Flyrejsen til Phuket og Thailand

Tre guider klar til adventure :



(Starter med at beklage, at dette bliver lidt vanskeligt at laese, da jeg sidder paa en thai computer).


En jumbojet til den anden side af jorden.

Jeg havde ikke helt paket fÊrdigt om morgenen s jeg fik ordnet alle de praktiske ting hjemme og det var faktisk f¯rste gang jeg ligesom kunne fornemme virkeligheden i at jeg skulle rejse. Jeg havde lidt mavekrilleren og var mÂske i virkeligheden lidt spÊndt, nerv¯s og havde lidt for mange funderinger, inde i hovedet p een gang.

Mormor og morfar kom et hurtigt smut forbi med en julegave inden jeg skulle lukke kufferten og mor kom s direkte fra arbejde og k¯rte mig til lufthavnen. Alle var lidt stressede og nerv¯se p mine vegne, ja selv veninder og familie i Danmark, familie p Costa del Sol, veninder p Gran Canaria, folk i Tyrkiet med videre, ja alle dem var mere nerv¯se p mine vegne end jeg selv. Egentlig morsomt at tÊnke pÂ, nÂr du nu var MIG der skulle rejse og ikke dem... he he.

Kom til Kastrup lufthavn og m¯dtes med Maria og Kenneth, de to danske guider, som skulle vÊre mine kollegaer i Phuket. Kenneth havde for meget overvÊgt og mÂtte betale 5000kr eller pakke kufferten om. Han valgte, selvf¯lgelig, at pakke om, og vi gjorde alt hvad vi kunne for at pakke t¯j i Marias og min hÂndbagage, da vi allerede havde tjekket VORES bagage ind, og skulle ikke betale for overvÊgt. Ret heldigt.


Her staar vi og pakker om, saa Kenneth kan faa nogle af sine ting med sig :



Efter en sandwichpause og en masse ompakning, s var det tid til afsked og s tog vi ellers videre mod gaten. Vi skulle flyve i en jumbojet og den var enorm. Vi tre skulle s ikke sidde sammen, s vi s s f¯rst hinanden i Bangkok, efter ca. 10 timers flyvetur.
Jeg sad ved siden af en dansk mand, som havde valgt at tage ferien uden familien men til gengÊld med sit surfbrÊt, og p min venstre side sad s en Êldre thai dame, som sad med sin taske p sk¯det og sin jakke pÂ, under hele flyveturen. Adskillelige gange under turen skulle hun have noget medicin og ¯jnene fik i hvert fald ikke for lidt ¯jendrÂber.

Det var ren luksus. Og det flyet var endnu st¯rre indefra end hvad det s ud, udefra. Vi sad ti personer p hver rÊkke alt var gratis om bord p flyet. Da jeg kom til mit flysÊde l der et tÊppe og en pude, stewardessen kom med h¯retelefoner, serviet og peanuts. S fik vi gratis drikkevare, og s skulle vi tage stilling til hvilken menu vi ville have og hvilken slags vin og om det skulle vÊre r¯d eller vin osv. Det var RIGTIG hÂrdt at flyve med alle de ting man skulle tage stilling til... (he he....) Ren luksus som sagt, og det var som en flyvende restaurant med ”all inklusive”.

Da vi fl¯j ”modsat tiden”, s var det helt m¯rkt udenfor vinduerne da klokken var 16, og det var fuldstÊndig som om det var nat, og helt automatisk blev jeg trÊt og gabte og mÂtte holde mig vÂgen for ikke at sove, da jeg gerne ville se den nye Harry Potter film, som de viste p storskÊrmen. Dog lidt svÊrt at f¯lge med, da en thaikvinde p to rÊkker foran mig, hele tiden skulle ordne sit hÂr og det tog ti minutter hver gang det skulle sÊttes. Og det skulle ikke bare sÊttes, det var et springvand af en hestehale hun fik fikset sig p toppen af hovedet hver gang, s hvis det ikke var p grund af armene man ikke kunne se, ja s var det hendes meget strittende hestehale.

NÂh, men efter lidt s¯vn, en fantastisk menu med r¯dvin til, efter en masse ”hokus pokus” med Harry og hans fjender, og efter to toiletbes¯g i nogle tusinde meters h¯jde, ja s kom vi til Bangkok kl. ca. 07:30 thailandsk tid. (Det vil sige 01:30 dansk tid, idet man regner seks timer baglÊns).

