Uge 3 og 4 med job og Anaga!

Billederne er fra min biltur, hvor jeg udforskede øen på egen hånd.


Fredag d. 19. Januar

Min fridag, som jeg havde set meget frem til. Den gik med afslapning for alle pengene. Fik læst bog og set nogle film, og så fik jeg gjort hele lejligheden rent, vasket sengetøjet og havde storindkøb. Det var skønt at få ordnet en masse ting den dag og da jeg gik i seng den aften var det bare så herligt at kunne lægge sig i det nyvaskede sengetøj. Når man har fri, så går dagen bare alt for hurtigt, og når man er på arbejde, ja så er det lige omvendt. Der føler jeg nogen gange at man arbejder i en evighed om dagen.
Den dag fik jeg også skemaet for uge fire. Skemaerne går fra mandag til søndag. Til min store forbavselse så jeg at jeg så allerede havde fri onsdag d. 24. januar. Meget usædvanligt at få fri en onsdag, da vi har nye gæster som ankommer om tirsdagen, dagen før, og så har vi byvandring og service på hotellerne om onsdagen. Men det blev altså onsdag, så alle guidernes skemaer passede med hinanden, idet nogle skal på ferie osv.
Jeg tænkte bl.a. denne fredag på hvad jeg kunne lave på min fridag den onsdag.


Mandag d. 22. Januar

Havde service på morgen kl. 09 på et af mine hoteller, hvilket betød at jeg skulle først på kontoret og hente papirer i hotellets dueslag, og efterfølgende gå hele vejen tilbage igen, da hotellet er ved siden af hvor vi bor. Og efterfølgende skulle jeg tilbage til kontoret igen, da vi havde en ny byvandring og i stedet for at begynde fra shoppingcenteret, som jeg ellers har gjort de andre gange, så begyndte jeg den dag fra servicekontoret. Så alt i alt fik jeg gået rigtig meget den dag.
På min tur var der så de her tre sladretanter, i begyndelsen af tresserne og hver gang vi havde et stop, så kom de bagerst og vi måtte vente på dem. ”Ja vi går altså ikke så stærkt” sagde den ene så,.. (nej det tror jeg på, sådan som de skulle sludre og snakke og se på butikker under hele turen m.m., tænkte jeg). Flere gange når jeg talte, så talte de bare højere for at kunne snakke sammen og næsten overdøvede mig. Ingen situationsfornemmelse.. Total typisk. Jeg sagde heller ikke noget til dem, så de kunne tie stille, så det var ligesom min egen fejl, hvis de forstyrrede mig ;)
Min mor ringede også til mig den dag, og informerede om at nu havde hun altså købt sig en flybillet her til. Jeg blev rigtig glad for nyheden og begyndte allerede at tælle dage ned. Hun ankommer d. 4 februar og skal besøge mig i en uge. Har (desværre) kun mulighed for to fridage den uge, men så er der jo aftener og nogle siestaer også, hvor vi kan tilbringe tid sammen. Glæder mig meget til at se hende. Hun skal bo hos mig og mine samboers lejlighed mens hun er på besøg, så det tror jeg bliver skønt, og samboerne har heldigvis også sagt at det var hel i orden.


Tirsdag d. 23. Januar

Arbejdsdag i lufthavnen og havde allerede kørebusk kl. 08, så solen var ved at stå op da jeg gik hjemmefra, og det var køligt. Omkring de 13 grader. Gik ad San Telmo strandpromenaden hen til busserne og blev igen igen fascineret af de fantastiske turkise bølger, som sprøjter og skylder ind over klipperne i bugten. Så vildt at naturen kan have sådan en ”magt”.
På min bus hjem havde jeg kun danskere, og følte jeg havde et godt overskud, så jeg holdte faktisk en transfer på lidt over en time. Jeg gav så mange informationer og oplysninger, så da jeg satte nogle af gæsterne af, kom de hen til mig og sagde, at de havde rejst her til Puerto de la Cruz over tyve gange og aldrig havde de haft sådan en informativ bustur til byen og så god en guide og det skulle jeg have tak for!!! (Komplimenten gjorde bare at dagen blev endnu bedre!!)
Resten af dagen gik med planlægning af min fridag, som var dagen efter og havde købt mig et kort over øen. Havde besluttet mig for at jeg ville se Anaga halvøen, som er hele Tenerifes nordøstligste del. Bjergene i Anaga området er blevet dannet via vulkanen Teide, som har sprøjtet lava op og dannet den første af de tre øer, der skulle blive Tenerife.
Da vi guider har mulighed for at benytte bil, og da de andre guider ikke skulle bruge bil til noget arbejde, så ville jeg tage en af vores biler og køre ud og udforske Anaga halvøen.


Onsdag d. 24. Januar
På biltur.

