Amandas blog

En blog hvor jeg vil dele mine erfaringer, overvejelser og oplevelser med andre i min periode fra sommeren 2006 og frem.

Thursday, September 06, 2007

En hård uge og ekstra arbejde

Mor og Jytte er rejst hjem, og jeg mærker en konstant udmattelse og træthed. Blandt andet pga en uges besøg, men sandelig også pga. arbejdet og fordi jeg har været ”barnepasser” for service og nødtelefonen. Folk ringer konstant og spørger om råd og har brug for læge. Ja, selv om natten har fulde folk ringet, fordi de pludselig har kriser med deres familier eller bare spontant vil hjem osv. Og hvad skal man gøre. Man kan jo ikke skaffe flybilletter til folk midt om natten og slet ikke hvis alle vores fly er fyldte. Så må man på bedste vis få gjort de her folk rolige igennem telefonen på sit bedste skandinaviske sprog. Til tider må man bare ryste på hovedet af folk, og samtidigt gøre sit bedste i sådanne situationer. Helt ufatteligt, så det gør at ens nattesøvn ikke er hel sammenhængende i løbet af den periode man har service og nødtelefonen.

Jeg var desuden i lufthavnen i går, onsdag, fra klokken 08:00 og kom hjem hen ad eftermiddagen, og da jeg kom hjem viste det sig, at der var noget sygdom blandt nogle af kollegaerne, så jeg skulle lige tage ekstra busser og var faktisk først færdig med job klokken 20:00. (og i løbet af dagen havde jeg haft MANGE mærkelig oplevelser. En af oplevelserne var, at jeg skulle låne toilettet på mit sidste hotelstop, efter at have sat alle gæsterne af på ret hotel osv. Og mens jeg var på toilettet, så var min buschauffør kørt. Buschaufføren havde dog væres så venlig at aflevere mit transferbræt i receptionen. Jeg var tosset da jeg så han var kørt, da det nu endte med at min dag ville blive endnu længere, da det ville tage tid før jeg kom hjem.
(Det er i virkeligheden et rigtig godt eksempel på, hvor vigtig kommunikation er. Aldrig plejer buschaufførerne bare at køre. Tvært om, så kører de os altid til kontoret når vi er færdige, så jeg aner ikke hvad min chauffør havde tænkt lige den dag).
Jeg stod nu dér på det hotel, som ligger længst på østsiden af Alanya, så jeg var gal og kunne jo ikke tro det var sandt, eftersom jeg skulle hjem til kontoret og vi var færdige, med dagens arbejde.
Derfor endte det med jeg brugte en halv time ekstra på det hotel, og jeg blev så hentet af en anden buschauffør, som kørte mig, selvom han skulle have været i den helt anden retning. Meget irriterende, både for ham og mig, og generelt var der bare mange lignende oplevelser i løbet af dagen.
Og da jeg returnerede til kontoret, så fik jeg servicetelefonen som noget af det første, da jeg kom ind ad døren. Så i øjeblikket er man nærmest på job 24 timer i døgnet, sådan helt ubevidst, så det er lidt hårdt. Der udover har jeg bare sovet alt alt for lidt i den her uge, pga. fødselsdagsfester, middage og natten hvor jeg dansede med Uffe ;) ha ha ha....

Jeg har ikke haft fri sammen med Hanne i denne her uge, så det var vi lidt ærgerlige over. Vi så desuden skemaet for næste uge, og der viste det sig, at vi heller ikke havde fri sammen i næste uge, og hun skal trods alt rejse om måske tre uger, så stemningen er trykket for tiden og hver gang vi kommer ind på emnet om at rejse eller hvornår vi skal ses igen osv osv. Hanne er nemlig den eneste, som ikke ved hvornår hun skal rejse, da hun måske var heldig at kunne blive længere tid og så ankomme senere til Grand Canaria. Vi venter i hvert fald stadig på svar.
Der er en meget blandet/dårlig stemning omkring kollegaerne og vi bliver kede af det. Det er forfærdeligt at folk går rundt og tæller dage ned og så mærker man jo tydeligt på de andre kollegaer også, at der er noget i vejen med dem. Lidt specielt at være her for tiden med mange forskellige slags humør og vibrationer på kontoret.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home