Skøn fridag

I dag har jeg haft min anden fridag. Jeg vågnede desværre tidligt pga. megafonerne som er udenfor mit vindue, og som råber op med en masse. Det er ikke bønneudråbene, men generelle informationer om Alanya og "reklamer" mht. der snart skal være valg i Tyrkiet.
Jeg og Emma (fra guideskolen), som også havde fri i dag, gik ud og fik morgenmad og så lidt på butikker og daskede hen ad gaderne og så på forskellige butikker og det var rigtig skønt og afslappende. Vi var godt trætte, da vi havde været til fødselsdag og partnermiddag i går aftes. Det var Erkans fødselsdag, som er en af de tyrkiske ”agenter”, som vi samarbejder med. Jeg havde lavet et lille kort til ham i anledningen af hans fødselsdag. Jeg havde nemlig ”Open House” tidligere på dagen, og der var ingen mennesker, så der benyttede jeg lejligheden.
Samme eftermiddag haglede det hel vildt og der kom en kæmpe byge ind over Alanya og rigtig ”uhyggeligt” tordenvejr. Tror faktisk aldrig jeg har set så voldsomt et regnvejr som kom og forsvandt så hurtigt. Hel vild oplevelse og utroligt at se personalet på hotellet. De farede rundt og samlede borde og stole sammen osv. Ret vildt.
det havde ellers været fint vejr med sol om formiddagen hvor personalet på hotellet havde forsøgt at smide mig i poolen med uniformen på, men jeg slap fra dem. Det gjorde Louise tilgengæld ikke, så hun røg i poolen med alt tøj på og jeg hjalp endda personalet med at tage hendes mavetaske af, hvor penge og mobil telefonen lå. Børnene syntes det var virkelig skægt.

Partnermiddag vil for resten sige, at restauranten giver middag til os MyTravel personale, for at vi bedre kan anbefale restauranten til vores gæster. Vi var vel alt i alt 30 personer og der sad vi så i en hel restaurant for os selv næsten. Det var utroligt hyggeligt og nogle få fra Side var også kommet til Alanya.
Det endte med endnu en bytur med masser af folk og god stemning og dejligt samvær.

I aften har vi så igen partnermiddag på en anden restaurant og i dag kommer ALLE guider og lokalguider fra Side også, så i dag bliver endnu flere end i går. Det er ”åbenbart” ret typisk at restauranter byder på mad sådan i starten af sæsonen til guiderne.

Den anden dag havde vi Mini Disco på hotellet, og da der ingen børn som ville være med, så vi råbte i mikrofonen at der var Mini Disco, så folk på hotelværelserne kunne høre, at der skulle ske noget.
Da der ingen børn kom, så var vi tre guider på scenen og 10 af medarbejderne fra hotellet, som dansede i hvert fald seks danse og da vi (guider) ikek gad mere, så blev personalet ved. Helt vildt morsomt.

Manavgat bådtur

Dagene går utroligt hurtigt og kan slet ikke forstå, at jeg "allerede" har været her i to uger. Der er sket så mange ting, lært mange nye mennesker at kende, og lærer bedre og bedre den tyrkiske kultur at kende.
Det går også godt med mit mål, mht. at lære tyrkisk. Jeg førte da en samtale i går med en receptionist og han troede slet ikke på jeg kun havde været i Tyrkiet i to uger.
Jeg har også oplevet fire gange at jeg er blevet stoppet af tyrkere udefra, for at spørge om vej, og begynder bare at tale tyrkisk til mig. Må indrømme, at jeg ikke selv ligefrem synes jeg ligner eller går klædt som en tyrker, men ret fedt alligevel.

Den 26. april var alle guider fra Alanya og Side på Manavgat bådudflugt, for at observere hvordan turen foregår, så vi bedre kan sælge den til vores gæster.

