Hjemme efter indlæggelse

Har været op og ned mht. humør o ghelbred. Min balance og mine mavesmerter havde taget lidt overhånd og havde fået rigtig hals brænd, så det endte med at lægen ville have mig tjekket, og jeg blev indlagt på sygehuset. Det startede torsdag med diare og så fik jeg nogle piller for det, og det udviklede sig så til det her.
Jeg kom onsdag morgen klokken 08:00 og Hanne var så sød at følge med mig. Jeg havde det allerede skidt med balancen aftenen før, efter jeg havde været ude og motionere og løbe, men jeg var så stædig at jeg ikke ville ringe til lægen og optimistisk nok til at tro, at det sikkert gik over til dagen efter, hvis jeg bare sov.

Da jeg så vågnede dagen efter, onsdag morgen, så måtte jeg jo (deværre) ringe til lægen, og han sendte en hospitalsbil med det samme, som kunne køre mig til hospitalet.
Der blev jeg så undersøgt og blev lagt ind i et akut rum, hvor jeg fik drop med det samme. I droppen var der så noget medicin der kunne stimulere eller neutralisere balancen osv, hvilket gjorde jeg blev endnu mere dårlig og svimmel og husker næsten ingenting fra den morgen, da jeg slet ikke var ved bevidsthed.
Hanne sagde jeg lignede en gammel grøntsag.
Det endte med at jeg blev indlagt, hvilket jeg frygtede, og fik vist mit rum, lavede afførringstest og så var jeg ellers på sygehuset indtil torsdag formiddag, hvor jeg blev skrevet ud, efter at have fået drop seks gange, fået taget blodprøve, og efter at have ligget i mange timer og absolut lavet ingenting. Lidt hæftigt synes jeg kun at tisse fire gange de efterfølgende 24 timer, efter man havde fået drop seks gange.

Jeg var alene på sygehuset om natten, men Hanne havde været der om morgen, midt på dagen og om aftenen igen. Det var bare så sødt af hende.
Kan ikke huske hvornår jeg sidst havde følt mig så lille og alene, som jeg gjorde på det sygehus, med læger, hvis engelske var ret begrænset m.m.
Venter nu stadig på en test, og ligger hjemme idag eftersom jeg er konstant træt og udmattet og ikke er på toppen endu.