Stod op kl. lidt i syv for at pakke en taske til min tur og huskede kamera og bikinien. Hentede nøglerne på kontoret og kørte fra Puerto de la Cruz kvarter i ni. Kørte fra motorvejen ved Tacoronte, hvor jeg kunne vælge at komme af to veje mod nord. Valgte den vej, som går ud til El Pris. En lille by ud mod vandet, som havde et fint udkigspost hvor man kunne se Teide og Puerto de la Cruz i det fjerne. Det var ”jo” tidligt så solen var ikke stået helt op endnu og solens stråler kastede et flot skær over landskabet.
Jeg fortsatte min tur mod Tejina, som var er en lille lokal by med absolut ingen turister. Turen gik videre til Tejina, som havde så dårlig vejskiltning, at jeg må have kørt byen rundt tre eller fire gange, så den føler jeg mig næsten hjemme i ;)
Kom endelig ud på den lille lokale vej, som førte til mange forskellige udkigsposter, og gjorde bl.a. et stop ved ”Mirador de Jardina”. Her fra kunne jeg se næsten alle de byer jeg havde kørt igennem, Teide, La Laguna (den gamle hovedstad) og kunne også se Gran Canaria. Der var utroligt smukt og grønt. Alle bjergene generelt i Anaga området var så frodige og grønne og det er pga. skyerne presser sig på bjergkæden, så skyerne afgiver masser af vand.
Nåede frem til endnu et udkigspost (Pico del inglés), og her var der store turistbusser og fyldt med turister, som skulle tage fotos af udsigten... ligesom mig. Pico del inglés er 960 m over havet, og jeg kunne se noget af byen Santa Cruz her fra, da jeg kunne genkende operahuset.
Herfra havnede jeg af en eller anden grund på en meget lille vej, som førte ned til et område, som hedder Roque Negro. Kunne ikke finde nogen sideveje, så jeg blev bare ved med at køre ned og ned og ned. Og til sidst havnede jeg i en by som hedder Afur, hvilket (åbenbart) var ”endestationen”, for da jeg kom ned til en stor dal, holdte der en enkelt bil på en stor parkeringsplads, og undervejs havde jeg passeret ca. ti huse i Afur byen. De her ti huse var ca. spredt på et areal der svarer til ca. otte fodboldbaner, og jeg så kun een bar og een kiosk/grønthandler. Nogle af husene var blevet bygget inde i klipperne, så de skrå klippevægge, som var langs med vejen havde pludselig en dør og noget der lignede beboelse.
Jeg steg ud af bilen og til min forbavselse opdagede jeg hvor stille der var. En hund begyndte at gø, og det tog et stykke tid for mig, før jeg opdagede at det var hundens ekko jeg kunne høre samtidigt. Det var en sjov oplevelse, og jeg tror hunden blev ved med at gø, fordi den troede der var en anden hund, som gøede til den. Jeg tror aldrig jeg har oplevet så tydeligt et ekko før.
Pludselig kunne jeg høre nogle klokker, som brød ekkoet og denne stilhed og opdagede at der gik ca. ti geder oppe af bjerget. Det var en meget lokal og bondsk by og jeg vil væde på at flertallet af indbyggerne i denne by, aldrig har været udenfor Anaga halvøen.
Så bl.a. en ældre dame midt på vejen, så jeg måtte stoppe helt op før hun flyttede sig. Det var tydeligt, at hun plejede at gå dér, og at det ikke var så tit der kom biler her til, siden det tog så lang tid for hende, før hun flyttede sig fra vejen. For mig var hun en meget typisk indfødt her fra denne meget isolerede landsby.
Hun var iført flere kjoler og forklæder som var i lag på lag. Hun havde mange forskellige farvede klæder på. Manglede alle sine tænder, havde en stor hat på, som var bundet under hagen, en masse farverige plastiskposer, ankelsokker, en stok i hånden og var næsten hel sort pga. hun var solbrændt. Virkelig spændende kvinde, som jeg ville ønske jeg havde et billede af.
Jeg var på Afurs parkeringsplads i ca. ti minutter og så kørte jeg ellers hele samme vej tilbage igen. Nogle af de lokale som gik ved vejkanten kiggede en ekstra gang da jeg kørte forbi og gloede efter bilen, da jeg passerede dem, hvilket jeg godt kan forstå. Jeg ville også undre mig, hvis der kom en ung pige kørende alene i en bil, til et område som AFUR, som ”endestation”! Jeg morede mig i hvert fald.

Jeg kom op til ”hovedvejen igen og kørt til den sydlige del af Anaga halvøen og kom helt ned til San Andrés fiskerbyen, som ligger ca. 7 km nord for Santa Cruz og ved siden af stranden ”Playa de las Teresitas”. Stranden er halvanden km lang og menes at være den længste kunstige anlagte strand i verden. Den her strand har fået importeret sand fra Sahara, så sandet er lidt groft og så er det hel gult. Det er faktisk ret eksotiske omgivelser, med alle palmerne, som er plantet langs med stranden.
Jeg tog til stranden og fik taget lidt sol og slappet af, inden jeg ville køre hjem til Puerto de la Cruz og få noget frokost. Atlanterhavet var koldt, så det blev kun til lidt sopning for mig ;)
Var retur i Puerto de la Cruz omkring klokken tre og havde fået en forfærdelig hovedpine. Havde oplevet fantastiske naturomgivelser i løbet af min formiddag og fik slappet af og hyggede med sambo hjemme i lejligheden om eftermiddagen, så det var en dejlig dag.