Her sidder jeg på båden med den svenske pige, Jenny, som jeg bor sammen med :



Det var vores lokalguide Rahmi, som kørte udflugten på båden, og på alle udflugter her i Tyrkiet, så har alle lokalguiderne en "hjælper" eller ekstra guide med, så i alt var der fra både Side og Alanya ca. seks lokalguider, som alle taler skandinavisk og tyrkisk. Hel vildt fedt at kende dem og have dem i sin hverdag, da man spørger til råds, de oversætter og giver os guider nogle fif undervejs osv. Fedt.
Det var i hvert fald en herlig tur, med masser af sol, god mad, frie pelikaner og skildpadder og en hel sky af solcreme, som svævede over båden, med alle de turister, som havde smurt sig ind.

Der var en "bod", som nogle tyrkiske kvinder havde og der solgte de pandekager midt på stranden med fyld. Smagte himmelsk og fordi vi var guider, så var det åbenbart gratis.
Her sidder de og laver pandekager :






Det var en rigtig hygge dag, hvor vi solede og jeg var i middelhavet som den første og alle de andre guider var bare kedelige og "fimsede", og sagde vandet var for koldt osv. Jeg byggede en by og spillede spil i sandet med lokalguiderne og alt i alt en fantastisk hyggelig tur med så mange kendte ansigter og ren afslapning. Selv om vi ikke havde lavet noget særligt hele dagen, så var vi alle hel færdige da vi kom retur til busserne og snork sov hele vejen hjem.

Rahmi og jeg som laver landsby i sandet :



Om aftenen var vi så nogle stykker som var ude at spise sammen. (Emma fra guideskolen, Cathrine og Janne, som er to norske søstre, Bülent, en af de lokale guider, og jeg). Vi endte, som sædvanligt, på en af samarbejdsrestauranterne ”Ferrys” og efterfølgende i byen. Skøn dag.

Dimçay floden

Den anden dag var Rikard (svensk), Louise (svensk, som jeg har gået på guideskole med), og jeg ude at køre i bil på egen hånd. Vi havde fået tre steder, som vi skulle finde, steder/byer, som ligger øst for Alanya. Avis kontrakten her er sådan, at hvis man er under 21 år, så må man ikke køre i bil, så jeg må¨ lige vente et par måneder til at jeg selv må køre. I hvert fald, så tog vi fra kontoret omkring kl.12 og var først retur ved halv syv tiden. Vi kørte til byen Gazipasa, hvor vi fandt en restaurant oppe på en høj, med udsigt ud over hele Gazipasa og det var et skønt sted. Der løb frie høns rundt om restauranten samt en albino kanin. Vi bestilte tre gange ’mixed grill’ og det er så det som ses her på fotoet. Utrolig fedt sted og så ved man jo lige hvad man skal sige til folk, hvis de har brug for et råd til, hvor de kan køre hen, hvis de har lejet sig en bil.. ha ha



Senere på dagen nåede vi så til Dimçay floden, som ligger bare 15 min i bil fra Alanya (ca 11 km), og ved denne flod er der fyldt med små spise steder og restauranter, så der er mulighed for at sidde på tæpper og puder på små platforme, som flyder på floden. Hel vildt fedt og det galt om at fordele vægten på ’flåden’ så man ikke spildte drikkevarerne. Her svømmede så små ænder rundt, der var kæmpestort vandfald, som overdøvede bilerne og andre folks snakken osv. Vi tog os en cola for at prøve selve oplevelsen af at have siddet der i en fantastisk natur midt på en flod og i eftermiddagssol, og det skal bestemt prøves igen. Utrolig fed måde man kan hænge lidt ud på og bare slappe af.
Senere så vi så også selve Dimçay grotten, som er en drypstenshule, som er 360 meter lang og en gennemsnits højde på 232 meter. Ved ikke om det er mig som efterhånden har set mange drypstenshuler eller hvad, men for mig var den ikke noget særligt i forhold til hvad jeg har set før i mit liv.

Louise og jeg på en af tømmerflåderne på Dimçay floden :

Seks år siden jeg blev konfirmeret

I dag er første arbejdsdag og første dag i de nye uniformer. De er SÅ fine og noget mere proffesionelt end de uniformer vi havde på Tenerife. Pga hele My Travel koncernen er ved at skifte logo til "Service blomsten", og at det nye koncept "Sun Garden" er startet op for denne her sommer, så er alle logoer skiftet ud, nye uniformer, nye posters osv osv.

