Amandas blog

En blog hvor jeg vil dele mine erfaringer, overvejelser og oplevelser med andre i min periode fra sommeren 2006 og frem.

Friday, August 10, 2007

I Danmark på besøg

Ja så kom jeg til Danmark. Jeg kom til lufthaven i onsdags ca. klokken halv syv, og ti minutter før intjekningsdiskene lukkede, der manglede der kun een person at tjekke ind, så vi ventede spændt i ti minutter, for at se om denne ene person skulle komme løbende. Efter ti minutter, så var pladsen min, og jeg fik udleveret boardingpas og jeg løb op til paskontrol og sikkerhedskontrol, og var den allersidste person som kom ind i flyveren. Alle sad ned, og typisk nok, så skulle jeg sidde næsten bagerst, så alle folk rigtig kunne få fokus på mig og se hvem der var "personen som kom så sent".
Nogle af mine gæster kunne genkende mig og ønskede god ferie, så det var hyggeligt.

Det var alt i alt en meget hurtig flyvetur, hvor jeg fik tiden til at gå med tre timers musik i ørerne fra iPoden.
Landede i Kastrup og kom før min mor, da hun havde fået info om at flyet skulle lande senere. Jeg gik udenfor og ventede på hende, og idet jeg trådte ud på dansk jord, så må jeg have lignet en som var kommet i paradis, for det var ubeskriveligt herligt at opleve en naturlig temperatur på ca. de 17 grader da jeg ankom. Jeg smilte og syntes det var vidunderligt med de få grader, som der var i Danmark, i forhold til Tyrkiet.

Torsdag :
Dagen gik med besøg hos mine bedsteforældre og igen var det bare dejligt at lave ingenting og jeg nød samværet med dem. Vi var en tur ude at købe ind til mormors fødselsdag, som hun holder lørdag, og jeg fik en Zapp is, som jeg ikke har spist siden oktober måned. Nøøjj den var god. I løbet af dagen kom fætre og kusiner forbi og det var med kagebagning og kaffe i haven. Dejligt vejr var det også, så da alle de andre sad i toppe og shorts og sandaler, så sad jeg i mine lange cowboybukser, lukke sko og t-shirt. SKØNT!!

Fredag :
Jeg var en tur til lægen og så stod den ellers på store shoppingtur i Lyngby, sammen med mor og Josephine, (veninde som også har besøgt mig, mens jeg har været i Tyrkiet). Fik købt alt for mange ting, som jeg egentlig ikke har brug for, og vi var der helt til lukketid. Vi endte med at spise middag sammen og jeg fik lov til at bestemme. Jeg valgte det ”noget-så-højt-savnede-ris-rå-fiske-agurke-komsammen-wasabi-soya-tang-tun-sticks-stærke-lækre-massefarvede-specielle-små-anrettede-dyre-ikke-til-at-få-i-Tyrkiet-madretning.... nemlig Sushi. Så lækkert og mens jeg spiste det i godt selskab med folk man holdte af og god champagne og jeg havde oplevet regn i løbet af dagen, så var det simpelthen bare livet.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home