Tirsdag - 14 timers job

I tirsdags var der en kollega som ramlede på cyklen, så hun var på sygehuset og skulle hvile sig. Hvilket betød at hun havde "sende-busser" om natten. Det betyder man skal køre med buschaufføren ud til forskellige hoteller og hente gæster, og når alle er hentet, så giver man information inden man selv stiger af bussen, og så kører gæster og buschauffør selv til lufthavnen.
Jeg blev så spurgt om jeg ville tage en af hendes ”sende-busser”. Egentlig tænkte jeg "øv", (men i det her job handler det om at træde til og vise at man kan være fleksibel, så selvom det var irriterende, så sagde jeg (selvfølgelig) ja, og holdte mig vågen efter Show Night på hotellet, som også var tirsdag aften.
Til Show Night på hotellet havde vi 18 børn med til Mini Disco på scenen og senere på aftenen kom min Service chef sammen med Sharni og så showet osv.




Et billede af Hanne, Sun Park Gardens hotelchef og mig :



Jeg havde Hanne til at holde mig med selskab, så vi kørte Alanya rundt i bil ca. klokken tolv om natten og fandt nogle af vores hoteller, som vi ikke har haft gæster på endnu, vi var næsten oppe ved borgen, og en tur på Kleopatrastranden. Vi havde det utroligt sjovt og kom til kontoret halv et, hvor jeg gik direkte til ”sende-bussen”.
Det viste sig så at i går arbejdede jeg fra klokken halv ni om morgen og faktisk til kvart over et om natten med noget der svarede til fire timers pause i løbet af dagen. Så det blev hurtigt til en arbejdsdag på små 13 timer og det føltes slet ikke sådan. Det har faktisk været en af de bedste arbejdsdage mens jeg har været her. Jeg var sammen med Hanne hele dagen og der var en rigtig god stemning på hotellet. Folk var glade, og det var en god kombination af Service, Open House, hvor børnene fik lov til at male på mig, og en dansk pige (Camilla) og jeg opfandt fantasidyret "Kalabuka". Det er så sjovt at se børnene i ansigterne, når man for eksempel siger at de gerne må male på en, for de ting som de ikke må hjemme må man i Open House, og jo flere skøre ting vi gør, jo sjovere synes børnene også det er.

Her er et foto af Camilla og mig, som er malede på arme, ben og i ansigtet :



I Open House var der også omkring 6 finske børn og en af dem talte konstant til mig og fortalte en masse og jeg forstod jo ingenting af hvad han sagde. Til sidst satte jeg en finsk Disney film på, for de larmede simpelthen sådan og jeg anede ikke hvordan man sagde at de skulle være rolige osv, så da filmen kom på, så hoppede de alle over i puderne og de var nøjde. Helt vildt sjovt at se. Ha ha..

Billeder fra Open House :





Senere var der Spoondiving, hvor det galt om at dykke efter skeer, så mens Hanne havde Spoondiving, så havde jeg Waterpolo. Der var kun 7 som ville være med, så de begyndte at råbe og heppe om at jeg skulle være med til Waterpolo, så vi kunne blive et lige antal, hvilket endte med at jeg hoppede i poolen (frivilligt) i hele uniformen og spillede Waterpolo.
Jeg havde aldrig haft Waterpolo før som aktivitet, så det var udfordrende at være en af de yngste i spillet og sætte sig i respekt og at skulle skære igennem og fortælle hvad man måtte og ikke måtte i spillet og spontant finde på regler. En titel og en uniform kan gøre en del må jeg sige.

Jeg endte selvfølgelig også med at få Hanne i poolen, og dum som jeg var så havde jeg ikke set hun havde mavetasken på sig, så hun røg i poolen med kamera, mobil, maaaange penge, stopur m.m. ikke så populært. Ups! (Det er elelrs en regel vi har lavet os, at når man har mavetasken på, så er der ingen form for forsøg på at få hinanden i poolen). Ups...

Her er et foto hvor både Hanne og jeg lige er kommet op af poolen :



Efter alle de almindelige aktiviteter og hotelservice, så spillede Hanne og jeg volleyball med hotellets personale. Sjovt at være med til at spille på tyrkisk, hvilket betød, at man forstod ikke så meget af hvad der foregik eller hvad stillingen var. Nogle af fyrene gik også utroligt højt op i det, men det er vel meget normalt.