Det her er logoet for Sun Garden konceptet :



Var på mit hotel i morges (Sun Park Garden. Se link ude til højre), og så kollegaernes svenske velkomstmøde og observerede mens jeg skrev en masse ting ned. Det er de første gæster som ankom i går aftes, som er de første på hotellet her for sommersæsonen og det er fint at det hele starter langsomt op, så man ikke pludselig har 200 gæster eller mere til at starte med.
Her klokken 16:00 har vi en aktivitet og efterfølgende service på hotellet, hvis der er nogen som har brug for hjælp, råd, booke en billet osv. Og sidst men ikke mindst har vi MINIDISCO for børnene i aften, så det bliver morsomt. I sær fordi der kun er fem børn på hotellet. Vi håber da de har lyst til at komme og vil være med.
I går gjorde vi hele "open House" lokalet klart og fik sat alle tingene på plads. Vi ordnede et hyggehjørne hvor børn og forældre kan se på film, en afdeling hvor der er mulighed for at tegne osv osv.

Det er koldt og overskyet i dag, så måske ikke den bedste start for de nyankomne gæster. Håber det bliver bedre, for hvis vejret er godt, så er gæsterne tilfredse, og så har vi færre utilfredse gæster osv osv.
Har fået skema for næste uge, og det viser sig at jeg har fri i morgen, så vi er nogle stykker som har aftalt at opleve bylivet "by nihgt" i aften her i Alanya.
Det er også i aften/nat min sambo kommer. Det er en norsk pige, så nu må vi se hvem hun er osv. Spændende!!

Efter 6 dage i Tyrkiet

Vi guider kommer let i snak med tyrkerne/befolkningen, i det vi har mange restauranter, som er samarbejdspartnere og så har vi også kontakt med buschaufførerne, da vi trods alt skal sidde to timer i bus fra lufthavnen og til Alanya og omvendt. Dem skal vi kunne fortælle hvilken vej de skal køre, pga mange af dem aner ikke hvor vores hoteller ligger, så jeg har allerede lært mig de overordnede ord så som ”stop, kør, højre, venstre, lige ud” m.m. Så har vi så også vores lokalguider, som desuden taler skandinavisk også. De er helt utrolige dygtige og det er fantastisk at være med på turene, her i intro ugen, for det er meget mere troværdigt og "autentisk", når det er en tyrker selv, som står og fortæller om kulturen, religionen, landet, styret osv osv, frem for en skandinaver. FEDT!

Tyrkisk the, som drikkes utroligt meget. Hvis man vil bestille kaffe her i landet, så får man Nescafé hver gang. Der findes åbenbart ikke almindelig kaffe :



Har lært mig så mange forskellige ting allerede og på bare en uge har der været så mange oplevelser, så jeg ikke engang selv kan fatte at jeg ikke allerede har været her en måned. Fantastiske bjerge, som er hel lysegrønne pga foråret også er i gang i Tyrkiet. Geder som går i vejkanten og spiser græs. Tyrkiske kvinder, som bærer på deres børn på ryggen i et tørklæde. Hjemløse hunde OG hundehvalpe, som er utrolig undertrykte og bare noget af det kæreste man længe har set. Mænd med store araberbukser som kører små slidte vogne med mælkekander. Børn som leger og spiller bold mellem skrot og sten. Gamle mænd som sidder på gadernes fortove og spiller backgammon og drikker te mens andre sidder på bænke med små tophuer på og triller perlerne fra en krans mellem fingrene. Alle disse ting plus mange flere har været med til at give mig et foreløbigt indblik i hvordan tyrkernes dagligdag er.
Har også lært mig en del tyrkisk (hvilket ”jo” var en af mine mål), selvom min Area Maneger og Service Chef har klart og tydeligt givet udtryk for, at det behøvede jeg altså ikke, for det er ikke obligatorisk at kunne tyrkisk.

Billedet er af en af de hjemløse hunde jeg desværre har forelsket mig i :




Ja og endnu en af dem :




Jeg har travlt med at lære en masse om Alanya, om hele det her Sun Garden koncept plus lige at lære kollegaerne at kende osv. I dag har vi været i Side, som er en by som ligger en times kørsel her fra Alanya, og så har alle guider og service chefer fået opdateringer om Økonomi, lufthavn, reklamationer, service, bookningslister, uspecificerede gæster, klage håndtering osv osv. Godt at få det hele een gang til på nyt, selvom det var mange informationer på een gang og jeg blev helt træt i længden.