Torsdag d. 25. januar
Havde en lidt uheldig start på dagen, da jeg kom lidt for sent ud af doeren. Min dag i dag består stort set kun af service af hotellerne, og sådan kommer min fredag og loerdag også til at se ud, desvaerre. Det regnede i morges og der lå store vandpytter rundt omkring, så det må have regnet en del af natten, men nu her til frokost og hen af dagen er det klaret op igen, så er det heller ikke så koldt… ha ha..

Ugen der gik!!!

Tirsdag d. 9. Januar.
LUFTHAVNEN :

Jeg skulle være Mrs. Tjæreborg den dag, så jeg havde en Tjæreborg skjorte med, og skulle stå inde i ankomsthalen. Det er nogln gange lidt befriende at være kun et selskab, da man så har færre gæster at holde styr på, og så er det kun danske som kommer over til en, hvilket kan være meget rart, midt i lufthavnen, hvor der er så mange mennesker og en del forvirring.
Den dag, skulle Marianne komme til Tenerife (min norske lærer fra guideskolen), så jeg glædet mig meget til min arbejdsdag i lufthavnen. Det virkede helt underligt, at stå i lufthavnen og vide, at om få minutter skulle man se et velkendt ansigt. Ved siden af mig stod Andreas (fra min guideskole), som stod repræsenteret som Saga, så vi kunne stå der og vente spændt sammen. Det var vildt hyggeligt og vi havde så ondt i armene af at holde transferbrættet så grundigt oppe i luften, for vi skulle jo være ”dygtige elever”, som hun havde undervist, så vi måtte ”jo” danne et godt indtryk, til når hun skulle ankomme.
Marianne kom, og det var sjovt at se hende og samtidigt helt uvirkeligt, da få uger inden havde vi stået på Mallorca som lærer-elev og nu skulle vi være kollegaer.


EN GOD NYHED :

Om onsdagen havde jeg som sædvanligt byvandring i byen, for de ankomne gæster og det var stille og roligt som altid, da svenskerne altid er i overtal, så jeg har en dansk gruppe på ca. 15 stykker. (Men da jeg havde byvandring ugen efter var vi utroligt nok i overtal, så der gik jeg med ca. 30 gæster. Det var fedt.) - Vi slutter altid byvandringerne på en af de restauranter vi samarbejder med, og så får gæsterne et glas sangria, og lige da alle mine gæster havde fået sangria og jeg var fem sekunder fra at skulle byde velkommen og skåle med gæsterne, så ringede min mobil. Det var hemmeligt nummer, så jeg tog den og det viste sig, til stor overraskelse, at det var Julie fra min guideskole, som ringede. Hun skreg næsten i telefonen og råbte af glæde så jeg kunne næsten ikke forstå hvad hun sagde. Det endte med at min kollega tog over og afsluttede hele velkomst-byvandringen med gæsterne, da jeg ikke forstod noget af den telefon samtale. Pludselig kunne jeg høre hvad der blev sagt i den anden ende af røret, og det viste sig, at Julie havde fået job på Tenerife som guide, så hun kommer d. 30. januar. Hun havde lige fået det at vide selv og jeg var bare glad resten af dagen. Det var hel fantastisk at høre hvor glad hun var, og ikke mindst hvor glad jeg også selv blev. Der kommer bare flere og flere jeg kender og det er bare skønt. Først kom jeg til den nordlige del af øen. Så Andreas. Marianne min lærer. Så kommer en svensk fyr, som skal være golfguide, og til sidste nu også Julie. De andre skal arbejde i syd, så jeg kommer ikke til at se dem så tit, men hele tanken om at man har nogle folk man kender så godt, på samme ø, og at der er halvanden time i bil, til at man kan se dem, det er herligt.


FRIDAG :

På min fridag om lørdagen, var det rigtig dårligt vejr med storm og kulde. (Eller.. dvs. at der var ca. 17 grader). Slappede af på sofaen hele dagen og var bare hel smadret. Orkede ikke at gøre noget som helst. Tror jeg bruger så meget energi på at blive forstået, at forstå det svenske og engelske og på kontoret er der altid nogen som taler finsk, og jeg bruger masser af energi på at koncentrere mig om at lærer alle tingene og der er stadig ting at lærer og få system i dagligdagen osv. Det gør, at når jeg så endelig har fri, så orker jeg bare ingenting. Det var herligt at kunne slappe af med god samvittighed og bare se en masse film og få hvilet kroppen.


