Amandas blog

En blog hvor jeg vil dele mine erfaringer, overvejelser og oplevelser med andre i min periode fra sommeren 2006 og frem.

Saturday, May 26, 2007

Rengøring og ny dag



Havde fri i går, hvor jeg stod op klokken halv elleve efter endnu en af de sædvanlige byture, og Hanne havde sovet hos mig.
Vi tog til palme stranden "Palm Beach", for at sole og fede den af, men der er altså ingen palmer, selvom det hedder "Palm Beach".
Der spiste vi frokost i solen og på den time jeg havde ryggen mod solen er jeg bare blevet så skoldet. (Desværre)
Det er helt utroligt hvordan solen den brænder på no time, på trods af man har solcreme på.

Efterfølgende blev det til hyggelig afslapning og solbadning på stranden og senere på eftermiddagen en tur i Alanium, stort indkøbscenter og i Metro. Vi var fem i bilen og kunne næsten ikke komme hjem med alle vores indkøb. Jeg fik købt gulvspand, rengøringsmidler, sæber osv osv, og da jeg kom hjem lavede jeg hvidløgsrejer, som jeg spiste alene (gambas pil pil), og om aftenen stod det på rengøring i HELE huset sammen med min sambo. Vi var simpelthen så aktive og flittige på trods af vi først gik i gang kl. ca. ti om aftenen og vi gjorde simpelthen ALT rent. Ja selv terrassen blev skrubbet og skuret og begge tæpper blev banket på terrassen, så vi var ved at få støv allergi begge to. Så herligt at få det gjort, og at vi kunne hjælpes ad.

I dag står den så på arbejde igen. Skal bare have service her fra klokken ni til halv elleve og så har vi uge-møde. Klokken fire skal jeg så være klar til lufthavn og så er jeg hjemme engang ved midnat. Sådan bliver min dag i dag.
I aften kommer Louises (kollega som arbejder på samme hotel som jeg) forældre på ferie, så i næste uge har Louise nogle feriedage, hvilket betyder jeg allerede har fri igen på tirsdag. Lidt irriterende, men sådan er det jo, og håber bare der er en bil ledig, så jeg kan køre ud og se noget af landet ;)

God dag til alle

0 Comments:

Post a Comment

<< Home