Har ikke fået pakket mine kufferter helt ud endnu, så jeg har lidt at se til ind i mellem alt det andet, og man vil gerne få ordnet lejligheden, så den bliver lidt personlig og så man føler sig hjemme. Jeg skal jo trods alt være her mere end lige et par uger ;)


PAMUKKALE :

I går var vi på en heldags tur til Pamukkale. Og når jeg siger heldags, så mener jeg heldags. Det var nemlig en tur på hele 19 timer. Anstrengende og hårdt at sidde ned i så mange timer i en bus. Selve udflugten var fantastisk og Pamukkale er en af Tyrkiets mest besøgte turistatraktioner, med naturens egne skabninger af blandt andet kalk vandfald og hele bjerget er vidt af kalk og har dannet sig ”bassiner” med vand som er mellem 35 og 50 graders varmt. Kan slet ikke beskrives, men selve ordet pamukkale betyder ”Bomuldsslot”, og det fortæller måske lidt om hvordan landskabet ser ud.
Pamukkale terraselandskabet er flere hundrede meter højt og er skabt af de varme graders varme vand, som har strømmet ud over klipperne i tusinder af år.



I Pamukkale ligger blandt andet den gamle romerske by Hierapolis som blev ødelagt flere gange pga voldsomme jordskælv, og i 1300 tallet opgav man til sidst at genopbygge byen igen. Meget fantastisk historie som ligger bag og her finder man også ”Kleopatras pool”, som nu også er en stor turistattraktion. Man får lov til at bade i varmekilder, som siges er helsebringende vand og at hvis man bader i vandet bliver mand ti år yngre. Vandet er fyldt med kulsyre og helt umuligt at have øjnene åbne under vandet. Og hele ens krop var bare fyldt med små bobler når man badede. I vandet ligger blandt andet store rester af søjler fra den romerske by og vandet er ca. 35 graders varmt året rundt. Helt speciel oplevelse at bade i den varmekilde.



- Se de forskellige links som er opdaterede ude til højre på siden. Der findes blandt andet fotos af Pamukkale.

BRYLLUP :

Endnu en fantastisk oplevelse var tyrkisk bryllup, som vi guider også lige var inviteret med til. Utrolig oplevelse med en restaurant på flere etager og indendørs og udendørs, som var inviterede. Rigtig festligt med alt for meget mad. Det var manegeren fra Restaurant marina, som skulle gifte sig, og da det er en samarbejdspartner, så var My travels personale også inviterede.



Gæsterne ankom ca. kl 20:00 og brudeparret en hel time efter og så dansede de tyrkisk brudevals, der var lys, alle former for tyrkiske sange og rytmer og ret facsinerende at se hvordan tyrkerne dansede folkedans og hvordan de fjerede festlighederne. Det var lidt ligesom i Spanien, hvor man inviterer alle noboerne, og naboernes venner og fætrenes koners mødres søstre osv. Ja. Vi var i hvert fald ret mange til det bryllup.


"LILLE TURKIA"

En af vores udflugter som vi har. Man kører i bus i bare 50 min fra Alanya og det føles som om man har bevæget sig 50 år tilbage i tiden. (Eller mere). Det er en tur hvor man kommer helt ud på landet og ser det antikke og fattige Tyrkiet, man får lov til at se en måske og lærer en masse om religionen Islam. Man spiser frokost i en skov ved en tyrkisk familie ved en bæk og ser tyrkiske skolebørn lege i skolegård, og får lov til at hilse på og se klasselokalerne osv. Det var en kæmpe oplevelse for mig, da man slet ikek kan forestille sig hvordan resten af landet måske i virkeligheden er i forhoold til turistområderne. Utroligt fattigt og det var en rørende og overraskende oplevelse for mig, og jeg synes det burde være en lov at ALLE skulle tage på den tur, for at se det tyrkiske liv på landet osv.
Hjemløse katte løb rundt og samlede rester fra det vi tabte og smed til dem fra vores frokost, og på vejen så vi en mand som lige var ude at ride sig en tur på sit lille æsel og "lufte" sin kamel. Helt surrealistisk og sikkert helt normalt for befolkningen her.