SØNDAG MED KAOS :

Søndag d. 14 januar var det endnu en tur i lufthavnen og det var en forfærdelig i lufthavnen. Der var ikke styr på noget som helst og dem, som var ansvarlige for at tjekke hvor busserne skulle holde og hvilke numre de havde anede ingenting, hvilket betød vi andre ikke kunne give besked videre til gæsterne om hvor busserne holdte og det var bare kaos.
Jeg spurgte mindst fem gange om min bus var klar til at køre, og om ”de ansvarlige” havde information om hvor den holdte parkeret henne. Pludselig efter noget tid fik jeg nærmest skæld ud over at jeg var for langsom og at nu var min bus altså blevet sendt og kørt. Jeg forstod jo ingenting og stod som et spørgsmålstegn. Jeg gik i stedet ind i cafeteriaet og ville købe mig en sandwich, da jeg var blevet rigtig sulten. Pludselig ringer min mobil og det er så en hel fjerde person, som skælder mig ud og spørger hvor jeg bliver af? Endnu engang fatter jeg ikke hvad der foregår, og spørger hvad han mener og han er hysterisk og siger at der sidder en bus fyldt med norske gæster, som har været klar meget længe og bare har ventet på mig. (underforstået min kørebus, som jeg lige havde fået at vide var kørt). Jeg havde lige købt sandwich og var bare så forvirret. Mens jeg går ind på kontoret for at skifte skjorte, da jeg også havde være Mrs. Tjæreborg den dag, ringer min mobil igen og for tredje gang får jeg en omgang råben og skæld ud i telefonen om at det ikke kan passe at det tager så lang tid. Det var simpelthen så ubehageligt at blive ringet op og blive kontaktet på den måde og ikke mindst så forvirrende og ubehageligt at få så mange forkerte informationer. Især når jeg selv havde været ansvarlig fra starten af og spurgt om mine kørebus så mange gange i god tid. Det endte med at gæsterne også var sure, fordi der var gået så lang tid og at buschaufføren også var irriteret. Rigtig skøn dag hvor jeg var godt upopulær uden at vide hvad jeg havde gjort galt. Det var ret syret.


Tirsdag d. 16. januar 2007
14 TIMERS ARBEJDE :

Jeg troede det var en hel almindelig arbejdsdag i lufthavnen ligesom alle de andre, så jeg stod op og gjorde mig klar, præcis som jeg plejer, og da telefonen ringede kl. halv ni, så var jeg ellers på arbejde konstant og min dag blev fuldstændig ændret og uforudsigelig.
Jeg blev bedt om at gå til kontoret hurtigst muligt, da jeg skulle skrive information til alle Billundsgæster. Det viste sig, at deres fly var forsinket mere end fem timer.
Jeg fik printet informationsbrevet og busnumre ud, og da jeg kom hen til busserne, så jeg at min køre bus ikke var der. Det viste sig at den var gået i stykker om morgen, så alle de gæster jeg skulle have hentet, måtte komme ind i tre andre busser med information om at flyet fra Billund var forsinket. Det var kaos, og jeg endte med at have flere findere i min bus end danskere, så det var første gang jeg kørte en transfer til lufthavnen på dansk og engelsk. En af buschaufførerne var tosset over at det ikke gik efter hans mening, og var gal og ville ikke vente på mig i lufthavnen, da jeg ville ankomme lidt senere med en af hans kollegaer i en anden bus, så det endte med at han kørte til et Sunwing Resort i Playa de las Americas med ca. 50 af gæsterne fra Billund, som jeg ellers skulle have været med.
I lufthavnen så jeg Marianne i uniform, og der stod vi begge som kollegaer og talte om ankomster og gæster osv. Det var hyggeligt.
Da jeg skulle til Sunwing Resort, sammen med alle de ”evakuerede” gæster til, så endte det med at jeg skulle køre 50 Göteborg gæster til Playa de las Americas, og så selv stige af ved Sunwing Resort. Hvilket betød, at jeg skulle holde ankomst transfer for 50 svenskere til et område jeg ikke kendte, og køre med dem til hoteller jeg aldrig havde set før. Det var en ret spændende morgen/formiddag.
Da jeg kom til Sunwing Resort, blev jeg overrasket over at se SÅ mange mennesker. Ved ikke hvad jeg havde haft i tankerne, men havde forstillet mig en gruppe på omkring de 60, men det viste sig at hele receptionen var fyldt med mennesker, og der sad i alt naesten 200 gaester, som skulle rejse til Billund. Der var en anden dansk guide, Thomas, som havde taget i mod dem alle og alle gaesterne havde fået at vide, at vi skulle samles kl. 15 i en stor sal, og da ville Thomas og jeg have fået information om flyet osv.
Folk var traette og nogle sad bare og hang og gloede ud i luften og jeg gjorde mit bedste for at komme rundt til alle gaesterne og tale med dem og hoere om de var okay, og tror aldrig i mit liv jeg har vaeret så positivt taenkende en hel dag. Alt hvad der var negativt i gaesternes oejne fik jeg vent til noget positivt og jeg jokede med dem som kunne tage det. Det var hyggeligt og samtidigt hårdt, da Thomas skulle gå halv fire og skulle hjem og holde velkomstmoede på sit hotel. Det vil sige fra klokken halv fire til kl. halv ni var jeg alene guide med ca. 200 gaester og skulle informere om intjekning, hvornår og hvor de kunne spise og drikke osv osv. Der var mange spoergsmål i loebet af dagen og må indroemme jeg havde meget ondt af dem, og af de gaester som måtte vente i Billund også.. De mistede trods alt en dyr feriedag pga de tekniske fejl.
Da busserne kom og hentede gaesterne, så fik jeg givet information i mikrofonen i alle busser og koerte selv med den sidste og så var vi ellers to personer til at tage i mod alle de nye gaester, som kom med det otte en halv times forsinkede fly. Stakler!!
Det var en del aeldre som havde vaeret med flyet og de så bare så traette ud og var helt ude af energi. Jeg havde virkelig ondt af dem, og på det tidspunkt havde jeg selv vaeret på job i 12 timer, men det var ligesom det mindste i den her situation.
Fik sendt gaesterne af sted i busser og der var kun 13 som skulle med mig til Puerto de la Cruz, og igen, fortalte alt det gode jeg overhoved kunne finde på at fortaelle om (for eksempel at de var nogle af de foerste gaester på saessonen, som fik lov til at se Teide med sne på, da det ikke vare mere end fire dage siden at sneen var faldet).
Jeg kom selv hjem klokken 23 og havde arbejdet i 14 timer og det var först da jeg kom ind på mit vaerelse, jeg kunne maerke hvor udmattet jeg var og faldt nästen omkuld på sengen.
I loebet af den dag havde jeg kört 1 afrejse bus, 6 sendebusser og 2 ankomstbusser. En meget oplevelsesrig dag med rigtig mange udfordrende. Ret specielt og vildt at opleve sig selv i sådan en situation også.

