EL BARATO & TERESA :

MARKED & TERESA :

Marked i Arroyo de la Miel. Titi, som egentlig hedder Alegria Margarita, hentede mig og i bilen var også hendes genbo Clara. Vi spiste morgenmad sammen og fik set markedet, og når jeg siger set, så mener jeg vikrelig set.
Der var ikke en gade af markedet vi ikke fik set, på trods af at hver sjette bod har de samme ting, så vi hver stand/bod og hver en gade af markedet, og da vi nærmede os bilen for anden gang sagde jeg, ”Nåh, så skal vi vel også se at komme hen til bilen?”.
Jeg fik bare blikket, og så sagde de næsten i kor, ”Nej, der er der masser af markedet vi
slet ikke har set endnu. Vi mangler flere gader endnu”. Man skulle tro det var første gang de var på barato/marked, med alt det de skulle se og købe.

Vi havde en masse gode timer sammen og da vi returnerede til landsbyen, satte jeg mig på El Parador, byens Pizzaria/restaurant, og der sad jeg godt med en bog, en dansk vand, og observerede alt og alle som kom forbi. Ved nabobordet sad en anden bekendt dansk kvinde, som min familie og jeg har haft en masse sjov med. Jeg blev sulten og fik så den længe ventede pizza fra Parador. Og det smagte himmelsk som altid, og jeg nød hver en bid.
Mens jeg sad der, blev der nærmest familiesammentræf, da min kusine kom med sin søn, og en anden fætters kone kom med sin søn, og pludselig kom en tredje fætter på løbehjul, og så sad vi der og okkuperede en del borde.

Pludselig - midt i gadebilledet så jeg Teresa, min spanske veninde, og da hun ikke havde set mig, ville jeg lave sjov med hende. Jeg var dog ikke hurtig nok, for da hun pludselig fik øje på mig, kom hun løbende, som et lille barn og omfavnede mig der i restauranten og hoppede, og vi var begge så glade for at se hinanden. Det var Teresa, jeg var taget til Jerez de la Frontera, Cádiz og Sevilla med i September måned.

Vi aftalte at mødes om aftenen i byen og pludselig gik tiden bare, og det endte med vi gik hjem til hende og spillede musik, en fælles interesse. Vi spillede på keyboard, sang, lavede sjov, og lærte hinanden en masse på keyboardet og det var fedt. Og jo mere vi spillede, jo hyggeligere var det, og jo mere fandt jeg bare ud af hvor meget jeg havde savnet at spille musik. Eftermiddagen gik alt for hurtigt, og efterfølgende mødtes vi lidt sent og fik en øl på en af byens få ”gå-ud-steder”.