Amandas blog

En blog hvor jeg vil dele mine erfaringer, overvejelser og oplevelser med andre i min periode fra sommeren 2006 og frem.

Saturday, May 19, 2007

Samling og Kick off

Torsdag morgen :

Jeg havde fri, så jeg havde valgt at jeg ville med på Hannes og Christoffers Hamam. De skulle til Hamam for at prøve det, her under deres introduktions uge, og det var herligt at blive nusset om og få en ordentlig omgang kropsmassage.
Hamam er tyrkisk bad, hvor man kommer ind i et stort baderum, ofte lavet af marmor. Her slapper man bare af og vænner sig til den meget varme luftfugtighed, som er inde i rummet.
Efter det første dush, så sidder man inde i det her baderum og vænner sig til den varme luft og bare slapper af. Efterfølgende bliver man skrubbet (så alle de gamle hudceller kommer af), vasket, sæbet ind og nusset om af en ansat på stedet.

Idet jeg havde fri, havde fået sovet ud, og følte jeg havde masser af overskud, så hjalp jeg dem med at ordne alle deres papirer da vi kom tilbage til kontoret. De skulle gøre deres transferbrædder klar, kopiere, sortere osv osv. Det var en fed fornemmelse af, at det var mig der vidste noget og kunne videregive min information og erfaringer til dem. Jeg brugte to timer på at hjælpe inden vi fik lidt frokost og så havde vi ellers ”AYT SAMLING” på mit hotel, Sun Park Garden.
AYT er forkortelsen for Antalya, som er lufthavnen man flyver til. Så da der stod AYT samling på vores skema, betød det hele teamet fra Side og teamet fra Alanya som skulle mødes.

Vi skulle høre om sommerens mål og hvad vores Area Maneger forventer af os. Vi hørte om alle udflugterne, som lokalguiderne fortalte om (Astral), og alt i alt brugte vi en lang eftermiddag på at høre om ting vi allerede godt vidste i forvejen, men vi fik det alle hørt i fællesskab og det tror jeg var en god idé.

Torsdag aften :

Efter nogle timer mødtes vi så alle igen. Vi blev alle hentet i en stor bus og kørte samlet til ”Sky Lounge”, som er baren på toppen af restaurant ”Red Tower”, hvor vi havde været den anden dag også.
Her var der aftensmad og drikkevarer og så ellers fest og hyggeligt samvær resten af aftenen. Vi dansede og det var herligt at være sammen med folk fra Side også.

Billedet er fra samme aften. Charlotte, en kollega i Alanya (neders til venstre), Anna (øverst til venstre), som var min sambo på selve guideskolen på Mallorca, Jenny (øverst til højre) er min nuværende sambo her i Alanya, og så nederst til højre er så mig ;)




Et billede af Hanne og mig på ”Sky Lounge”.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home