SÅ KOM DER EN MASSE!!!

Bileldet af blomsten er af den typiske papegöjeblomst som vokser her på Tenerfie, også kalde Strelizia. Sådan en blomst koster ca. 100 kr og her koster den ca. 7,50 kr..
Det andet billede er af mig som spiller på congas på "Azucar" en bar/disco, og så fik jeg lov til at spille slasa congas til en sang og det var ret sjovt.


AT ARBEJDE SOM BYGUIDE :

Alt her på øen og i Puerto de la Cruz er ved at tage form og jeg lærer noget nyt hver dag, og det synes jeg er fedt. Hver dag er uforudsigelig og jeg kan godt lide at jeg arbejder lidt under pres. Det har taget lidt tid at vænne sig til guidehverdagen og til hele systemet, og er stadig ikke helt inde i det endnu. Det kommer jo nok lidt efter lidt. Tror der er en del forskel fra Byguide til Ressort eller Sungarden guide. Det kræver en del af en og det, at man er selvansvarlig for nogle hoteller i et område gør, at man ikke kan bebrejde nogle andre hvis der er klager eller hvis det ikke går godt på et hotel. Det kan man kun takke sig selv for, og på den måde gør man også sit bedste, for at få gode Q-tal (kvalitets tal, som vi kalder det for), ude på sine hoteller.
Som Byguide arbejder man også mere selvstendigt og er mere alene, og man har masser af bolde i luften på en gang og papirer at skulle holde styr på, og ikke mindst en masse penge at holde styr på, eftersom vi sælger udflugter, transfer til folk, som ikke har bestilt det hjemme fra osv. Alle de penge er man selv ansvarlig for, så hvis der er noget af regnskabet, som ikke passer, så er det frem med egen pengepung og så ligge de resterende penge som mangler. Det skulle jeg fx gøre i mandags, da der var penge for lidt i min ”hankassa”, som det kaldes... he he. Sådan er det, og hvis det viser sig at der så er for mange på et andet tidspunkt, så får jeg dem i stedet for.


VELKOMSTMÖDE :

Vanligvis på charterrejser er der velkomstmøde på hotellet dagen efter ankomst, men her har vi i stedet det som vi kalder en byvandring, da der er så mange hoteller, og det er umuligt at samle folk på et hotel. Byvandring vil sige, at man mødes med gæsterne dagen efter de er ankommet et sted i byen, og så forklarer man folk hvad man kommer forbi og gør stop undervejs, hvor man viser hvor der kan lejes bil, gode restauranter, udendørshavvandsbassinerne, reklamere for nogle af vores udflugter, viser den gamle bydel, vores service kontor, og meget mere, og til sidst (efter ca. halvanden time) sluttes der af med en velkomstdrink og så kan folk spørge eller købe udflugter hvis de ønsker det.
Det er oftest rigtig hyggeligt at gå den tur og en dag da jeg havde en byvandring, der var der tre ældre søstre, som var med på gåturen, og de gik oppe ved mig som de forreste under hele turen, og hver gang vi gjorde stop, så stod de forrest og lyttede interesserede til hvad jeg sagde. De havde ellers også en masse at fortælle om dem selv, deres liv, og om hotellet, og om hvor aktive de var hver morgen og lavede morgengymnastik osv. Den ene blev hel målløs, da jeg sagde DE til hende, hvilke jeg siger til de fleste af gæsterne, og det blev hun meget beæret over. Det er faktisk ret morsomt, hvad folk lægger mærke til undervejs og hvilke overvejelser de kan gøre sig på sådan en byvandring. Det er udfordrende at stå foran sådan en flok fremmede mennesker og skulle fortælle om byen, og især når nogle af dem er ”repeaters” og ved en del mere end een selv og der har jeg så fordel, for når jeg så hilser på de lokale undervejs på spansk og taler spansk med vores samarbejdspartnere osv, så har folk jo lidt respekt og det sætter mig i godt lys, og straks tror de jo at jeg ved en hel del og har været på Tenerife i flere år ;) ha ha... Men samtidig er det jo også et minus, for så stiller folk en masse underlige spørgsmål om hvor og hvornår der er marked, hvad koster det at komme med bus, hvor kan man gå i biografen, er det muligt at spille golf i nærheden, kan man få recept at lægen til medicin, hvor køber jeg billige smykker, er der nogle arrangementer eller koncerter, hvad koster udflugterne, er frokost inkluderet i prisen, hvor får man gode tapas, er der en god fiske restaurant osv osv osv... Det er ikke så lidt folk de kan spørge om.


