Amandas blog

En blog hvor jeg vil dele mine erfaringer, overvejelser og oplevelser med andre i min periode fra sommeren 2006 og frem.

Monday, September 03, 2007

Emelis fødselsdag

Hele teamet havde været i Side til noget gennemgang af selve sæsonen, og jeg havde, overraskende nok, service telefonen, og den ringede uafbrudt i næsten de fire timer vi var i Side til møde, så jeg fik næsten ikke noget ud af, at være der.
Til gengæld fik jeg masser ud af aftenen. Da fejrede vi nemlig min service chefs fødselsdag. Vi var fem MyTravel guider og tre lokalguider og det var simpelthen så hyggeligt og hverken for få eller for mange.

Vi mødtes efter spisning, og gik direkte til et sted hvor vi ikke havde været før. Nemlig til et lille bitte gemt ”vandpibe-sted”. Man skal vide det ligger dér, for ellers får man ikke øje på indgangen. Her fik vi så drinks, tre forskellige smag med vandpiber og da vi begyndte at synge fødselsdagssang for Emeli, så kom de ansatte med tamburiner og trommer. Det var rigtig underholdende og det endte med musik, rytmer og vi havde hver især vores form for turban eller tørklæde viklet rundt om os.
Tarek, lokalguide og jeg trommede på hver vores tamburin og ”jammede”. Det var rigtig fedt og alle folk på stedet var med og klappede og sagde det her ”jalla jalla” råb, som tyrkerne nu siger, når de danser eller der er musik. (”Jalla” råbet kan man vel næsten kalde for det spanske svar på ”ÓLE”, som spanierne råber når der er flamingo).
Efter hyggelige timer begav vi os til Sky Lounge Bar og fejrede mere fødselsdag. Det viste sig så, at da vi kom der op, var Uffe Holm der med nogle venner og sin kone. Han havde vidst fået lidt rigeligt indenbords, for han tog pludselig fat i mig, og ville åbenbart danse. Da jeg så prøve diskret at gå over til de andre igen, så skulle vi danse igen, og han endte med at stå på bardisken og råbe i DJ mikrofonen på engelsk, noget i retningen af ” Fuck you, I am rich and I am the best”.. hmm.. Ja, så kan man undrer sig over det.

Det var i hvert fald en god aften og her ses så et billede af Frk. Rico og Hr. Holm :

0 Comments:

Post a Comment

<< Home