Amandas blog

En blog hvor jeg vil dele mine erfaringer, overvejelser og oplevelser med andre i min periode fra sommeren 2006 og frem.

Monday, April 30, 2007

Skøn fridag

I dag har jeg haft min anden fridag. Jeg vågnede desværre tidligt pga. megafonerne som er udenfor mit vindue, og som råber op med en masse. Det er ikke bønneudråbene, men generelle informationer om Alanya og "reklamer" mht. der snart skal være valg i Tyrkiet.
Jeg og Emma (fra guideskolen), som også havde fri i dag, gik ud og fik morgenmad og så lidt på butikker og daskede hen ad gaderne og så på forskellige butikker og det var rigtig skønt og afslappende. Vi var godt trætte, da vi havde været til fødselsdag og partnermiddag i går aftes. Det var Erkans fødselsdag, som er en af de tyrkiske ”agenter”, som vi samarbejder med. Jeg havde lavet et lille kort til ham i anledningen af hans fødselsdag. Jeg havde nemlig ”Open House” tidligere på dagen, og der var ingen mennesker, så der benyttede jeg lejligheden.
Samme eftermiddag haglede det hel vildt og der kom en kæmpe byge ind over Alanya og rigtig ”uhyggeligt” tordenvejr. Tror faktisk aldrig jeg har set så voldsomt et regnvejr som kom og forsvandt så hurtigt. Hel vild oplevelse og utroligt at se personalet på hotellet. De farede rundt og samlede borde og stole sammen osv. Ret vildt.
det havde ellers været fint vejr med sol om formiddagen hvor personalet på hotellet havde forsøgt at smide mig i poolen med uniformen på, men jeg slap fra dem. Det gjorde Louise tilgengæld ikke, så hun røg i poolen med alt tøj på og jeg hjalp endda personalet med at tage hendes mavetaske af, hvor penge og mobil telefonen lå. Børnene syntes det var virkelig skægt.

Partnermiddag vil for resten sige, at restauranten giver middag til os MyTravel personale, for at vi bedre kan anbefale restauranten til vores gæster. Vi var vel alt i alt 30 personer og der sad vi så i en hel restaurant for os selv næsten. Det var utroligt hyggeligt og nogle få fra Side var også kommet til Alanya.
Det endte med endnu en bytur med masser af folk og god stemning og dejligt samvær.

I aften har vi så igen partnermiddag på en anden restaurant og i dag kommer ALLE guider og lokalguider fra Side også, så i dag bliver endnu flere end i går. Det er ”åbenbart” ret typisk at restauranter byder på mad sådan i starten af sæsonen til guiderne.

Den anden dag havde vi Mini Disco på hotellet, og da der ingen børn som ville være med, så vi råbte i mikrofonen at der var Mini Disco, så folk på hotelværelserne kunne høre, at der skulle ske noget.
Da der ingen børn kom, så var vi tre guider på scenen og 10 af medarbejderne fra hotellet, som dansede i hvert fald seks danse og da vi (guider) ikek gad mere, så blev personalet ved. Helt vildt morsomt.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home