PUEBLOEN

LANDSBYLIVET :

Min fars liv er nærmest gået i stå. Ikke kun min fars, men hele min familie og hele landsbybefolkningens liv er gået i stå. Det er altid de samme mennesker man ser, de samme gader, de samme restauranter og barer, de samme torve, de samme transportmidler og de samme ting, der tales om.

På den ene side er det jo det, som er fantastisk ved min landsby og dét, som er med
til, at man længes efter at komme tilbage, for man ved på forhånd hvad man skal besøge og hvad man forventer at se og opleve, inden man kommer. På den anden side synes jeg det er forfærdeligt at størstedelen af byens befolkning gør det samme hver eneste dag, for hvert år og at børnene træder i deres forældres fodspor. Det er usædvanligt at man hører om nogen der har fået en højere uddannelse, eller om en, som er flyttet hjemmefra i starten af tyverne, eller at nogen er rejst ud for at se verden ellerhar købt sig en bestemt ting til et bestemt formål, ud over de almindelige goder som TV, DVD, Foto eller lign.
Hver dag er en rutine for dem og der er ingen variation i deres hverdag. Størstedelen har heller ikke har nogen deciderede interesser at gå op i, så istedet går man altså op i at snakke om hinanden og om naboens kones kusine, som man så forleden, eller hvem der nu har fået børn eller venter sig, eller hvem man har set køre forbi.

Kvindernes typiske rolle er indkøb, sladder, madlavning, rengøring, sladder, at opvarte børn og mænd. Drikke en kop kaffe med naboen eller veninden og få lidt mere sladder, og madlavning igen om aftenen.
Og det så ser ud, som om, at man har meget travlt eller masser at lave, når de så er rigtigt gode til at besøge hinanden ofte og ryge en masse cigaretter og få udvekslet hvad de har tænkt sig at lave til frokost til familien den dag med hinanden.
Det er set fra min side i meget firkantede træk).

Ikke nok med at det er spansk kultur, men det er samtidigt et landsbysamfund, som er et par generationer bagud pga. Francotiden og borgerkrigen samt de stramme regler fra Paven, og det ses tydeligt, feks ved, at det først er nu, folk begynder at have kendskab nok til elektronik, iPods, mobiltelefoner, computere, Internet, m.m. og lærer informationssamfundet at kende. Hele udviklingen sker så hurtigt i byen, også bebyggelsesmæssigt, at folk ikke kan nå at følge med, og der er kommet mange nye tilflyttere til, fra andre dele af Spanien, ligesom der bliver flere og flere danskere, englændere og sydamerikanere der flytter til kommunen.

Det, som for tyve år siden blev kaldt for Benalmádena Pueblo, og havde omkring
et par tusinde indbyggere, er nu på tyve år smeltet sammen med nabobyen
Arroyo de la Miel, og det hele hedder nu bare Benalmádena og har nu et indbyggertal på 52.000 Der er store kampagner og reklamer i øjeblikket fra regeringen og byens borgmester med, det ”nye” Benalmádena, som er bedre og større og med plads til alle osv osv.
Om sommeren er indbyggertallet på over 200.000 i Benalmádena, hvilket kan få MIG til at
blive helt panisk, ærgerlig og skræmt på een gang. Helt utroligt hvad der er hændt Puebloen.