Amandas blog

En blog hvor jeg vil dele mine erfaringer, overvejelser og oplevelser med andre i min periode fra sommeren 2006 og frem.

Tuesday, November 13, 2007

3. november - Hotel visning

Jeg går lige lidt tilbage i tiden og skriver videre om introduktionsugen, som jeg aldrig fik skrevet færdig om. Der har været så mange ting at holde styr på, så nu hvor jeg endelig har fra, så har jeg tid til at få lagt lidt billeder ind osv.


Lørdag d. 3. november :
I dag havde vi hotelvisning. Vi kørte rundt hele dagen med vores service chef i tuk tuk og begyndte i Kata Noi (den sydlige del af vestkysten), og tog dem ellers en efter en, til vi nåede den nordlige del af Karon.

Kata Noi strand :



Alle hotellerne var meget luksuriøse på hver sin måde og hver tredje gang vi kom ind på et hotel, så fik vi noget at drikke og et lille håndklæde, så vi kunne ”duppe” os med og tørre os rene med. Det er åbenbart meget normalt at når man kommer til et sted, restaurant, hotel, butik osv, så får man en vådserviet eller et koldt fugtigt håndklæde. Dejlig service synes jeg.

Her ses et billede af mig, hvor vi lige er ankommet til ”Centara kata”, og her serverede de altså risvand.



En smag man lige skal vænne sig til. Generelt på mange af hotellernes toiletter har de risvand stående i en skål, så det ”dufter” som røgelse på toiletterne og jeg vil hellere bruge ordet stinke end dufte.

På Ramada hotel har de bygget det op med fokus for børn. Hotel bygningen ligner et slot, og poolområderne er med drager, princessekroner, borg osv. Utroligt hvordan hotellet har valgt at gøre så meget ud af hotellet for børn. Der var parkeringsplads til børnecyklerne, stort udendørs og indendørs legerum med ALT, og hotellet har ti værelser i alt som er specielt egnet til børnefamilierne. Man kan booke enten ”Princess room”, ”Space room” eller ”Aquarium room”.

Her er et eksempel på princesse værelset :



Det er et almindeligt hotelværelse hvor der så findes et separat rum ved siden af eller ovenover. Princesseværelset var så oppe af en trappe og jo højere du kom op på første etsge, desto mere lyserødt blev det. Der var sløjfer, guilander, lyserøde senge med kroner, en ektra forhøjning med lyserød gelænder og en lille kamin, hvor der stod et fjernsyn med playstation. På en hylde lå der to fe-tryllestave med masser af ”pling pling” og glitter. Der var til og med et lyserødt bord med spejl og tøjdyr klædt ud som princesser osv. Alt var gennemført til mindste detalje. Hvis jeg havde været ti år, så var det jo en drøm at få lov at bo der. WOUW!!!

0 Comments:

Post a Comment

<< Home