PUERTO DE LA CRUZ :

Jeg lærer også byen bedre og bedre at kende, ikke kun ved selv at gå rundt og udforske den, men også ved alle gæsterne spørgsmål, for så lover man (selvfølgelig) at man vil undersøge sagen og så meddele gæsten tilbage, og på den måde får man jo også selv information om de forskellige ting.
Jo mere jeg er og opholder mig i Puerto de la Cruz, jo bedre synes jeg om byen.
Synes virkelig det er en fin og hyggelig by, på trods af at der stadig er mange turister, men der er stadig denne essens og præg af det lokale og det er ligesom en by med plads til alle afhængigt af hvilken vej vinden blæser, så kan man faktisk dufte havet helt oppe ved vores servicekontor. Nogle gange vælger jeg decideret vejen langs med strandpromenaden til kontoret, frem for gågaderne langs med kirkerne og butikkerne, for at mærke den her lidt temperamentsfulde energi, som er ved stranden pga. de store bølger, som bliver kastet ind over klipperne langs med strandpromenaden. Det er helt vildt så store de kan være nogle gange de bølger. Virkelig fascinerende og smukt. Og bliver glad af at gå langs stranden på strandpromenaden. Især når solen er ved at gå ned omkring kl. syv om aftenen og skyerne er lyserøde og alle palmernes skygger bliver lange og mørke langs asfalten.
Vejret betyder også en del for mig, sådan rent psykisk, og der er det bare hel perfekt. Hver dag er det mellem 23 – 27 grader alt efter hvor i byen man er, og om aftenen er det ca. 18 grader. Det er skønt og samtidigt ret surrealistisk, når man tænker på at man render rundt i shorts og en cardigan i december og januar måned.

INDEN JUL :

Jeg får oplevet en masse selv om jeg også er på arbejde. Nogle dage inden jul var jeg bl.a. på en katamaran båd udflugt, som jeg var lidt negativ over, da det var en meget organiseret og typisk turistet tur, og jeg følte det var lidt spild af tid, pga. jeg heller ikke havde det sådan hel godt med helbredet og så var det lidt kedeligt at sejle og bruge så mange timer alene, uden at kende andre. Det var en tur jeg skulle observere, pga. det er en båd udflugt, som vi sælger. Alt i alt var det jo fint, og det var sådan en lidt guidet tur på engelsk og katamaranen sejlede mellem Tenerife og øen La Gomera i nogle timer. Her var der bl.a. mulighed for at se enten delfiner eller hvaler, hvis vi var heldige... og det var vi. Så ca. seks hvaler, hvor finnerne stak op at vandet en gang i mellem og ret vildt at se dem sådan i det fri og ikke i bur. Lidt fed oplevelse og jeg prøvede så vidt det var muligt at fotografere dem, på trods af at katamaranen gyngede en del.
Da dagen var ved at være slut og vi var på vej hjem i bussen, var jeg bare rigtig kold og utilpas, så det endte med at jeg blev syg dagen efter med rigtig meget hoste og ondt i halsen og efterfølgende måtte jeg gå til lægen og melde mig syg fra jobbet.


HOS LÄGEN m.m :

Af hvad jeg har erfaret, så synes jeg altid de spanske læger virker lidt useriøse på den måde de tjekker deres klienter på, og fx den læge jeg var hos, kiggede mig blot i halsen, lyttede til min vejrtrækning, havde læderjakke på, stort mandigt overskæg og en rødstribet skjorte på inden under den her åbne læderjakke, og så var jeg bare færdig efter to minutter og så havde han udskrevet en recept med medicin. (Og så sparer de spanske læger bestemt heller ikke på medicinen). Den her læge udskrev antibiotika til mig og to andre ting også.
Ved ikke om det er en slags konkurrence, de her sydlandske læger nogle gange har gang i, mht. hvem der kan udskrive mest medicin til en patient eller hvor meget de kan få en patient til at fejle på en gang. Og hvis det nu havde været i min landsby i Benalmádena jeg havde fået udskrevet det her medicin, så ville de gamle koner sikkert tale og tro at jeg nærmest var på renden til at skulle dø, og sladderen ville gå og en fjer ville blive til fem høns og pludselig havde jeg nok fået al den medicin fordi jeg havde bronkitis, lungebetændelse og skulle have fjernet mandler.
Derfor hader jeg at gå til lægen i Spanien, og fx i min landsby, der er folk rigtig gode til at tale om hvad de fejler og der bliver ikke sparet på dramatik og overdrivelserne ;)
Spanierne generelt har en tendens til at lave store dramaer og gøre små forkølelser til langvarige indlæggelser.