Her er en af de mænd som "lufter" sin kamel.. ha ha :




Mig og nogle af pigerne fra skolen, som har den typiske blå uniform på :

Praktisk info!!

Jeg har fået mig et tyrkisk mobil nr, så hvis det var tilfældet at nogen vil i kontakt med mig eller kunne tænke sig at ringe, så er nummeret her:

+90 539 579 31 74

Ellers vil jeg påminde jer om, at min mailadresse stadig eksisterer, og det kunne være sjovt for mig at vide, hvor mange der ren faktisk læser min blog, så please send mig en lille mail. Desuden er kunne et andet argument være, at der har været fejl på min mail, så halvdelen af folks adresser i min adrssebog er blevet slettede, så under alle omstændigheder, SKRIV TIL MIG, så jeg har DIN adresse.

amanda_rico@hotmail.com

TAK!!

ANKOMMET TIL TYRKIET

Så har jeg sat mine fødder på tyrkisk jord og ankom til Antalya lørdag d. 14. April 07.
Var overrasket over flyturen, da jeg syntes det gik hurtigt i forhold til flyveturen hjem fra Tenerife.
Jeg mødte min service chef og også et kendt ansigt. Mødte Lena, hendes som var ansvarlig for reklamationerne på Tenerife. Hun skal lave det samme her i Tyrkiet for sommerperioden, så det var sjovt at se et kendt ansigt, da jeg kom ud af lufthavnen.

FRA ANTALYA TIL ALANYA:
På køreturen fra Antalya til Alanya så jeg et meget fattigt samfund, forfaldende og halvfærdige huse, en del efterladt affald rundt omkring, tyrkere som kørte rundt på knallerter ind i mellem bilerne på hovedvejen, og landmænd på traktorer med deres familier, som var på markerne og samlede appelsiner osv. Små iagttagelser og små ting, som jeg ikke har set på samme måde før, var med til at give mig et indtryk af Tyrkiet.

Min service chef og jeg kørte sammen i bil til Alanya, som ligger ca 130 km væk fra Antalya lufthavn, så det var ca to timer i bil.
Blev vist min lejlighed i Alanya by og hilste på nogle af de andre som var på kontoret. Det er sådan at vores lejligheder er ovenover vores kontor, så der er ikke ligefrem langt når man skal have kontor arbejde med mere.

INDTRYK OG TANKER:
Meget underligt og alt for surrealistisk at være her og mange indtryk. Lidt frustreret og igen en følelse af at føle sig lidt alene i den store verden, ligesom da jeg ankom på Tenerife.
Har været meget skeptisk overfor mange ting allerede, og samtidigt utrolig positiv overrasket over befolkningen, restauranterne, servicen, landskabet, kulturen og meget andet.
Det bliver spændende at prøve at få udviklet sig på andre områder i et andet land end lige Spanien, og i et land hvor 98,8% af befolkningen er muslimer og i et land hvor man ankommer og kan hverken sige ”Hej” eller ”Tak”.
Det var svært lige da jeg kom og følte mig lidt panisk, da jeg gerne vil sige tak for hjælpen til forskellige folk, eller da vi for eksempel var ude at spise den første aften kunne jeg heller ikke sige ”God aften”, selvom jeg gerne ville. Lidt frustrerende.
Derfor satte jeg mig et mål den første aften, da jeg var ude at spise, at jeg ville lære mig fem nye ord for hver dag under hele sæsonen. Og må sige indtil nu er det gået ret godt. Har blandt andet også et mål med at blive endnu bedre til svensk, og da jeg er den eneste danske guide i hele Tyrkiet for My Travel Nothern Europe i øjeblikket, så tror jeg det kommer helt af sig selv. På mit hotel, der kommer de første gæster allerede på søndag, men de danske gæster kommer først i Maj måned, så den første lille månedstid er det bare svenske og norske gæster jeg skal have med at gøre. Fedt ;)

Det er sådan, at fordi det stadig er lavsæson, så modtager vi ca 350 gæster om ugen i denne tid, og når det er højsæson, så modtager vi 5000 gæster om ugen. Alligevel ret stor forskel. I selve Alanya by bor der lidt over de 100.000 indbyggere og på grund af så meget turisme og så mange turister, så er der over 300.000 mennesker i Alanya i løbet af sommermånederne. HEL VILDT!!!

