Seks ugers opdatering

Der er gået utrolig lang tid og der er simpelthen sket så mange ting inden for den sidste måned. Folk var så små begyndt at rejse fra Alanya og vidre til andre destinationer, de sidste byture skulle nås inden alle rejste, en lang sag hang os over hoveder, da en medarbejder fra hotellet var blevet beskyldt for forskellige ting, en temadag hvor alle SunGarden guider var på jeepsafari. Vi kørte længe og gjorde stop ved en kæmpe flod, hvor små fisk napper en i fødderne af ren glæde over at se levende væsener i samme flod som dem (se fotos nedenfor).






Floden hvor vi gjorde stop under vores jeepsafari tur :




Her ses alle de nysgerrige fisk :



Hanne og jeg skulle også lige nå at gå op til borgen, eller rettere bestige borgen, da vi kravlede op gennem klipper og krat og var havnet på den forkerte side af borgmuren. En sjov oplevelse hvor man fik leget lidt med nerverne. Vi nåede da toppen og fik taget sjove billeder med vores Turkey t-shirts.
Endnu en dag gik og pludselig var der en biltur med tre af kollegaerne, og efter at have ledt længe nok efter et morgenmadssted, så tog vi tilbage til Alanya og fik brunch på ”Çitirim”










Vores brunch :



Samme aften tog vi bilerne til Aspendos. (Teateret, som vi så på en anden biltur i dagslys). Denne gang så vi showet Fire of Anatolien inde på selve teateret. Fantastisk show og ubeskrivelig oplevelse at komme ind og se flere tusinde mennesker sidde omringet om samme ting på samme sted i ruiner der er flere tusinde af år gamle.
Der er plads til 5000 mennesker, og det var der også den aften, da der var ”full house”.

http://www.fireofanatolia.be/


Vi var af sted i to biler, og det endte med de andre kørte tør for benzin, så vi måtte hente benzin og køre tilbage. Jeg fik en fartbøde på vejen hjem, der var ikke nok benzin, så der måtte hentes mere. En mand kom og hjalp og skulle vise hvor ”handyman” han var og skar en flaske ud, som vi kunne bruge til en tragt, og ja.. meget meget mere skete. Vi var hjemme halv to om natten og der hjalp vi så en kollega med at pakke velkomstmateriale, da der havde været dårlig kommunikation og planlægning i hendes gruppe i løbet af dagen. En lang og meget mærkelig dag, fyldt med oplevelser.





Et par fødselsdage skulle vi også lige igennem, med fødselsdagssange på 5 forskellige sprog, champagne blev drukket, Hanne og Jenny fejret og dagen efter skulle seks kollegaer så rejse.
Det var en speciel periode, op til afskeden med de andre. Vi rendte rundt med ondt i maven og nervøse over at skulle tage afsked og folk græd og var godt nede. Svært at holde humøret oppe blandt de andre, når man selv vidste at man skulle blive næsten en måned mere end de andre.

Hanne og co. Tog af sted og den sidste tid var hård på mange måder. Både psykisk og fysisk. Det kan være det er svært at forså for nogen, at det kan være så hårdt psykisk. De mennesker jeg har gået op og ned af i et halvt år har jeg jo nærmest dannet kollegaer, venner, og familie med, i al den tid vi har boet og været sammen. Jeg har set mere til mine 20 kollegaer på et halvt år, end hvad jeg nærmest ser til min danske familie på to år sammenlagt.
Enormt specielt at indse at det hele bare var slut og sæsonen bare var ”færdig and OVER”

Vi andre, som blev tilbage, tog godt i mod nogle nye guider, som skulle være med til at lukke og slukke sæsonen, og vi arbejde pludselig ekstra meget i den sidste tid, eftersom der rejste så mange på een gang.
Lange lufthavnsdage, overnatning i Side på et ressort, for at stå op få timer efter og tilbage til lufthavnen, man skulle finde sig i respektløse mennesker, som kom og var fulde og ikke anede hvor deres bagage var, folk som var endnu mere fule og havde slået sig, service og nød telefonen skulle passes og nødopkaldene skulle besvares midt om natten osv osv. Mange specielle hændelser som pludselig gjorde at tiden gik ret hurtigt og man havde ikke så meget tid til at tænke over, hvordan man egentlig selv havde det. Egentlig lidt uhyggeligt, at jeg kunne glemme mig selv sådan i den periode, men det gjorde jeg sov for lidt, spiste usundt og hele kroppen reagerede på det, så de sidste par dage var stressende og jeg glædede mig til at komme hjem og få set familien og vennerne igen.

Det var nemlig sådan at jeg blot skulle hjem og vende. Jeg kom hjem d. 19. Oktober 2007 og har nu været hjemme i ca. 11 dage. I dag går turen så til Thailand.
Jeg skal være SunGarden host igen, som jeg havde ønsket, og ikke nok med det, så søgte jeg også Thailand, som jeg også fik. Så turen går til Thailand og Phuket denne gang, og ankommer så dansk tid d. 1. Nov. Kl. ca. 00:30. (hvilket vil sige 06:30 i Thailand).
Jeg har været utrolig spændt og fået pakket mine ”gamle” kufferter ud, for at pakke helt om til min næste tur.
I dagene jeg har været hjemme har jeg så fået hvilet godt igennem, været til en messe, restaurantbesøg, set familien og vennerne og alt i alt har jeg faktisk nået de ting som jeg gerne ville nå. Man kan selvfølgelig ikke nå alt på så kort en tid, men jeg er godt tilfreds og ser nu frem mod en stor oplevelse i Asien, på den anden side af jorden.

Thailand, here I come!!!!!