ARRANGEMENT I SYD :

Har også været til noget julearrangement nede på syd delen af øen, (Playa de las Américas), hvor vi havde en slags julefrokost med vores andre kollegaer, som arbejder der nede. Der var masser af fisk i alle retterne og masser af salt og der var nok af typisk svensk ”Julemust” at drikke og knækbrød. (Så kunne det næsten heller ikke blive mere svensk).
Der blev uddelt gaver og præmier og jeg gik hjem med en god flaske rødvin og noget ”turrón”, som er noget spansk juleguf, som er typisk at spise ved juletid.
Efterfølgende var der en kæmpekage, som var formet som Teide og der var sat mange stjernekastere i toppen, som skulle forestille at Teide vulkanen var i udbrud. Det var en rigtig flot kage som blev rullet ind i salen på et rullebord. (Den var bare alt for sød).
Samme aften fejrede mit team her i Puerto de la Cruz jul sammen, da selveste d. 24 skulle nogle af de andre i lufthavnen så det var en slags juleaften vi fejrede sammen, med en masse god mad og alle vores samarbejdspartnere har givet os mad, kager, slik, vin, champagne, og vi har også fået en serano skinke, så det blev mig som var ”skinkemesteren” og så skar jeg ellers skinke i lange baner til vores julemiddag. Nogle af tøserne var helt overrasket over at man bare spiste skinken sådan og at man skulle skære fra et hel griseben, så det var (åbenbart) en oplevelse for nogle af dem. Rigtig fin aften hvor vi alle kunne være samlet en sidste gang inden dette år var omme.


JULEAFTEN :

Selveste juleaften (d. 24 december), var lidt underlig. Det var psykisk hårdt at vide at familien fejrede jul i Danmark, når man selv sad et ukendt sted blandt fremmede mennesker. Brugte noget af aftenen på at samle en stol fra IKEA, og det tog godt nok lang tid, da jeg intet værktøj havde. Da kl. slog tolv gik jeg til midnatsgudstjeneste i kirken, og det fik sat sjælen i oprør pga. jeg savnede venner og familie i både Danmark og Spanien, vennerne fra guideskolen, mine hunde osv, så det endte med at jeg gik hjem i seng i stedet.

Har bl.a. været i IKEA, (ja der findes også en her på Tenerife) og har fået købt mig et lille møbel, en stol, dyne samt dynebetræk og diverse småting til værelset, så nu er jeg ved at føle mig hjemme her i mit eget værelse. Jeg synes selv jeg er god til at skabe hygge omkring mig, så det var alle pengene værd og har sovet fantastisk godt efterfølgende i min nye dyne. Mit værelse er ikke så stort, men det er stort nok, når man blot skal sove her og have et sted at opbevare sine sager.
I den her uge har jeg servicetelefonen og det er næsten som at være på job i 24 timer i døgnet, groft sagt. Folk ringer om alverdens ting og det kræver så meget energi hvis det er en norsk eller en svensk som ringer. Oftest forstår jeg godt hvad de siger til mig, men de forstår ikke mig, og så snart jeg taler dansk med skandinavisk dialekt eller laver nogle af ordene om til svensk, så går det meget godt. Pludselig har man en del flere ting at se til og holde styr på når man har servicetelefonen og det er virkelig udfordrende at skulle holde styr på alle sine normale ting oveni alle mulige opkald fra fremmede folk. Det som folk spørger om, bliver pludselig til ens ansvar og hvis de spørger om fx hvornår bussen henter dem, når de skal til lufthavnen, så er det ”jo” min fejl, hvis de ikke får rigtig besked.
Man har servicetelefonen i en uge og så er det den næste guides tur til at have den.


NYTÅRSAFTEN :

