Så kom en rokke lige forbi

I dag var det ud i det blå med snorkel udstyret på. Mor, Josephine og jeg havde booket en udflugt, så vi skulle med ud og dykke i middelhavet. Dykke med dragter, masker, flasker og det hele. Jeg glædet mig som et lille barn og jeg havde taget min egen dykkerdragt med i tilfælde af, at jeg hellere ville bruge den.



Vi blev hentet i bus om morgen på hotellet og blev kørt til havnen. Her kom vi til en træbåd, som var fyldt med instruktører og udstyr af alverdens slags indenfor dykning. Vi sejlede fra Østrestranden og rundt om Alanyas klippehalvø og dragens hale, og efter en times tid, så havde vi første stop, hvor vi skulle prøve at dykke seks meter. Vi havde fået grundig instruktion og da jeg var ved at prøve svømmefødder og maske, kunne jeg mærke at jeg pludselig blev helt nervøs for at skulle prøve det. Vi var på tredje runde, og vi havde instruktørerne med os ned i vandet som var utrolig søde, hensynsfulde og spurgte hele tiden om man var ok. Det var en kæmpe oplevelse i sig selv at få spændt en masse ekstra kilo bly rundt om maven og det, at skulle hoppe fra båden og ud i vandet med alt grejet på. Jeg kunne næsten ikke bevæge mig med de store svømmefødder, som desuden strammede mine fødder gevaldigt, og hele det monstrum af flasker osv som jeg skulle bære på min ryg. Følte jeg var ved at falde bagover hele tiden.



Jeg havde problemer med mit venstre øre første gang vi dykkede ned. Vi havde lært forskellige tegn, så man kunne kommunikerer med instruktøren under vandet, og for hver gang man synker nogle meter, skal man puste ud i ørerne for at lette trygget, men da det ikke hjalp for mig den første gang, så måtte vi forsøge på nyt.
Anden gang kom jeg helt ned på bunden, i ca. 6 meters dybde og jeg dykkede samtidigt med mor og Josephine. De dykkede med en anden instruktør, så jeg var helt alene med den instruktør, som hjalp mig. Han var meget opmærksom på om jeg var ok, og han holdte hele tiden øje, og mens vi var på vunden, så kaldte han fisk over til os, ved at banke to sten mod hinanden. Da der så vrimlede med grå gule fisk omkring os, så viste han mig, hvordan han ødelagde en minikonkylie og fodrede fiskene. Det var så sjovt og spændende og fascinerende hvordan så lille et dyr på 6 meters dybde spiste mad fra mine fingre. Det nappede lidt, og jeg gad godt se mit eget ansigt under vandet, hvordan jeg har set ud da jeg fodrede fisk. Fed oplevelse.

Endnu federe oplevelse var det faktisk anden gang vi dykkede. Der fik jeg nemlig lov til at svømme alene, stadig med andre omkring mig, og tro det eller ej, men pludselig ti meter væk så jeg en rokke som havde en hale på omkring halvanden meter. Jeg prøvede desperat at knipse og klappe under vandet for at få kontakt med instruktøren og Josephine, som var i nærheden, men det nyttede jo ikke noget under vandet. De kunne jo ikke høre mig. Til sidst fik de også øje på den og det var hel vildt. Tror faktisk jeg glemte at trække vejret lidt da jeg så den, for pludselig skulle jeg hoste under vandet mens jeg havde alt udstyret på mig, og det var halvvejs umuligt for mig.. ha ha..

Her springer jeg på hovedet fra båden :



Det var første gang i hele mit liv jeg prøvede at dykke sådan rigtig med flasker osv., og det var ubeskriveligt fedt og det er bestemt ikke sidste gang. Var så glad for at jeg prøvede det og især at det var sammen med mor og Josephine, og jeg blev så glad og høj af det bagefter. Har nu planer om at tage et dykkercertifikat mens jeg er her, og skal blot undersøge priserne de forskellige steder som findes.

Om aftenen da vi var ude at spise, sad vi alle tre og gyngede ved bordet, som om vi stadig sad om bord på båden. Vi fik nærmest kvalme af at spise og da vores hoveder gyngede sådan rundt og alt sejlede for os, ja, så var en irish coffee nok til at det kunne blive en gevaldig underholdene aften.

Her bliver vores Irish coffee lavet som et helt show til sangen "Boten Anna" :

Marked og Slange show

Emeli, min service chef kørte mig til hotellet den morgen, og vi spiste morgenmad sammen med Josephine og mor. Det var en lang morgen, sådan hvor alting tog lang tid og hen af formiddagen kom vi så på markedet. Et markedet hvor det er helt tilladt at prutte om prisen og man skal være rimelig hardcore for at få pruttet priserne ned. Sælgerne er ekstrem dygtige og påtrængende. Da jeg ”jo” har lært mig en del tyrkisk efterhånden, så hilser jeg på tyrkisk og siger priserne på tyrkisk, og det var som om der var en hel anden form for respekt, og så var det slet ikke så svært pludseligt at få priserne ned og samtalen gik så på om man boede her, og i hvor lang tid, og at jeg var go til tyrkisk, og på snarlig gensyn osv. Egentlig meget morsomt at opleve, idet alle sælgerne råber efter turisterne på engelsk og svensk og alle sælgerne påstår jo, at deres varer er ægte mærker og kvalitet.. hhmm...