LEJLIGHEDEN:
Min lejlighed er mindre end i den jeg havde i Puerto de la Cruz. Til gengæld har jeg har større værelse med egen udgang til stor balkon hvor der er eftermiddags sol OG dobbeltseng. (Man har vel lidt fordele nu hvor det er anden sæson og når man ankommer som den første på en destination.... ha ha). Jeg bor alene lige nu, og aner ikke hvornår min sambo kommer.
Der ud over så er det et åben køkken og stue som er slået sammen og to kogepladerne der blot stilles på bordet og ind i en kontakt. Tyrkisk hanlavet gulvtæppe i entréen og så et badeværelse til deling.
Alt i alt en ok lejlighed, som garanteret har været gamle ferieboliger, som blot er lavet om til guideboliger. Der er næsten ingen møbler eller køkkensager, så måske jeg skal en tur i byen på jagt efter nogle forskellige ting.

FØRSTE DAG:


Billedet: Det røde tårn. Alanyaklippen i baggrunden og en af de mange minareter.


Sol og selvfølgelig var der endnu flere indtryk og ting at forholde sig til, end dagen før. Vi så et velkomstmøde på det som kaldes Palm Beach, og direkte med på en af vores udflugter ”Citytur”, som er i Alanyaby. Udflugten er baseret på en masse info om selve byen, shopping, historisk information og adgang til ”Det røde tårn”, som er 33 meter højt og blev bygget i år 1226 af en Sultan. Det blev brugt primært som forsvar for byens skibsværft. Tårnet er lidt specielt pga det har otte kanter, og så var der bare en hel fantastisk udsigt udover den østlige strand og havnen af Alanya.


Det var en lokalguide, Rahmi, som kørte udflugten og han taler flydende svensk. Vi var bland andet inde i en tæppeforretning, hvor vi hørte ”tæppets historie”. Hvad tæpperne først blev brugt til af normaderne, og hvordan man har udnyttet og brugt tæpperne til forskellige ting gennem tiden. Utroligt spændende og så fik vi iskold æblete mens vi lyttede, følte på ægte håndlavede silketæpper og fik lov til at se typiske tyrkiske kvinder sidde og væve tæpperne osv. Vild fedt.

Alanyas kyststrækning og strand bliver splittet i to pga Alanayklippen. På den vestlige side er Kleopatrastranden, som er den populæreste blandt turisterne, og på den østlige del er Øst-stranden. På selve Alanyaklippen er der en kæmpestor borgmur og resterne af en gammel borg og hele dette område er desuden det populæreste sted af bosætte sig som tyrker og som turist, da man er i centrum til alting.
Oppe fra klippen kan man ud over at se hele Alanya, de utrolige flotte bjerge, turkist middelhav, så får man øje på en utrolig kontrast,. Nemlig minareterne, som er rundt om i hele Tyrkiet. Muslimerne beder fem gange om dagen og hver gang der er bønneudråb, så slukkes der for musik på barer, restauranter osv. Al respekt for den muslimske tro. Ret imponerende og fascinerende at gå på gaden, sidde på en restaurant eller en køretur i bil, og så hører man pludselig at der bliver kaldt til bønneudråb.


Det var en fed start på intro ugen og en god idé at se ”Citytur” som det første, da vi lærte os hurtigt nogle gader og bygninger i Alanya.

HJEMME IGEN FRA TENERIFE OG PUERTO DE LA CRUZ EFTER 3 MÅNEDER OG 22 DAGE

Så er jeg retur i Danmark efter et langt ophold i Puerto de la Cruz på Tenerife. Har været i Danmark i ca et døgn og det er underligt at være hjemme. På den ene side føles det som om det blot har været et par uger, og samtidigt har jeg en følelse af, at det er et år.
Når jeg ser ud i landskabet mangler der ligesom nogle bjerge i landskabet og pludselig at se cykelstier og cyklister igen er også underligt.

