ligger, og har fået sit navn efter James Bond filmen fra 1976 (Manden med den gyldne pistol), for her ses James Bond rende rundt og kæmper mod den onde Scaramanga).

Det regnede sådan første gang da vi sejlede i kano, at det stod ned i tove og man kunne slet ikke have øjnene åbne. Man måtte holde hænderne op over panden og lave en slags "skærm", for at kunne se. Kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har oplevet så voldsom en regn, og vi sad heldigvis i bikinier i kanoerne med redningsveste på, så det var bare en fed oplevelse at sidde på havet i en kano og blive våd. Jeg havde mit kamera med i en taske som var specielt egnet til vand, så det ikke blev vådt. Vi var inde i en grotte hvor der var helt mørkt, og den havde ingen udvej, så vores thai-roer tog billeder af mig og Suvi (finsk kollega), og af enden, så vi kunne se hvad der egentlig var der inde. Vi sejlede efterfølgende ind i en mindre lagune hvor der var godt med bølger, helt stille. Man kunne kun høre regnen plaske ned på havet. Stor oplevelse at være så intens med naturen på en ubeskrivelig måde. Det skal opleves!
Vi var den sidst ankomne kano til båden, efter lagune besøget, så da vi kom hen til båden så sprang vi i vandet og badede i regnen og det var herligt. Da vi så kom om bord igen på båden og skyllede os med en vandslange der var, så fik jeg øje på en kæmpebrandmand i vandet, som pludseligt var dér hvor vi havde svømmet rundt. KÆMPE STOR gople-ting med noget der svare til 60 cm lange røde tråde eller arme, som stak ud fra den. Vi blev lidt blege i hoveder (mig og Suvi), som jeg havde siddet med i kanoen.. hold da op..

Anden vi sejlede i kanoerne var det så klaret lidt op, og der sejlede vi ind i en anden grotte, som førte ind til en kæmpe stor lagune, på den anden side af klipperne vi måtte tage luften lidt ud af kanoen for at sænke den, så vi kunne komme under klipperne inde i grotten og måtte lægge os helt ned på ryggen i kanoen, så vi ikke fik skrabet hovederne eller knæene. Der var nærmest 15 cm fra selve klipperne inde i grotten til næsetippen. Jeg var ikke den der grinede højt ved situation, men wouw det var fedt. (Ikke en tur for klaustrofobiske sjæle).
Da vi kom ud på den anden side af den lange smalle og meget mørke grotte gang, (vi måtte lyse med lommelygten for roeren, for ellers kunne han ikke se hvor vi sejlede hen), så kom vi nærmest til paradis og ind i en lagune, hvor det var helt vindstille, frodigt, kun lyden af vand og nogle fugle og det var så fantastisk (og grønt). Det er sådan noget man ser på fotos og tror ikke det kan være rigtigt når man ser det med sine egne øjne i virkeligheden.

Det var så herligt og så utrolig en oplevelse, og vores thai roer var så flink og ville tage fotos af os, og sejlede specielle steder hen og vendte båden så det blev fine billeder. Det var en skøn dag og så var der ellers skøn sund thai frokost ombord på båden med det saftigste lækre frugt til dessert, som man kunne tænke sig. Frugten er så god her i Thailand. Bare man ikke har for høje forventninger når man kommer hjem.. he he

Om eftermiddagen på vejen hjem skinnede solen og jeg små sov lidt ude foran på båden, så nu har jeg endda fået farve og lidt lyserøde ben ;) Det var en god kombination af sol, regn, bølger og stilhed så vi fik oplevet alt den dag.

Om aftenen stod det på bytur. Vi skulle besøge en af vores samarbejdsrestauranter som bød på middag og efterfølgende gik vi ud. Jeg mødte lige et lille dyr, som pludselig en mans syntes jeg skulle hilse på:

0 Comments:

Post a Comment

<< Home