ANKOMMET TIL TYRKIET

Så har jeg sat mine fødder på tyrkisk jord og ankom til Antalya lørdag d. 14. April 07.
Var overrasket over flyturen, da jeg syntes det gik hurtigt i forhold til flyveturen hjem fra Tenerife.
Jeg mødte min service chef og også et kendt ansigt. Mødte Lena, hendes som var ansvarlig for reklamationerne på Tenerife. Hun skal lave det samme her i Tyrkiet for sommerperioden, så det var sjovt at se et kendt ansigt, da jeg kom ud af lufthavnen.

FRA ANTALYA TIL ALANYA:
På køreturen fra Antalya til Alanya så jeg et meget fattigt samfund, forfaldende og halvfærdige huse, en del efterladt affald rundt omkring, tyrkere som kørte rundt på knallerter ind i mellem bilerne på hovedvejen, og landmænd på traktorer med deres familier, som var på markerne og samlede appelsiner osv. Små iagttagelser og små ting, som jeg ikke har set på samme måde før, var med til at give mig et indtryk af Tyrkiet.

Min service chef og jeg kørte sammen i bil til Alanya, som ligger ca 130 km væk fra Antalya lufthavn, så det var ca to timer i bil.
Blev vist min lejlighed i Alanya by og hilste på nogle af de andre som var på kontoret. Det er sådan at vores lejligheder er ovenover vores kontor, så der er ikke ligefrem langt når man skal have kontor arbejde med mere.

INDTRYK OG TANKER:
Meget underligt og alt for surrealistisk at være her og mange indtryk. Lidt frustreret og igen en følelse af at føle sig lidt alene i den store verden, ligesom da jeg ankom på Tenerife.
Har været meget skeptisk overfor mange ting allerede, og samtidigt utrolig positiv overrasket over befolkningen, restauranterne, servicen, landskabet, kulturen og meget andet.
Det bliver spændende at prøve at få udviklet sig på andre områder i et andet land end lige Spanien, og i et land hvor 98,8% af befolkningen er muslimer og i et land hvor man ankommer og kan hverken sige ”Hej” eller ”Tak”.
Det var svært lige da jeg kom og følte mig lidt panisk, da jeg gerne vil sige tak for hjælpen til forskellige folk, eller da vi for eksempel var ude at spise den første aften kunne jeg heller ikke sige ”God aften”, selvom jeg gerne ville. Lidt frustrerende.
Derfor satte jeg mig et mål den første aften, da jeg var ude at spise, at jeg ville lære mig fem nye ord for hver dag under hele sæsonen. Og må sige indtil nu er det gået ret godt. Har blandt andet også et mål med at blive endnu bedre til svensk, og da jeg er den eneste danske guide i hele Tyrkiet for My Travel Nothern Europe i øjeblikket, så tror jeg det kommer helt af sig selv. På mit hotel, der kommer de første gæster allerede på søndag, men de danske gæster kommer først i Maj måned, så den første lille månedstid er det bare svenske og norske gæster jeg skal have med at gøre. Fedt ;)

Det er sådan, at fordi det stadig er lavsæson, så modtager vi ca 350 gæster om ugen i denne tid, og når det er højsæson, så modtager vi 5000 gæster om ugen. Alligevel ret stor forskel. I selve Alanya by bor der lidt over de 100.000 indbyggere og på grund af så meget turisme og så mange turister, så er der over 300.000 mennesker i Alanya i løbet af sommermånederne. HEL VILDT!!!

LEJLIGHEDEN:
Min lejlighed er mindre end i den jeg havde i Puerto de la Cruz. Til gengæld har jeg har større værelse med egen udgang til stor balkon hvor der er eftermiddags sol OG dobbeltseng. (Man har vel lidt fordele nu hvor det er anden sæson og når man ankommer som den første på en destination.... ha ha). Jeg bor alene lige nu, og aner ikke hvornår min sambo kommer.
Der ud over så er det et åben køkken og stue som er slået sammen og to kogepladerne der blot stilles på bordet og ind i en kontakt. Tyrkisk hanlavet gulvtæppe i entréen og så et badeværelse til deling.
Alt i alt en ok lejlighed, som garanteret har været gamle ferieboliger, som blot er lavet om til guideboliger. Der er næsten ingen møbler eller køkkensager, så måske jeg skal en tur i byen på jagt efter nogle forskellige ting.

FØRSTE DAG:


Billedet: Det røde tårn. Alanyaklippen i baggrunden og en af de mange minareter.


Sol og selvfølgelig var der endnu flere indtryk og ting at forholde sig til, end dagen før. Vi så et velkomstmøde på det som kaldes Palm Beach, og direkte med på en af vores udflugter ”Citytur”, som er i Alanyaby. Udflugten er baseret på en masse info om selve byen, shopping, historisk information og adgang til ”Det røde tårn”, som er 33 meter højt og blev bygget i år 1226 af en Sultan. Det blev brugt primært som forsvar for byens skibsværft. Tårnet er lidt specielt pga det har otte kanter, og så var der bare en hel fantastisk udsigt udover den østlige strand og havnen af Alanya.


Det var en lokalguide, Rahmi, som kørte udflugten og han taler flydende svensk. Vi var bland andet inde i en tæppeforretning, hvor vi hørte ”tæppets historie”. Hvad tæpperne først blev brugt til af normaderne, og hvordan man har udnyttet og brugt tæpperne til forskellige ting gennem tiden. Utroligt spændende og så fik vi iskold æblete mens vi lyttede, følte på ægte håndlavede silketæpper og fik lov til at se typiske tyrkiske kvinder sidde og væve tæpperne osv. Vild fedt.

Alanyas kyststrækning og strand bliver splittet i to pga Alanayklippen. På den vestlige side er Kleopatrastranden, som er den populæreste blandt turisterne, og på den østlige del er Øst-stranden. På selve Alanyaklippen er der en kæmpestor borgmur og resterne af en gammel borg og hele dette område er desuden det populæreste sted af bosætte sig som tyrker og som turist, da man er i centrum til alting.
Oppe fra klippen kan man ud over at se hele Alanya, de utrolige flotte bjerge, turkist middelhav, så får man øje på en utrolig kontrast,. Nemlig minareterne, som er rundt om i hele Tyrkiet. Muslimerne beder fem gange om dagen og hver gang der er bønneudråb, så slukkes der for musik på barer, restauranter osv. Al respekt for den muslimske tro. Ret imponerende og fascinerende at gå på gaden, sidde på en restaurant eller en køretur i bil, og så hører man pludselig at der bliver kaldt til bønneudråb.


Det var en fed start på intro ugen og en god idé at se ”Citytur” som det første, da vi lærte os hurtigt nogle gader og bygninger i Alanya.