Samme dag, blot torsdag d. 1. November 2007
Alt gik smidigt, bagagen kom hurtigt og vi gik s ud af lufthavnen og troede vi skulle hilse p min service maneger, som noget af det f¯rste, men det skulle vi bestemt ikke. Det f¯rste vi fik ”forn¯jelsen” af at hilse p var det thailandske klima. Det kom nÊrmest som et chok for mig, og hvis jeg havde gÂet med lukkede ¯jne, s ville jeg tro, at jeg var gÂet forkert og kommet til at trÊde ind i en sauna i stedet for. Helt utroligt, hvordan klimaet fik omfavnet hele min krop bÂde inde fra og ude fra, og der gik mÂske to minutter og s stod vi der, p en ¯, i en lufthavn med asiatiske folk der vrimlede omkring een, med biler som k¯rte i modsat retning, med klamme hÊnder og glitrende ansigter, og ville ¯nske vi havde lidt luftigere t¯j p os.

Fik hilst p min service chef og fik en kuvert med et velkomstbrev, thailandsk mobil nummer, foldere osv.
Mit thailandske mob nr. +66874660026
(Jeg hÂber I vil sende sms eller ringe til mig engang i mellem og s svarer jeg s godt jeg nu kan. VÊr blot opmÊrksom p tidsforskellen, s jeg er alts 6 timer foran jer).

Min svenske kollega Jenny, som arbejde med mig i Tyrkiet, og jeg skulel vÊre naboer til hianden og bo p ”Dome Bungalows”. Rigtig hyggeligt hun var her, s man ikke f¯lte sig som ”Amanda alene i verdenen”. Alle de ting vi sÂ, lugtede, oplevede og h¯rte var nye indtryk. BÂde biler, mennesker, arbejdsfolk og selve personalet p stedet hvor vi skulle bo, ja.. alt var s anderledes ved ankomsten, og det er det stadig.


Her ses Jennys bungalow til venstre og min til hoejre. Fint ik? :



Jeg skulle vÊnne mig en del til boligen og tanken om denne bungalow, som jeg skal bo i. Jeg havde mÂske forestillet mig noget helt andet, det ved jeg ikke, men overraskende, det var det. Jeg fik hurtigt pakket det meste ud og fik gjort det lidt hyggeligt, s jeg kunne f¯le mig mere ”hjemme”. (Eller f¯le sig s hjemme man nu kunne i et fremmed land i en ukendt ¯ og by og i et pludseligt helt andet milj¯ og i en bungalow, som pludselig var ens hjem).

F¯rste aften (thai tid) var der fÊllesmiddag p CafÈ Karon med hele teamet, s vi hilste p kollegaerne og en masse nye ansigter. Jeg var helt trÊt og samtidigt kunne min krop ikke finde ud af om jeg var sulten eller. Hele rejsen og alle de nye indtryk havde taget hÂrdt p mig, og det endte med at jeg gik direkte i seng da jeg kom ”hjem”, alts til bungalowen. ;)

Seks ugers opdatering

Der er gået utrolig lang tid og der er simpelthen sket så mange ting inden for den sidste måned. Folk var så små begyndt at rejse fra Alanya og vidre til andre destinationer, de sidste byture skulle nås inden alle rejste, en lang sag hang os over hoveder, da en medarbejder fra hotellet var blevet beskyldt for forskellige ting, en temadag hvor alle SunGarden guider var på jeepsafari. Vi kørte længe og gjorde stop ved en kæmpe flod, hvor små fisk napper en i fødderne af ren glæde over at se levende væsener i samme flod som dem (se fotos nedenfor).






Floden hvor vi gjorde stop under vores jeepsafari tur :




Her ses alle de nysgerrige fisk :



Hanne og jeg skulle også lige nå at gå op til borgen, eller rettere bestige borgen, da vi kravlede op gennem klipper og krat og var havnet på den forkerte side af borgmuren. En sjov oplevelse hvor man fik leget lidt med nerverne. Vi nåede da toppen og fik taget sjove billeder med vores Turkey t-shirts.
Endnu en dag gik og pludselig var der en biltur med tre af kollegaerne, og efter at have ledt længe nok efter et morgenmadssted, så tog vi tilbage til Alanya og fik brunch på ”Çitirim”










Vores brunch :



