Amandas blog

En blog hvor jeg vil dele mine erfaringer, overvejelser og oplevelser med andre i min periode fra sommeren 2006 og frem.

Thursday, November 22, 2007

6. nov - Tur til Phang Nga bugten

Efter to dage i regnskov og med grønne omgivelser, så skulle vi en tur til Phang Nga bugten, som var en mere kulturel tur og mere informationsrig.
Her besøgte vi blandt andet et grotte tempel, hvor vi så en stor liggende buddhaskulptur, en munk, aber som var kravlet ned fra bjerget og ville have mad og lærte en masse om den buddhistiske religion...





Efter grotte templet så gik turen videre til Phang Nga havn, hvor vi tog longtailboats til james Bond island, og det larmede sådan så vi måtte have vat i ørerne.. Øen har fået sit navn pga en James Bond film (Manden med den gyldne pistol) er blevet filmet der, så det var med på programmet, inden vi skulle have frokost i den muslimske fiskerby, som er blevet bygget på pæle midt i havet. Byen har ca. 1500 indbyggere og det er et syn for sig selv. Utroligt hvordan man kan få en hverdag til at fungere sådan et sted og hvor lidt man kan nøjes med..



James Bond Island :



(Egentlig ikke noget særligt, blot en ø som er blevet godt opreklameret, pga filmen)
Den muslimske by var en kæmpe oplevelse og det er ikke til at forstå at mennesker bare bor og trives sådan et sted. Generelt lugtede der lidt råddent, ligegyldigt hvor man begav sig hen og ligegyldigt hvor man så hen, så var der slidt, fattigdom, primitivt og beskidt. Jeg blev meget overrasket og følte mig måske lidt halvegoistisk og privilegeret da jeg gik rundt der og tænkte på alle de ting jeg har og hvor mange ubrugelige ting man også har, som så mange mennesker kunne have gavn af. Lidt uhyggeligt at der er så stor forskel på ”rige” og fattige.

Her er nogle af børnene som havde fået fri fra skole :



Og en mor med sit barn :



Vi kom hjem sidst på dagen, trætte og igen igen helt fyldte af alle de ting vi havde set og lært. Ufatteligt at jeg kun havde været i landet i ca. en uge med alt det vi havde nået.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home