Læg lige mærke til de fantastiske vandmeloner
og skaftet til min nye kost :



Vi fik i hvert fald købt lidt forskellige ting, og jeg fik blandt andet købt mig en kost til lejligheden. Vi gik, som skrevet, om formiddagen så det blev hurtig alt for varmt, så vi blev helt trætte, umulige og i et vanskeligt humør, hvilket gjorde vi straks tog en taxi tilbage til hotellet, hvor Josephine og jeg kastede os under aircondition da vi kom hjem.



Det var simpelthen så varmt og om formiddagen klokken 10:30 havde jeg set på termometeret og der stod den på 38°C i skyggen. Det var vanvittigt, så jeg ville ikke engang se hvor mange grader det var om eftermiddagen.

Mini Disco :



Aftenen bestod af Show Night og ”Snake show”, så det var et ”hit” blandt mor i hvert fald og al respekt til mor, så var hun på scenen og ”dansede” med slangen. Så sejt at hun gjorde det og se lige billedet.
Yeah.. that's my mum :

På hotellet og Turkish Night

Billeder fra Open House :





Det var en hel almindelig arbejdsdag med Open House og aktiviteter. Og da den stod på surf race i poolen igen, og hverken Hanne eller jeg havde ekstra skiftetøj med, så plagede vi Kemal (hotel manegeren) om en t-shirt. Rigtig fed bluse med hotel logoet på.
Her er et foto af en svensk-tyrkisk pige som slet ikke turde prøve surfbrættet, så jeg gav mig og sagde jeg kunne sidde med hende, selvom planen på ingen måde var, at blive våd den dag. Ha ha ha..



Om aftenen var der Turkish Night, hvor Hanne og jeg skulle være der til Mini Disco, og vi sad så sammen med mor og Josephine.
Det var så sjovt at se deres begejstring over showet osv, da de jo selvfølgelig aldrig har set showene før, og for mig betød det slet ikke hvilket show vi så, for bare det at være i selskab med mor og Josephine, var det som betød noget for mig og det var dejligt.

En tur til borgen

Vi var meget trætte dagen efter, så det blev til lidt sent morgenmad på terrassen. At få set borgen var et stort ønske, så jeg var heldig og fik lov at låne firmabilen og så kørte vi en tur op til ”Kahle” (borgen), som er placeret på klippehalvøen i ca. 250 meters højde. En borg med en 6 km lang borgmur og som er helt tilbage fra 1200 tallet, fra da seljukkerne boede her i Alanya.
Jeg havde kun været inde på selve borgens område een gang før, så jeg var også turist og oplevede tingene med andre øjne. Det var meget meget varmt og vi fik nydt den helt utrolige udsigt ud over hele Alanya, både til den vestlige side, Kleopatrastranden, og over til havnen og Østrestranden på den østlige side.

Vi hyggede os og tog en masse billeder af den gamle borg og af moskeen som blot er ruiner nu.



Lidt udsigts billeder oppe fra borgen af :



Billede af Kleopatrastranden :



Og et af Øsrestranden og havnen :



Vi fik afleveret bilen og var efterfølgende på stranden i nogle timer. Selvfølgelig den tid på døgnet hvor det var allermest varmt. Puuhaa..
Eftermiddagen gik med afslapning og så gjorde vi os ellers klar til midsommerfest som hotellet arrangerede.



Alle fik midsommerkranse om hovedet og alle borde, stole, mad, band, bål, festligheder, barbord osv osv, var flyttet over på volleyballbanen, så alle festligheder såsom mavedanser, mini disco, limbodans osv forgik i sand og det var en herlig aften. Esin receptionisten slog sig ned ved vores bor, og da Hanne og Meeri var på job, så kom de også hen til vores bord og var med senere. Utroligt hvor hyggeligt det var og så var der live music hele aftenen med en bulgarsk sanger som sang engelske hits. Så skønt og jeg nød aftenen i fulde drag.



Senere gik der mere festligheder i den med dans og sang, og jeg fik tryllet en drinkpind om til en endnu mere underholdende drinkpind :

Water Planet og Karaoky

Det var en rigtig skøn dag. Vi var tre guider som var i poolen og havde Water Polo og gav den ”maks gas”. Jeg var halvt med på det ene hold og samtidigt dommer og skulle råbe point op og heppe på alle de forskellige sprog. Mor og Josephine var også med, og alle var fuldt engagerede. Det var underholdende og rigtig god stemning blandt alle som også var rundt om poolen og så på.
Efterfølgende gik vi over til vandrutsjebanerne og prøvede dem og det var faktisk første gang jeg prøvede rutsjebanerne, så det var vel også på tide.



Om eftermiddagen havde vi Teamdag, hvilket betød at hele team SunGarden skulle i WaterPlanet, og det var så heldigt at Josephine havde fået lov til at tage med også. Vi prøvede næsten alle rutsjebanerne og vi havde en sjov eftermiddag. Inden Water Planet lukkede prøvede min sambo Jenny bungie jump. Det var så vildt at se hende kaste sig ud over og bare hænge der i elastikken.

