Amandas blog

En blog hvor jeg vil dele mine erfaringer, overvejelser og oplevelser med andre i min periode fra sommeren 2006 og frem.

Sunday, December 10, 2006

De sidste dage og weekend i Danmark


Billedet er det sidste som blev taget mens jeg var på Mallorca.


Så er jeg i Danmark.
Har været har i lidt over 24 timer og det er ret underligt. Jeg tænker meget på hvad der foregår på Mallorca, hvad mon vennerne laver osv. Jeg er lige hjmme og vende inden jeg drager til Tenerife tirsdag tidlig morgen. Føler mig lidt tomhændet da min bagage ikke er dukket op og er spændt på om den overhoved når at komme frem indne jeg skal rejse igen, så jeg er spændt på hvad jeg skal pakke. I morgen (mandag) skal jeg til møde med MyTravel i København. Der får jeg en masse information og praktisk info inden jeg rejser.



Alcudia lørdag d. 9. december 2006

Jeg stod op klokken fem og smurte mig en bolle som jeg kunne tage med. Jeg var kl lidt i halv seks, så jeg ventede bare og det var ulideligt. Pia kom og lidt efter kom Pernille, og lidt efter lidt kom der bare flere og flere. Klokken ca. Kvarter i seks gik vi alle ned i receptionen og tiden gik bare alt for langsomt og da taxaen så endelig kom, så fik jeg et ordentlig sug inde i maven og jeg fik kvalme og da jeg skulle sige farvel og krammede folk, følte jeg bare at jeg rystede indvendig af gråd.
En fjerdedel af skolen var stået op for min skyld og for at sige farvel og det var rørende. Taxaen kørte og jeg sad alene i mørket på vej til Palma lufthavn og græd og der gik ikke lang tid før jeg fik den første sms fra Pia og Julie (to piger fra skolen). Tanken om at jeg ikke vidste hvornår jeg skulle se folk igen var forfærdeligt for mig.
Fløj til tiden og hele dagen sov jeg eller græd jeg og da jeg ankom fuldstændig smadret til København, var min kuffert ikke med. Jeg kunne kun grine af det og håbede bare på at den ville komme dagen efter.
Det var skønt at kramme og se mor. Jeg vidste faktisk ikke at jeg havde savnet hende som sådan, det opdagede jeg først da jeg krammede hende, så det var rigtig dejligt. Vi kørte hjem gennem byen, så jeg kunne se alle julelysene i CPH (som vi nu siger i min branche.. ;-) ha ha) og aftenen gik med at fortælle om skolen og så var der julekalender. Om aftenen var jeg bl.a. på msn med Hanne og det var hel surrealistisk.



Alcudia torsdag d. 7. december 2006

Havde det overraskende godt og var sådan glad og okay. Spiste morgenmad og havde lidt tømmermænd.
De første timer gik med præsentation af lærerne, hvor de skulle fortælle alder, arbejdssæsoner osv. Jeg måtte gå ud to-tre gange fordi jeg var så dårlig og til sidst fik jeg lov til at gå over på værelset og sov. Kom til at bilde rektor ind at jeg havde det skidt med maven (hvilket ikke var løgn), men jeg tror ikke at han er dum, så.. det var lidt pinligt. Sharni kom bl.a. med min flybillet og planerne var lidt ændrede, så jeg skulle flyve lørdag morgen kl. halv otte fra Palma og så videre til Tenerife fra København om tirsdagen, så det var fedt at jeg kunne tilbringe en ekstra dag sammen med vennerne.
Senere kom folk og jeg sad i nattøj hos Maria og Janne og fik yoghurt og vand. Karolina glattede mit hår og folk kom forbi og det var bare hygge i højt plan. Pernille, Pia og Camilo kom også og de havde en afskedsgave med. Det var vildt sødt af dem og de gav mig en blandet pose med alt muligt godt. Bl.a. en fin joke med et sæt bestik på en lang snor. En hentydning til at jeg ikke skal smide sådan med bestikket, hvilket jeg er kommet til en del gange vi har været sammen. Meningen med snoren var så, at jeg kunne have den inden under tøjet, ligesom når børn har deres luffer hængende ud af jakkeærmerne.
Det endte med massage inden vi skulle på udflugt og alle troede vi skulle på ranche, hvilket var helt rigtigt.
Der blev serveret sangria til velkomst drink og jeg holdte mig til fanta sammen med Camilo og lærerne hentydet til om jeg ikke skulle have noget sangria, så de havde fattet pointen fra dagen før. Ups. Folk gik ned og red i trav på en ridebane på forskellige heste, andre prøvede rodeotyr og andre kørte i hestevogn. Jeg prøvede det hele og det gjorde Hanne også. Da jeg kørte i hestevogn, var jeg den eneste dansker, sammen med tre nordmænd og ca. 7 svenskere og det var god kvalitets tid sammen med Hanne. Rigtig fedt. – Om aftenen fik vi grillet kød og det var vild lækkert og det blev serveret med allioli, så vi var alle i samme båd mht vores ånde da vi skulle hjem i samme bus.
En cowgirl spillede nogle sange og der var mulighed for at gå op og synge hvis man have lyst.
Min room-mate skålede til ære for mig og jeg blev helt rørt. Hun sang også og det var vildt smukt. Sharni, læreren, sang John Lennons ”Leavin’ on a jetplain” og der var jeg lige ved at kolapse. Sad virkelig og bed mig selv i tungen for ikke at begynde at tude. Det var fandeme hårdt.
Aftenen sluttede festligt af med linedance og det var skægt. Alle var med og vi dansede og fik varmen.
Da jeg ankom til hotellet brugte jeg tid på at pakke lidt og finde mine ting frem. Det var lidt trist, men det skulle jo gøres.

1 Comments:

At Tuesday, December 29, 2009 2:53:00 AM, Anonymous Aage Jørgensen said...

For nylig var jeg også ude at prøve en rodeotyr med mit barnebarn.

Det er godt nok sjovt. Hold fast hvor vi morede os!

Med venlig hilsen

Aage Jørgensen

 

Post a Comment

<< Home