Flyrejsen til Phuket og Thailand

Tre guider klar til adventure :



(Starter med at beklage, at dette bliver lidt vanskeligt at laese, da jeg sidder paa en thai computer).


En jumbojet til den anden side af jorden.

Jeg havde ikke helt paket fÊrdigt om morgenen s jeg fik ordnet alle de praktiske ting hjemme og det var faktisk f¯rste gang jeg ligesom kunne fornemme virkeligheden i at jeg skulle rejse. Jeg havde lidt mavekrilleren og var mÂske i virkeligheden lidt spÊndt, nerv¯s og havde lidt for mange funderinger, inde i hovedet p een gang.

Mormor og morfar kom et hurtigt smut forbi med en julegave inden jeg skulle lukke kufferten og mor kom s direkte fra arbejde og k¯rte mig til lufthavnen. Alle var lidt stressede og nerv¯se p mine vegne, ja selv veninder og familie i Danmark, familie p Costa del Sol, veninder p Gran Canaria, folk i Tyrkiet med videre, ja alle dem var mere nerv¯se p mine vegne end jeg selv. Egentlig morsomt at tÊnke pÂ, nÂr du nu var MIG der skulle rejse og ikke dem... he he.

Kom til Kastrup lufthavn og m¯dtes med Maria og Kenneth, de to danske guider, som skulle vÊre mine kollegaer i Phuket. Kenneth havde for meget overvÊgt og mÂtte betale 5000kr eller pakke kufferten om. Han valgte, selvf¯lgelig, at pakke om, og vi gjorde alt hvad vi kunne for at pakke t¯j i Marias og min hÂndbagage, da vi allerede havde tjekket VORES bagage ind, og skulle ikke betale for overvÊgt. Ret heldigt.


Her staar vi og pakker om, saa Kenneth kan faa nogle af sine ting med sig :



Efter en sandwichpause og en masse ompakning, s var det tid til afsked og s tog vi ellers videre mod gaten. Vi skulle flyve i en jumbojet og den var enorm. Vi tre skulle s ikke sidde sammen, s vi s s f¯rst hinanden i Bangkok, efter ca. 10 timers flyvetur.
Jeg sad ved siden af en dansk mand, som havde valgt at tage ferien uden familien men til gengÊld med sit surfbrÊt, og p min venstre side sad s en Êldre thai dame, som sad med sin taske p sk¯det og sin jakke pÂ, under hele flyveturen. Adskillelige gange under turen skulle hun have noget medicin og ¯jnene fik i hvert fald ikke for lidt ¯jendrÂber.

Det var ren luksus. Og det flyet var endnu st¯rre indefra end hvad det s ud, udefra. Vi sad ti personer p hver rÊkke alt var gratis om bord p flyet. Da jeg kom til mit flysÊde l der et tÊppe og en pude, stewardessen kom med h¯retelefoner, serviet og peanuts. S fik vi gratis drikkevare, og s skulle vi tage stilling til hvilken menu vi ville have og hvilken slags vin og om det skulle vÊre r¯d eller vin osv. Det var RIGTIG hÂrdt at flyve med alle de ting man skulle tage stilling til... (he he....) Ren luksus som sagt, og det var som en flyvende restaurant med ”all inklusive”.

Da vi fl¯j ”modsat tiden”, s var det helt m¯rkt udenfor vinduerne da klokken var 16, og det var fuldstÊndig som om det var nat, og helt automatisk blev jeg trÊt og gabte og mÂtte holde mig vÂgen for ikke at sove, da jeg gerne ville se den nye Harry Potter film, som de viste p storskÊrmen. Dog lidt svÊrt at f¯lge med, da en thaikvinde p to rÊkker foran mig, hele tiden skulle ordne sit hÂr og det tog ti minutter hver gang det skulle sÊttes. Og det skulle ikke bare sÊttes, det var et springvand af en hestehale hun fik fikset sig p toppen af hovedet hver gang, s hvis det ikke var p grund af armene man ikke kunne se, ja s var det hendes meget strittende hestehale.

NÂh, men efter lidt s¯vn, en fantastisk menu med r¯dvin til, efter en masse ”hokus pokus” med Harry og hans fjender, og efter to toiletbes¯g i nogle tusinde meters h¯jde, ja s kom vi til Bangkok kl. ca. 07:30 thailandsk tid. (Det vil sige 01:30 dansk tid, idet man regner seks timer baglÊns).

Samme dag, blot torsdag d. 1. November 2007
Alt gik smidigt, bagagen kom hurtigt og vi gik s ud af lufthavnen og troede vi skulle hilse p min service maneger, som noget af det f¯rste, men det skulle vi bestemt ikke. Det f¯rste vi fik ”forn¯jelsen” af at hilse p var det thailandske klima. Det kom nÊrmest som et chok for mig, og hvis jeg havde gÂet med lukkede ¯jne, s ville jeg tro, at jeg var gÂet forkert og kommet til at trÊde ind i en sauna i stedet for. Helt utroligt, hvordan klimaet fik omfavnet hele min krop bÂde inde fra og ude fra, og der gik mÂske to minutter og s stod vi der, p en ¯, i en lufthavn med asiatiske folk der vrimlede omkring een, med biler som k¯rte i modsat retning, med klamme hÊnder og glitrende ansigter, og ville ¯nske vi havde lidt luftigere t¯j p os.

Fik hilst p min service chef og fik en kuvert med et velkomstbrev, thailandsk mobil nummer, foldere osv.
Mit thailandske mob nr. +66874660026
(Jeg hÂber I vil sende sms eller ringe til mig engang i mellem og s svarer jeg s godt jeg nu kan. VÊr blot opmÊrksom p tidsforskellen, s jeg er alts 6 timer foran jer).

Min svenske kollega Jenny, som arbejde med mig i Tyrkiet, og jeg skulel vÊre naboer til hianden og bo p ”Dome Bungalows”. Rigtig hyggeligt hun var her, s man ikke f¯lte sig som ”Amanda alene i verdenen”. Alle de ting vi sÂ, lugtede, oplevede og h¯rte var nye indtryk. BÂde biler, mennesker, arbejdsfolk og selve personalet p stedet hvor vi skulle bo, ja.. alt var s anderledes ved ankomsten, og det er det stadig.


Her ses Jennys bungalow til venstre og min til hoejre. Fint ik? :



Jeg skulle vÊnne mig en del til boligen og tanken om denne bungalow, som jeg skal bo i. Jeg havde mÂske forestillet mig noget helt andet, det ved jeg ikke, men overraskende, det var det. Jeg fik hurtigt pakket det meste ud og fik gjort det lidt hyggeligt, s jeg kunne f¯le mig mere ”hjemme”. (Eller f¯le sig s hjemme man nu kunne i et fremmed land i en ukendt ¯ og by og i et pludseligt helt andet milj¯ og i en bungalow, som pludselig var ens hjem).

F¯rste aften (thai tid) var der fÊllesmiddag p CafÈ Karon med hele teamet, s vi hilste p kollegaerne og en masse nye ansigter. Jeg var helt trÊt og samtidigt kunne min krop ikke finde ud af om jeg var sulten eller. Hele rejsen og alle de nye indtryk havde taget hÂrdt p mig, og det endte med at jeg gik direkte i seng da jeg kom ”hjem”, alts til bungalowen. ;)