Den 31. december var jeg på job indtil kl. ca. halv otte om aftenen, så nogle var ude at handle ind og tog bad, og det endte med vi spiste lidt sent. Vi var seks tøser som spiste middag sammen og fik drukken masse champagne og da klokken slog tolv i Málaga (Benalamádena), der ringede min mor til mig for at sige godt nytår. Hun var taget til Málaga for at besøge min spanske familie i nogle dage, og på ti minutter havde jeg både ønsket nytår med min mor, far, faster, onkel, kusine, fætters kone m.fl. Det var rigtig hyggeligt at tale med dem og jeg kunne lige forestille mig hvordan de havde siddet og fejret nytåret hjemme hos min faster. Var så glad på min mors vegne over, at hun var taget af sted til Benalmádena for at fejre nytåret og da jeg talte med dem fik jeg en rigtig sjov oplevelse, som jeg aldrig har haft før. Det er altid mig, som er enten sammen med min mor ELLER min far, så det var underligt at det ren faktisk var omvendt, at det var de to som var sammen og jeg som var et andet sted. Havde aldrig prøvet at tale i telefon med både min mor og far på en gang, på den måde før. Det var sjovt.
Efterfølgende gik vi til byens gamle bydel (den centraleste plads i byen), og nåede der hen til klokken tolv, hvor vi så fyrværkeri og skålede i champagne ud over havet. Der var opsat to scener, een med spansk musik for det lidt modne publikum og en anden scene med noget blandet musik for det lidt yngre. Folk var ville på gaden, og da det ikke var specielt koldt, så kom folk i lårkorte nederdele, stiletter, små toppe osv. Der var rigtig mange mennesker og det var en anderledes og spændende aften end man var vant til. (Synes tit at nytårsaften kan blive en lidt kikset aften, da man så gerne vil have det skal være en særlig aften, og da man til tider ikke kan gøre aftenen ekstraordinær eller særlig nok, så ender det tit med at aftenen er mere eller mindre en fiasko eller en skuffelse i forhold til det man havde forventet eller håbet på af en nytårsaften)... ha ha ;)
Jeg var træt og gik i seng omkring halv tre, for om mandagen skulle jeg arbejde hele dagen, bl.a. have byvandring i byen og have service på hotellerne. Og havde samtidig servicetelefonen. Troede nærmest jeg skulle dø d. 1. januar med alle de opkald der var fra gæsterne den dag.


2007 OG NYE OPDATERINGER :

Nu er vi så kommet ind i det nye år og jeg har set listerne for de destinationer, som man kan søge om til sommer som guide. Må indrømme jeg føler mig lidt i et dilemma, da jeg ikke kan forudbestemme min fremtid på den måde og aner ikke hvad jeg vil. Ansøgningsfristelsen er desuden her i slutningen af januar, så jeg synes det er lidt frustrerende. Tiden må jo vise hvad der sker, da fremtiden ikke kan forudbestemmes.
Desuden er mine Cuba planer ændret, da Anne, som jeg skulle rejse med, rejser med en anden veninde her om ca. 10 dage, så jeg tager selv til Cuba når jeg har tid og er klar til det her i løbet af 2007.
Jeg ville ikke kunne spare så meget op til min Cuba tur, så længe jeg arbejder som guide, da lønnen ikke er så høj... surpise!!
Hvis man vælger at arbejde som guide, så er man har nemlig ikke for at tjene en masse penge. Man vælger guidejobbet hvis man kan lide at lære nye sprog, rejse, lære nye steder og områder at kende i verden, arbejde i godt vejr, lære kulturelle og historiske ting, kan lide at have kontakt med andre mennesker, at arbejde lidt under pres, kan lide at lære nye ting hver dag, hvis man ikke vil have forudbestemte arbejdsdage, hvis man vil have nye bekendtskaber, hvis man kan lide udfordringer og ikke mindst kan lide at udfordre sig selv og at udvikle sig selv og blive bedre og bedre for hver dag. - Det er sådan jeg ser på guidejobbet.


CASA PABLO OG CASINO :

Fredag d. 5. januar var det hellige trekongers dag her i Spanien. Närmest årets störste og vigtigste fest for mange spaniere, isär for börnene, da de får deres julegaver d. 6. om morgenen. Desvärre havde jeg middags arrangement den aften hvor jeg skulle på job. Vi har nemlig en aften med restaurant besög og efterfölgende kommer direktören for byens casino og byder på champagne til gästerne og viser rundt på casinoet. Det var en fin aften, og måtte bide mig selv hårdt i läben, da jeg kunen höre fyrvärkeriet fra optoget og fra hele kavalkaden ude i byen, da jeg SÅ gerne ville have set det elelr oplevet det, nu hvor jeg endelig var i Spanien. Men ja.. sådan var det, og middagen og aftenen med gästerne var jo hyggelig. Og man fölte sig lidt fin og fölte man havde status da man gik rundt på casinoet med sin MyTravel uniform på og skulel väre gästernes "leder" elelr ansvarlige. Det var sjovt at pröve.


I DAG d. 7. JANUAR

I dag har jeg vaeret i lufthaven og havde fire sende buser.. altså fire busser jeg skulle sende afsted til Puerto de la Cruz, og byde velkommen og give besked om vores byvandring i morgen osv osv.. så.. og til sidst havde jeg en körebus, hvor jeg så holder transfer nästen hele vejen.. Min ven fra guideskolen var på sin foerste arbejdsdag i dag, så han var lidt nervös og det var pludselig sjovt at se en anden väre ny og at jeg pludselig kunne läre ham ting. Det var rart at snakke og bruge noget tid sammen og vi kunne tale lidt ”sladder” sammen osv.
Desuden er det sidste nye, at en tredje fra guideskolen kommer også her ne, som golfguide, så han kommer til at arbejde mere selvständigt og i syd, så ham kommer jeg måske ikke til at se så meget.. Men hyggeligt at nogle fra guideskolen er her.. Rigtig fedt.
Om lidt skal jeg til samtale med min service chef (SC), og samtalen går blandt andet på om man vil söge til sommer og hvor man kunne tänke sig at arbejde osv.. Så.. det er ret spändende..
RIGTIG GOD DAG!!