Her er nogle sjove fotos fra Water Planet. Først et af mig og Josephine med special hairstyle :



Og et foto af hele mit team. Fra venstre står finske Meeri som er på samme hotel som jeg, Louise på skuldrene af mig, ved siden af sidder Jenny K på skuldrene af Hanne, så sidder finske Anne på Christoffer og foran står Charlotte, og ved siden af sidder Jenny E min sambo på min service chef Emeli og til sidst sidder Jenny J på skuldrene af danske Thea.





Om aftenen var der partnermiddag på en ny restaurant og der fulgte Josephine og mor med, og vi var bare så mange mennesker. Maden var rigtig god og det var et hyggeligt sted.
Da der var mange som havde fri dagen efter, så var der mange som tog videre i byen, og de fleste af os endte på en karaokybar hvor der var underholdning for alle pengene. Jeg var oppe at synge Asereje ”The Ketchup song”, på trods af jeg var hæs. Det var så morsomt og folk var vilde. Rigtig sjov aften som blev sluttet af på en af stamstederne, Bistro Bellman.



Mig og Christoffer på Bistro Bellman :

Surf race og Lufthavn

Havde surf race om formiddagen som aktivitet sammen med Meeri, min finske kollega. Det er utroligt populært blandt børnene og det motiverer mig sådan at have aktivitet, når jeg kan se at børnene ren faktisk synes det er sjovt og er glade.





... og så sørgede Josephine lige for, at jeg også røg i poolen.



... hvilket jeg benyttede mig af, så jeg skulle selvfølgelig også lige prøve.



Så var det tid til endnu engang at tage i lufthavnen. Jeg skulle følges med Marie, praktikanten, og idet hun er praktikant og ikke uddannet guide, så må hun ikke selv kører transfer osv, så det var en meget afslappende transfer for mig til lufthavnen, da Marie gav informationen og jeg blot skulle være med. Jeg kørte til gengæld alene hjem og det var en bus fyldt med svenskere, da der kun kom svenske gæster den aften, så hele min transfer tilbage til Alanya blev på så svensk eller ”skandi” som muligt. Udfordrende og morsomt.

Dimçay og bryllup

Da vi stadig havde bilen tirsdag morgen, så benyttede vi lejligheden til at køre til Dimçayfloden. Vi tog der ud lidt tidligt og fik brunch på tømmerflåderne og så flød vi ellers rundt der og bare slappede af og nød livet. Dejligt bare at lytte til vandet som rislede og se lidt på nogle ænder og bare lave ingenting.
Jeg skulle først møde klokken 14:00, så vi nåede også en tur op til Dim Grotten som også er i samme område.









Om aftenen var jeg og mine kollegaer til bryllup. Hotellets fotograf skulle giftes, så vi havde taget fint tøj på og oplevede det tyrkiske bryllup mens mor og Josephine så Show Night på hotellet. Brylluppet var med helt andre traditioner og der var vel omkring 200 mennesker, hvor 8 af os var fra Skandinavien, resten var tyrkere. Alle fik kiks og juice. Hvis det havde været i Skandinavien, så havde det godt nok været en dårlig joke, at man ikke fik tilbudt et glas vin m.m., men det havde selvfølge noget at gøre med den muslimske religion og det var i hvert fald en meget anderledes oplevelse.
Josephine var blevet taget op på scenen den aften og skulle agere som en tosse. Det ville jeg gerne have set.. ha ha.


Her er vi på hotellet inden vi skal til bryllup. Fra venstre : Mig, Esin (receptionist), Kemal (Hotel maneger), Louise, Hanne og Meeri.

En tur til Side

Denne dag havde jeg fri, så vi valgte et leje en bil og kørte da til Side for at være ”rigtige turister”.
Vi så den romerske by og mor var helt fascineret af alle de gamle ruiner, så der blev taget omkring 150 fotos.



Jeg slappede af og nød bare at gå rundt i samværet med de andre og vi fik pruttet os godt ned i pris i en butik, hvor vi købte nogle fantastiske lamper.
Da vi nåede til den ”antikke” og ældste del af byen var Josephine og jeg vældige umulige Umulig vil altså sige at man er i et meget træls humør pga varme og overtræthed, pjattet og generelt lidt barnligt humør)... Ved ikke hvordan jeg elelrs skal definere min families brug af ordet "Umulig". Det gjorde i hvert fald at Josephine og jeg lejede jorden er giftig.
Her er en "lille" fin billedserie.












.... ja så kom der en mand forbi. Han forstod slet ikke hvad vi lavede og jeg ville nu også glo en ekstra gang hvis jeg var kommet forbi og ikke anede hvad det var der var gang i.






















.. ja og så nåede vi endelig frem i mål... puhaa!!!



Vi kom trætte hjem fra Side, og alligevel blev det til hyggelig middag på restaurant Red Tower, og en lille bytur på Sky Lounge, hvor der er en helt utrolig udsigt over hele Østrestranden af Alanya.