Biltur til Aspendos & Düden

Mor, Hanne, Jytte og jeg havde valgt at leje bil og køre ud og se lidt forskellige ting. Efter at have pakket bilen med alle de unødvendige ting, som vi tænkte vi ville få brug for i løbet af dage, så glædet jeg mig som et lille barn. Det var som om jeg skulle på ferie, selvom det blot var en enkelt fridag.

Mor kørte og i mens sad Hanne og jeg på bagsædet og prøvede på at blive kloge på de forskellige områder udenom Alanya og læste op fra kopisider og bøger i mens.
Vi valgte at tage vores første stop ved Aspendos. Et kæmpestort antik teater som ligger i mellem Antalya og Alanya og som er fra det 2. århundrede e.kr. Der er plads til ca. 5000 mennesker og hele oplevelsen af at komme ind og se alle etagerne af tilskuerpladserne var vildt. Alt i store kampesten og en stor scene, som er i midten af den her halvcirkel af flere etagers tilskuerpladser. Teatret er blandt andet et af de bedst bevarede bygningsværker fra den tid.







Helt enormt og man var helt forpustet efter at have gået alle stentrapperne op. Vi fik tiden til at gå med at røre, se og fik taget en del bilelder, og da vi kom ned til scenen blev Hanne og jeg lidt for nysgerrige og gik om bagved scenen, og der hang alle mulige kostumer og trommer. Under hele sommeren har der været et show i Aspendos kaldet ”Fire Anatolien”, som stort set er blevet vist hver aften. Et show jeg utrolig gerne ville se, inden jeg rejser. Alle deres ting hang dér foran os, da vi kom bag ved scenen, så det endte med at vi tog kostumerne på og morede os en del over bitte små ting, som blev sagt og gjort. Det var herligt.





Turen gik efterfølgende videre til Antalya, hvor vi ville se et vandfald, som hedder Düden. Vandfaldet ligger inde i et område, som er gjort til en hel park, hvor familier kan komme og holde ”picnic” og holde fri en hel dag. Der er dyr, masser af vand og fascinerende vandfald. Der duftede grønt og frodigt, og vandfaldet havde sådan en kraft, at man kunne mærke duggen eller vandet på sin krop og på sit tøj.
Det var herligt at se hvordan de tyrkiske børn rendte rundt og legede, mens deres mødre med tørklæderne på havde dybe samtaler mens de sad med deres medbragte mad og drak çay (the).



En dejligt park, hvor man kunne mærke en ro af naturens vibrationer og alle folk i parken var stille og hele stemningen i og omkring parken var utrolig harmonisk, som blev blandet med alle slags grønne og blå nuancer af vand, planter og natur.





Vi slutte Düden besøget af med at spise Gözleme, som er en typisk tyrkisk pandekage, som man kan bestille mange steder. Oftest sidder kvinderne på jorden med et lille rundt bord foran sig og ruller pandekagedejen ud med mel, og efterfølgende bliver dejen varmet direkte på noget der ligner en omvendt wokgryde. Her efter vælger man så om man vil have ost, spinat, syltetøj, sukker, chokolade med mere, inde i pandekagen. Det smager himmelsk.



Eftermiddagen sluttede med en lille shoppingtur i Antalya hvor vi kørte byen rundt adskillelige gange, før vi fandt noget der overhovedet lignede centrum og shopping-gaden.
Det havde været en utrolig oplevelsesrig dag med hyggeligt samvær og inden vi nåede helt til Alanya, så badede vi på stranden i Incekum og så hvordan månen ”stod op” og var hel orange og spejlede sig i havet.
Da vi senere spiste aftensmad på restaurant Marina, var jeg så fuld af indtryk, at jeg var helt ør i hovedet, så jeg faldt hurtigt tungt i søvn, da jeg lagde mig i sengen. Det var en rigtig skøn dag.