Samme aften tog vi bilerne til Aspendos. (Teateret, som vi så på en anden biltur i dagslys). Denne gang så vi showet Fire of Anatolien inde på selve teateret. Fantastisk show og ubeskrivelig oplevelse at komme ind og se flere tusinde mennesker sidde omringet om samme ting på samme sted i ruiner der er flere tusinde af år gamle.
Der er plads til 5000 mennesker, og det var der også den aften, da der var ”full house”.

http://www.fireofanatolia.be/


Vi var af sted i to biler, og det endte med de andre kørte tør for benzin, så vi måtte hente benzin og køre tilbage. Jeg fik en fartbøde på vejen hjem, der var ikke nok benzin, så der måtte hentes mere. En mand kom og hjalp og skulle vise hvor ”handyman” han var og skar en flaske ud, som vi kunne bruge til en tragt, og ja.. meget meget mere skete. Vi var hjemme halv to om natten og der hjalp vi så en kollega med at pakke velkomstmateriale, da der havde været dårlig kommunikation og planlægning i hendes gruppe i løbet af dagen. En lang og meget mærkelig dag, fyldt med oplevelser.





Et par fødselsdage skulle vi også lige igennem, med fødselsdagssange på 5 forskellige sprog, champagne blev drukket, Hanne og Jenny fejret og dagen efter skulle seks kollegaer så rejse.
Det var en speciel periode, op til afskeden med de andre. Vi rendte rundt med ondt i maven og nervøse over at skulle tage afsked og folk græd og var godt nede. Svært at holde humøret oppe blandt de andre, når man selv vidste at man skulle blive næsten en måned mere end de andre.

Hanne og co. Tog af sted og den sidste tid var hård på mange måder. Både psykisk og fysisk. Det kan være det er svært at forså for nogen, at det kan være så hårdt psykisk. De mennesker jeg har gået op og ned af i et halvt år har jeg jo nærmest dannet kollegaer, venner, og familie med, i al den tid vi har boet og været sammen. Jeg har set mere til mine 20 kollegaer på et halvt år, end hvad jeg nærmest ser til min danske familie på to år sammenlagt.
Enormt specielt at indse at det hele bare var slut og sæsonen bare var ”færdig and OVER”

Vi andre, som blev tilbage, tog godt i mod nogle nye guider, som skulle være med til at lukke og slukke sæsonen, og vi arbejde pludselig ekstra meget i den sidste tid, eftersom der rejste så mange på een gang.
Lange lufthavnsdage, overnatning i Side på et ressort, for at stå op få timer efter og tilbage til lufthavnen, man skulle finde sig i respektløse mennesker, som kom og var fulde og ikke anede hvor deres bagage var, folk som var endnu mere fule og havde slået sig, service og nød telefonen skulle passes og nødopkaldene skulle besvares midt om natten osv osv. Mange specielle hændelser som pludselig gjorde at tiden gik ret hurtigt og man havde ikke så meget tid til at tænke over, hvordan man egentlig selv havde det. Egentlig lidt uhyggeligt, at jeg kunne glemme mig selv sådan i den periode, men det gjorde jeg sov for lidt, spiste usundt og hele kroppen reagerede på det, så de sidste par dage var stressende og jeg glædede mig til at komme hjem og få set familien og vennerne igen.

Det var nemlig sådan at jeg blot skulle hjem og vende. Jeg kom hjem d. 19. Oktober 2007 og har nu været hjemme i ca. 11 dage. I dag går turen så til Thailand.
Jeg skal være SunGarden host igen, som jeg havde ønsket, og ikke nok med det, så søgte jeg også Thailand, som jeg også fik. Så turen går til Thailand og Phuket denne gang, og ankommer så dansk tid d. 1. Nov. Kl. ca. 00:30. (hvilket vil sige 06:30 i Thailand).
Jeg har været utrolig spændt og fået pakket mine ”gamle” kufferter ud, for at pakke helt om til min næste tur.
I dagene jeg har været hjemme har jeg så fået hvilet godt igennem, været til en messe, restaurantbesøg, set familien og vennerne og alt i alt har jeg faktisk nået de ting som jeg gerne ville nå. Man kan selvfølgelig ikke nå alt på så kort en tid, men jeg er godt tilfreds og ser nu frem mod en stor oplevelse i Asien, på den anden side af jorden.

Thailand, here I come!!!!!