Amandas blog

En blog hvor jeg vil dele mine erfaringer, overvejelser og oplevelser med andre i min periode fra sommeren 2006 og frem.

Thursday, April 19, 2007

Efter 6 dage i Tyrkiet

Vi guider kommer let i snak med tyrkerne/befolkningen, i det vi har mange restauranter, som er samarbejdspartnere og så har vi også kontakt med buschaufførerne, da vi trods alt skal sidde to timer i bus fra lufthavnen og til Alanya og omvendt. Dem skal vi kunne fortælle hvilken vej de skal køre, pga mange af dem aner ikke hvor vores hoteller ligger, så jeg har allerede lært mig de overordnede ord så som ”stop, kør, højre, venstre, lige ud” m.m. Så har vi så også vores lokalguider, som desuden taler skandinavisk også. De er helt utrolige dygtige og det er fantastisk at være med på turene, her i intro ugen, for det er meget mere troværdigt og "autentisk", når det er en tyrker selv, som står og fortæller om kulturen, religionen, landet, styret osv osv, frem for en skandinaver. FEDT!

Tyrkisk the, som drikkes utroligt meget. Hvis man vil bestille kaffe her i landet, så får man Nescafé hver gang. Der findes åbenbart ikke almindelig kaffe :



Har lært mig så mange forskellige ting allerede og på bare en uge har der været så mange oplevelser, så jeg ikke engang selv kan fatte at jeg ikke allerede har været her en måned. Fantastiske bjerge, som er hel lysegrønne pga foråret også er i gang i Tyrkiet. Geder som går i vejkanten og spiser græs. Tyrkiske kvinder, som bærer på deres børn på ryggen i et tørklæde. Hjemløse hunde OG hundehvalpe, som er utrolig undertrykte og bare noget af det kæreste man længe har set. Mænd med store araberbukser som kører små slidte vogne med mælkekander. Børn som leger og spiller bold mellem skrot og sten. Gamle mænd som sidder på gadernes fortove og spiller backgammon og drikker te mens andre sidder på bænke med små tophuer på og triller perlerne fra en krans mellem fingrene. Alle disse ting plus mange flere har været med til at give mig et foreløbigt indblik i hvordan tyrkernes dagligdag er.
Har også lært mig en del tyrkisk (hvilket ”jo” var en af mine mål), selvom min Area Maneger og Service Chef har klart og tydeligt givet udtryk for, at det behøvede jeg altså ikke, for det er ikke obligatorisk at kunne tyrkisk.

Billedet er af en af de hjemløse hunde jeg desværre har forelsket mig i :




Ja og endnu en af dem :




Jeg har travlt med at lære en masse om Alanya, om hele det her Sun Garden koncept plus lige at lære kollegaerne at kende osv. I dag har vi været i Side, som er en by som ligger en times kørsel her fra Alanya, og så har alle guider og service chefer fået opdateringer om Økonomi, lufthavn, reklamationer, service, bookningslister, uspecificerede gæster, klage håndtering osv osv. Godt at få det hele een gang til på nyt, selvom det var mange informationer på een gang og jeg blev helt træt i længden.

Har ikke fået pakket mine kufferter helt ud endnu, så jeg har lidt at se til ind i mellem alt det andet, og man vil gerne få ordnet lejligheden, så den bliver lidt personlig og så man føler sig hjemme. Jeg skal jo trods alt være her mere end lige et par uger ;)


PAMUKKALE :

I går var vi på en heldags tur til Pamukkale. Og når jeg siger heldags, så mener jeg heldags. Det var nemlig en tur på hele 19 timer. Anstrengende og hårdt at sidde ned i så mange timer i en bus. Selve udflugten var fantastisk og Pamukkale er en af Tyrkiets mest besøgte turistatraktioner, med naturens egne skabninger af blandt andet kalk vandfald og hele bjerget er vidt af kalk og har dannet sig ”bassiner” med vand som er mellem 35 og 50 graders varmt. Kan slet ikke beskrives, men selve ordet pamukkale betyder ”Bomuldsslot”, og det fortæller måske lidt om hvordan landskabet ser ud.
Pamukkale terraselandskabet er flere hundrede meter højt og er skabt af de varme graders varme vand, som har strømmet ud over klipperne i tusinder af år.



I Pamukkale ligger blandt andet den gamle romerske by Hierapolis som blev ødelagt flere gange pga voldsomme jordskælv, og i 1300 tallet opgav man til sidst at genopbygge byen igen. Meget fantastisk historie som ligger bag og her finder man også ”Kleopatras pool”, som nu også er en stor turistattraktion. Man får lov til at bade i varmekilder, som siges er helsebringende vand og at hvis man bader i vandet bliver mand ti år yngre. Vandet er fyldt med kulsyre og helt umuligt at have øjnene åbne under vandet. Og hele ens krop var bare fyldt med små bobler når man badede. I vandet ligger blandt andet store rester af søjler fra den romerske by og vandet er ca. 35 graders varmt året rundt. Helt speciel oplevelse at bade i den varmekilde.



- Se de forskellige links som er opdaterede ude til højre på siden. Der findes blandt andet fotos af Pamukkale.

BRYLLUP :

Endnu en fantastisk oplevelse var tyrkisk bryllup, som vi guider også lige var inviteret med til. Utrolig oplevelse med en restaurant på flere etager og indendørs og udendørs, som var inviterede. Rigtig festligt med alt for meget mad. Det var manegeren fra Restaurant marina, som skulle gifte sig, og da det er en samarbejdspartner, så var My travels personale også inviterede.



Gæsterne ankom ca. kl 20:00 og brudeparret en hel time efter og så dansede de tyrkisk brudevals, der var lys, alle former for tyrkiske sange og rytmer og ret facsinerende at se hvordan tyrkerne dansede folkedans og hvordan de fjerede festlighederne. Det var lidt ligesom i Spanien, hvor man inviterer alle noboerne, og naboernes venner og fætrenes koners mødres søstre osv. Ja. Vi var i hvert fald ret mange til det bryllup.


"LILLE TURKIA"

En af vores udflugter som vi har. Man kører i bus i bare 50 min fra Alanya og det føles som om man har bevæget sig 50 år tilbage i tiden. (Eller mere). Det er en tur hvor man kommer helt ud på landet og ser det antikke og fattige Tyrkiet, man får lov til at se en måske og lærer en masse om religionen Islam. Man spiser frokost i en skov ved en tyrkisk familie ved en bæk og ser tyrkiske skolebørn lege i skolegård, og får lov til at hilse på og se klasselokalerne osv. Det var en kæmpe oplevelse for mig, da man slet ikek kan forestille sig hvordan resten af landet måske i virkeligheden er i forhoold til turistområderne. Utroligt fattigt og det var en rørende og overraskende oplevelse for mig, og jeg synes det burde være en lov at ALLE skulle tage på den tur, for at se det tyrkiske liv på landet osv.
Hjemløse katte løb rundt og samlede rester fra det vi tabte og smed til dem fra vores frokost, og på vejen så vi en mand som lige var ude at ride sig en tur på sit lille æsel og "lufte" sin kamel. Helt surrealistisk og sikkert helt normalt for befolkningen her.

Her er en af de mænd som "lufter" sin kamel.. ha ha :




Mig og nogle af pigerne fra skolen, som har den typiske blå uniform på :

0 Comments:

Post a Comment

<< Home