Jeg havde en dejlig afslutning på Tenerife inden jeg tog hjem. Mor og Annie (en fælles ven/bekendt) kom d. 27. marts på besøg og de var med til min sidste Teideudflugt og vi havde en god tid sammen og de hjalp blandt andet med at få pakket mit værelse ned osv. Stor stor hjælp i forhold til at pakningen var hel uoverskuelig for mig, da jeg havde så mange ting.

På min sidste tur til Teide havde jeg ti børn med i bussen, så der var en del opkastning undervejs og buschaufføren gik fallit for plastikposer.
Kabelbanen var lukket, så det var enormt skuffende for mange af os, så jeg tog alle gæsterne med hen til et "besøgs-center", hvor man kunne se en video om, hvordan de canariske øer er blevet til, og en film som handlede hovedsageligt om Teide. Det krævede et overblik at få fortalt alle gæsterne fra sin bus, at vi mødtes før tid, og at tage en spontan beslutning om en plan B. Folk hyggede sig og det lod til at det var en god idé med filmen.

Den sidste uge gik jeg rundt og talte ned (ubevidst) på dage, sidste restaurantbesøg, sidste gang jeg så Teide for denne omgang, sidste gang af alting og ren psykisk var det hårdt, da jeg virkelig har været glad for at være på Tenerife. Jeg ved at jeg altid kan vende tilbage, men det har været et ubeskriveligt fedt ophold med mange udfordringer, oplevelser, minder og ikke mindst mange kontakter og "venner".
Jeg tror ikke det helt er gået op for mig, at jeg ren faktisk er færdig som guide på Tenerife, og at det er slut. Det går nok først rigtigt op for mig, når jeg er på vej i flyveren til Alanya om små ti dage. Her skal jeg så begynde på min anden sæsson og arbejde som Sun Garden guide fremfor byguide. Da det er et nyt koncept, er det svært at vide hvad det egentligt indebære, så det bliver spændende at være med til at gøre Sun Garden til en sucess.

Mor og Annie var ellers rigtige umulige turister og det var tydeligt, at de ikke var vant til charterferier, hvor ting er bestemt og gjort for een, da de kom for sent til bussen under Teideturen, min kollega måtte komme og hente dem da de skulle hjem med bussen til lufthavnen og så stillede de typiske turistspørgsmål osv. ha ha..

En af dagene hvor jeg skulle arbejde en del var Mor og Annie i Loro Parque (dyreparken), og jeg fik spist middag med kollegaerne på restaurant "Mil Sabores" for at tage afsked. Det var hyggeligt min allersidste aften i PUE og aftenen afsluttede på Color Café med en drink sammen med kollegaen Anezka.
Det hele var lidt melankolsk og trist, da jeg på ingen måde havde lyst til at tage der fra, da Tenerife er som mit tredje hjem nu, og samtidigt var det en fed fornemmelse, at jeg ikke skulle rende rundt og have service på de forskellige hoteller og løse luksusproblemer for mennesker der er over 60 år gamle. ;)

Kom hjem d. 4.4.07 om natten, da flyet var forsinket. Jeg havde fået flybillet hjem med Sterling, og det var først da jeg stod i køen i Reina Sofia lufthavn jeg pludselig blev bleg, da jeg kom i tanke om at med Sterling må man maks have 15 kg med sig. Da jeg kom frem til incheckningsdiskene spurgte de mig hvor mange der rejste sammen, da de så mine fire kufferter og to håndbagager og efter lidt snak om mit guidejob og at jeg nu skulle videre til Tyrkiet osv, så fik jeg alt min bagage med mig (over 50 kg), for ingen penge. Ret godt gået.
Alt i alt sjovt at være hjemme og dejligt at skulle se familien her til påsken inden jeg drager videre. Har planer om at se nogle veninder mens jeg er hjemme og mest af alt har jeg planer om at tage omsorg for mig selv, så jeg mærker at jeg har været hjemme og følt jeg har fået gjort de ting, som jeg gerne ville.